I overmorgen tager jeg til London, for at overvære måske årets begivenhed - den store længe ventede 40 års jubilæumskoncert med mit ultimative yndlingsband THE CURE!
I adskillige år har jeg elsket Robert Smith og hans ord, hans musik og hele hans person - som jeg er sikker på jeg ved et og andet om...
Selvom jeg har talt ned siden sidste efterår, så kan jeg også mærke hvordan panikken så småt begynder at gøre et indtog i min krop, og jeg befinder mig mellem at have lyst til at anbringe mig apatisk i fosterstilling, og springe rundt og skrige af glæde.
Panikken beror primært på det logistiske, man kan vel kalde det en logistikpanik.
I dag er dagen for the great departure!
Dagen startede tidligt, i hvertfald set i målestok i forhold til hvornår den sluttede i nat.
Men der skulle fandme støvsuges ja der skulle! En proces der blev effektueret sideløbende med en diskussion med hunde(pap)far desangående samvær i sommerferien, hvor hunde(pap)far som altid fralagde sig ethvert ansvar for de små pelsede venner. Men forhandlingen nåede et forlig, og igen i år forblev sommerferienidyllen intakt.
Og efter de små venner var blevet afleveret i indre Aalborg Øst aka Vejgaar’ hos hunde(pap)far, ilede humørbussen til Borgerservice, fordi vi selvfølgelig havde en emergency pas-situation i henhold til pigernes pas, der var udløbet for to uger siden... - hvilket selv jeg kunne regne ud ville kunne bringe os i fedtefadet på onsdag...
Heldigvis sad de midlertidige pas løst på den smukke pas-dame draperet i fine røde gevandter, og atter blev det hele reddet i sidste time.
Inden de bette børner skulle afleveres hos Kimse og Betina og G, skulle vi så lige vej af vores hjem, fordi NOGEN (altså mig) havde glemt telefon, og den langærmede hættetrøje, som jeg ellers så omhyggeligt havde lagt frem på badeværelset nede bag snavsetøjskurven, for jeg ikke skulle glemme den... nårh ja, Karla havde også glemt en jakke...
MEN vi var (for en sjælden gangs skyld) i ret så god tid!
Faktisk var vi i så god tid, at jeg simpelthen fravalgte at bruge døren, for at skabe mig adgang til lejligheden.
Hvorfor skulle jeg dog det, når jeg lige så godt kunne bemægtige mig adgang via Emmas vindue på første sal?
Aldrig har jeg stoppet min lange sorte (silke) nederdel mere resolut ned i mine underbukser, taget mine kæmpe støvler af eller klatret hurtigere op ad en lettere ustabil aluminiumsstige i strømpefødder...
Elegant fik jeg mavet mig henover det næsten nylagte tag, og jeg priste mig lykkelig over at vi ikke valgte glaseret tegl i sin tid, men den billige model med rigelig friktion!
Fik døren låst op indefra - og masseret låsen med et skud WD-40. Fik hentet de ting vi havde glemt, og tog langt om længe ægte afsted!
Sideløbene har jeg stresset siden i går over togsituationen i London - eller mangel på samme, da der i øjeblikket er et omfattende signalnedbrud, som medfører at togene ikke kører.
Det er ikke så slemt om noget skulle trække ud i dag, da jeg i princippet har til på lørdag kl 20:20 til at nå til Hyde Park, så den vej er ikke så stressagtig som når jeg skal hjem, hvor jeg jo har et fly jeg skal nå - med mindre jeg gifter mig med Robert, og bliver i England...
Men det vil jeg nu ikke satse på, mest fordi vi egentlig begge synes vores forhold fungerer fint som det kører nu - der er jo en grund til vi stadig formår at bevare forelskelsen selv efter 26 år... især VI!
Derfor forbeholdt jeg mig retten til at få en panikanfald på mit the Cure debatforum, og blev i sidste time skovlet op af en sød bruger, der ikke kun skal køre gennem Gatwick hjem, men tilmed også skal overnatte på et hotel på samme gade som vi skal.
Jeg er vel blevet sådan en slags cyber-blaffer?
Jeg har haft løbende kontakt til Paula, som nu er blevet min private chauffør OG logistikmanager, som har givet fremragende beta på hvordan jeg skal klare mig i London...
Men altså taget starten på ferien i betragtning, med bål og (patricia villa i Vejgaard) brand, så fornemmer jeg at den her sommerferie på mange måder vil gå over i historien som værende én af de vildere - især hvis jeg bliver gift med Robert...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar