Den lyse tid vi går i møde kan andet end at ødelægge nattesøvnen, og heldigvis for det da!
Som udgangspunkt burde vi mennesker, der er så overlegne i næsten alt - hvis vi selv skal sige det, ikke sådan lade os påvirke af om det er mørkt eller lyst. Men ligesåvel som der er ting der er lettere i mørket: snave med hemmelige elskere, fyre fyrværkeri af (det er bare ikke det samme når det er lyst) eller lave indbrud, så er der ting der bliver væsentligt lettere, når det er lyst. Eller lettere er måske en sandhed med modifikationer, men det kan bedre lade sig gøre, at foretage visse ting, når det ikke er mørkt.
For eksempel havearbejde! Ikke dermed sagt at det ikke kan lade sig gøre at ordne have, mens man har pandelampe på, det kan det skam godt, og det er skam også gjort - engang jeg igen overvurderede min formåen og undervurderede jordens vekselvirkende cyklus mellem lys og mørke...
Men de lyse nætter og de ekstremt lyse morgner er ikke et b-menneskes favorit! Slet ikke de dage b-mennesket har fri, og kan sove lige til det vågner af sig selv... kl. 5:20!!! Når jeg har fri, og kan sove længe, så konverterer jeg ganske ugrivilligt til at blive a-menneske! Ding vågen får Fanden overhovedet bliver morgentissetrængende, og jeg bliver træt før hønsene får sig plantet på pinden!
MEN når hverdagen så nærmer sig, SÅ er alt ved det "gode gamle", og de lyse nætter kan være nok så lyse! Jeg er ganske bevidstløs om morgnen på hverdage, men til gengæld helt frisk og ding vågen ud på de små timer... Det er simpelthen så åndet!
Men altså den lyse tid giver mig mere overskud! Overskud til at begå decideret idiotiske ting, så som at løbe!
Ja! Det er skam ikke overstået endnu! - og jeg sværger, at løb vil blive nævnt i samtlige blogindlæg, så længe jeg har overskud til at foretage den her helt igennem smertefulde systematiske nedbrydning af både min værdighed og almene velbefindende!
Jo bevares! Det er super rart bagefter, når man har fået er bad og ligger helt sitlle på sofaen. Eller det gør i hvertfald ikke ondt så længe jeg ligger helt stille og forsøger at ignorere uroen i bentøjet og den trang til at tisse, som insisterende trænger sig mere og mere på!
Men når man først med møje og besvær HAR fået sig sat på fakancetronen, så er der ikke ti vilde heste, der kan holde vandladningen tilbage! Al dårligdom og alle smerter er glemt et kort frydefuldt øjeblik, mens man sidder med nyeste udgave af Idé nyt - os med hus og have... INDTIL man skal tørre sig. Som et slag i ansigtet er virkeligheden tilbage, og revet vær er det trygge og smertefrie sted, som primært omhandlede hvorvidt man skulle vælge en blå eller en sart lyserød hortensia.
Det er jo ikke fordi man ikke kan løbe i mørket. Det har jeg skam praktiseret i stor stil under min første karriere som løber. Fordelene ved at løbe i mørket, var at ingen benærkede de to massive snotbrammer der står ud af hornet på mig, når jeg løber. Ingen så hvor ufatteligt langsomt jeg løb og ingen så mig i det hele taget, hvilket også var én af ulemperne... Man er jo lidt udfordret på sigtbarheden, hvilket ofte har medført spektakulære stunts over ujævne fortovsfliser. Stunts der rent faktisk godt kunne være dagslys værdigt! Sigtbarheden reduceres også væsentligt, når man har ætsende sved i øjnene, og så er det fuldstændigt ligegyldigt om det er mørkt eller lyst!
Men altså, det gør ikke ondt når jeg blinker!
Det var nok heller ikke verdens bedste idé at "belønne" sig med halvanden times tung styrketræning, efter en pause på over en måned... Hvis man ikke havde ondt i balde-tøjet (og resten af kroppen??? :undrende og overrasket smiley: af alt det løben, så fik man det af at bulgarian splitsquatte sig gennem mandag formiddag i selskab med to 10 kilos kettlebells og Sheena!
Alligevel hænger min røv i øveblikket så meget, at jeg føler den klistrer sig til mine baglår, hver gang jeg tager et skridt...
Men ork'satme jeg føler mig frelst! Frelst og selvfed holder mental stirrekonkurrence inde i mig, og giver mig en udstråling af at være om top of the world, hvis jeg altså ikke skal gå. Der er ingen on top if the world, der vralter afsted som om man har skidt i bukserne! Så on top of the world, mens man står stille - eller sidder ned! Yes!
Nu gør det også ondt når jeg blinker, men det er fordi jeg er træt... Der er da intet galt med at sove en enkelt nat på sofaen, vel??? Og man behøver vel reelt ikke gå helt ud på badeværelset og børste tænder, når nu man ikke går ægte i seng, vel???
Hundene skal ud... SATANS!
Som udgangspunkt burde vi mennesker, der er så overlegne i næsten alt - hvis vi selv skal sige det, ikke sådan lade os påvirke af om det er mørkt eller lyst. Men ligesåvel som der er ting der er lettere i mørket: snave med hemmelige elskere, fyre fyrværkeri af (det er bare ikke det samme når det er lyst) eller lave indbrud, så er der ting der bliver væsentligt lettere, når det er lyst. Eller lettere er måske en sandhed med modifikationer, men det kan bedre lade sig gøre, at foretage visse ting, når det ikke er mørkt.
For eksempel havearbejde! Ikke dermed sagt at det ikke kan lade sig gøre at ordne have, mens man har pandelampe på, det kan det skam godt, og det er skam også gjort - engang jeg igen overvurderede min formåen og undervurderede jordens vekselvirkende cyklus mellem lys og mørke...
Men de lyse nætter og de ekstremt lyse morgner er ikke et b-menneskes favorit! Slet ikke de dage b-mennesket har fri, og kan sove lige til det vågner af sig selv... kl. 5:20!!! Når jeg har fri, og kan sove længe, så konverterer jeg ganske ugrivilligt til at blive a-menneske! Ding vågen får Fanden overhovedet bliver morgentissetrængende, og jeg bliver træt før hønsene får sig plantet på pinden!
MEN når hverdagen så nærmer sig, SÅ er alt ved det "gode gamle", og de lyse nætter kan være nok så lyse! Jeg er ganske bevidstløs om morgnen på hverdage, men til gengæld helt frisk og ding vågen ud på de små timer... Det er simpelthen så åndet!
Men altså den lyse tid giver mig mere overskud! Overskud til at begå decideret idiotiske ting, så som at løbe!
Ja! Det er skam ikke overstået endnu! - og jeg sværger, at løb vil blive nævnt i samtlige blogindlæg, så længe jeg har overskud til at foretage den her helt igennem smertefulde systematiske nedbrydning af både min værdighed og almene velbefindende!
Jo bevares! Det er super rart bagefter, når man har fået er bad og ligger helt sitlle på sofaen. Eller det gør i hvertfald ikke ondt så længe jeg ligger helt stille og forsøger at ignorere uroen i bentøjet og den trang til at tisse, som insisterende trænger sig mere og mere på!
Men når man først med møje og besvær HAR fået sig sat på fakancetronen, så er der ikke ti vilde heste, der kan holde vandladningen tilbage! Al dårligdom og alle smerter er glemt et kort frydefuldt øjeblik, mens man sidder med nyeste udgave af Idé nyt - os med hus og have... INDTIL man skal tørre sig. Som et slag i ansigtet er virkeligheden tilbage, og revet vær er det trygge og smertefrie sted, som primært omhandlede hvorvidt man skulle vælge en blå eller en sart lyserød hortensia.
Det er jo ikke fordi man ikke kan løbe i mørket. Det har jeg skam praktiseret i stor stil under min første karriere som løber. Fordelene ved at løbe i mørket, var at ingen benærkede de to massive snotbrammer der står ud af hornet på mig, når jeg løber. Ingen så hvor ufatteligt langsomt jeg løb og ingen så mig i det hele taget, hvilket også var én af ulemperne... Man er jo lidt udfordret på sigtbarheden, hvilket ofte har medført spektakulære stunts over ujævne fortovsfliser. Stunts der rent faktisk godt kunne være dagslys værdigt! Sigtbarheden reduceres også væsentligt, når man har ætsende sved i øjnene, og så er det fuldstændigt ligegyldigt om det er mørkt eller lyst!
Men altså, det gør ikke ondt når jeg blinker!
Det var nok heller ikke verdens bedste idé at "belønne" sig med halvanden times tung styrketræning, efter en pause på over en måned... Hvis man ikke havde ondt i balde-tøjet (og resten af kroppen??? :undrende og overrasket smiley: af alt det løben, så fik man det af at bulgarian splitsquatte sig gennem mandag formiddag i selskab med to 10 kilos kettlebells og Sheena!
Alligevel hænger min røv i øveblikket så meget, at jeg føler den klistrer sig til mine baglår, hver gang jeg tager et skridt...
Men ork'satme jeg føler mig frelst! Frelst og selvfed holder mental stirrekonkurrence inde i mig, og giver mig en udstråling af at være om top of the world, hvis jeg altså ikke skal gå. Der er ingen on top if the world, der vralter afsted som om man har skidt i bukserne! Så on top of the world, mens man står stille - eller sidder ned! Yes!
Nu gør det også ondt når jeg blinker, men det er fordi jeg er træt... Der er da intet galt med at sove en enkelt nat på sofaen, vel??? Og man behøver vel reelt ikke gå helt ud på badeværelset og børste tænder, når nu man ikke går ægte i seng, vel???
Hundene skal ud... SATANS!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar