Så er den dælan-rasme gal igen - altså med mig!
Aldrig så snart har man (ind)fundet sig selv i helt total zen og mental harmoni (hvilket vel er det samme som zen), før man påtvinger harmonien skår i emaljen!
Ja! Jeg er typen, der helst ikke skal stå i lort til halsen, men som tilsyneladende har det bedst med en hæl eller tå plantet i menageriet...
Jeg havde i min vildeste fantasi (og dén er fannane'me vild, kan jeg godt meddele) forestillet mig, at jeg ligefrem ville begynde at betragte bulgarian splitsquats med 8 kg i hver hånd, som et fitness-treat!
Det hele er Gittes skyld! Gitte ved vi jo alle hvem er, og de få der ikke ved det, så er Gitte min Duracell-agtige kollega af en cardio-psykopat! Udadtil virker Gitte som en virkelig sød og empatisk type, MEN i virkeligheden er hun typen, der hellere løber en marathon i steømpefødder hvis skoen skawer, end hun giver fortabt! Sådan er Gitte! Nå ja, så så bager hun den bedste banankage jeg nogensinde har smagt - jaja så voldædt til jeg skammede mig, men så meget kage kan jeg alligevel ikke spise! (Jo jeg kan)
Gitte er lyshåret, og så har hun de største øjne, som er omkranset af de længeste tætteste "ingen kan sige nej til mig, når jeg plirrer tilstrækkeligt med øjnene" - øjenvippper. Selv jeg - opfinderen af NEJhat-konceptet, har svært ved at sige nej til Gitte. Heller ikke den dag, hun fik mig sweet-talket til at udbryde begejstret: "selvfølgelig vil jeg da være med til at løbe Alt for Damernes kvindeløb, og hvis du bager banankage(N), så (og det er reelt her filmen knækker) LOVER jeg at LØBE ALLE 5 kilometer (og det var FEM!!! kilometer) - også selvom jeg brækker mig og passerer målstregen med indre blødninger!"
(Som tilstanden er på det kondimæssige område, så er odds for jeg overhevedet passerer målstregen ikke for gode)
Jeg har ikke løbet ægte, siden jeg løb halvmarathon, og det var sagoneme mange penge dengang! Nå ja, så "løb" jeg i sommer, til Stafet for livet, hvor jeg var omkring 7-8 timer om at udrette 30 km eller 32 km - jeg kan ikke helt huske distancen på kroner og ører, formentlig fordi min hjerne var gennemtæret af mælkesyre og andre underlødige affaldsstoffer - og øl...
Min tilstand dagen efter kunne på ingen måde måle sig med tilstanden dagen efter igen! Kunne man få assistance til de store belastninger, efter en sådan grotesk præstation, så som at blinke og trække vejret, så kunne det have gjort den post stafet for livet tilstand mere tålelig...
Jeg har meldt mig til Alt for Damernes kvindeløb! Distance 5 km og estimeret tid: 40-45 mins! Med den tid kan jeg både nå at ligge i fosterstilling på ruten og græde lidt for mig selv, eller lave en afstikker til Fakta i Hasseris efter øl og smøger!
Træningen er begyndt! Og jeg er ved den søde grød ikke nogen cardio-kanin! Jeg HADER at blive forpustet! Det er som om min lungekapacitet ikke danner konsensus med de mængder af luft jeg, når jeg løber, forsøger at forcere ned i selv samme lunger!
I fredags gjorde jeg min første entré på et løbebånd nogensinde! Min jomfrutur på løbebåndet havde utroligt meget til fælles med Titanic! Jeg gik bare på grund, allerede efter 2 kilometer...
I går var ikke meget bedre! Slet ikke da jeg ville tage min hættetrøje af, MENS jeg "løb" og i den forbindelse fik aktiveret nødstop-funktionen! Ikke godt for mit flow! Eller flow og flow... Altså jeg løb bare nærmest ind i selve komandocentralen på løbebåndet med en hættetrøje draperet omkring hovedet! Godt der kun var 15-20 stykker til stede i cardio-departementet...
Til gengæld svedte jeg som en skampisket araberhest! Eller i hvertfald en shetlandspony i finsk svedehytte... Jeg er nok mest en løbemæssig pendant til shetlandsponyen. Lidt for solid i det, upassende pelset og udstyret med utroligt korte - men solide ben!
I morgen bestiger jeg (som man siger) igen løbebåndet, og løber mod det uendelige!
(Og jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at belønne mig selv med en god gedign røvfuld bulgarian splitsquats bagefter!)
Aldrig så snart har man (ind)fundet sig selv i helt total zen og mental harmoni (hvilket vel er det samme som zen), før man påtvinger harmonien skår i emaljen!
Ja! Jeg er typen, der helst ikke skal stå i lort til halsen, men som tilsyneladende har det bedst med en hæl eller tå plantet i menageriet...
Jeg havde i min vildeste fantasi (og dén er fannane'me vild, kan jeg godt meddele) forestillet mig, at jeg ligefrem ville begynde at betragte bulgarian splitsquats med 8 kg i hver hånd, som et fitness-treat!
Det hele er Gittes skyld! Gitte ved vi jo alle hvem er, og de få der ikke ved det, så er Gitte min Duracell-agtige kollega af en cardio-psykopat! Udadtil virker Gitte som en virkelig sød og empatisk type, MEN i virkeligheden er hun typen, der hellere løber en marathon i steømpefødder hvis skoen skawer, end hun giver fortabt! Sådan er Gitte! Nå ja, så så bager hun den bedste banankage jeg nogensinde har smagt - jaja så voldædt til jeg skammede mig, men så meget kage kan jeg alligevel ikke spise! (Jo jeg kan)
Gitte er lyshåret, og så har hun de største øjne, som er omkranset af de længeste tætteste "ingen kan sige nej til mig, når jeg plirrer tilstrækkeligt med øjnene" - øjenvippper. Selv jeg - opfinderen af NEJhat-konceptet, har svært ved at sige nej til Gitte. Heller ikke den dag, hun fik mig sweet-talket til at udbryde begejstret: "selvfølgelig vil jeg da være med til at løbe Alt for Damernes kvindeløb, og hvis du bager banankage(N), så (og det er reelt her filmen knækker) LOVER jeg at LØBE ALLE 5 kilometer (og det var FEM!!! kilometer) - også selvom jeg brækker mig og passerer målstregen med indre blødninger!"
(Som tilstanden er på det kondimæssige område, så er odds for jeg overhevedet passerer målstregen ikke for gode)
Jeg har ikke løbet ægte, siden jeg løb halvmarathon, og det var sagoneme mange penge dengang! Nå ja, så "løb" jeg i sommer, til Stafet for livet, hvor jeg var omkring 7-8 timer om at udrette 30 km eller 32 km - jeg kan ikke helt huske distancen på kroner og ører, formentlig fordi min hjerne var gennemtæret af mælkesyre og andre underlødige affaldsstoffer - og øl...
Min tilstand dagen efter kunne på ingen måde måle sig med tilstanden dagen efter igen! Kunne man få assistance til de store belastninger, efter en sådan grotesk præstation, så som at blinke og trække vejret, så kunne det have gjort den post stafet for livet tilstand mere tålelig...
Jeg har meldt mig til Alt for Damernes kvindeløb! Distance 5 km og estimeret tid: 40-45 mins! Med den tid kan jeg både nå at ligge i fosterstilling på ruten og græde lidt for mig selv, eller lave en afstikker til Fakta i Hasseris efter øl og smøger!
Træningen er begyndt! Og jeg er ved den søde grød ikke nogen cardio-kanin! Jeg HADER at blive forpustet! Det er som om min lungekapacitet ikke danner konsensus med de mængder af luft jeg, når jeg løber, forsøger at forcere ned i selv samme lunger!
I fredags gjorde jeg min første entré på et løbebånd nogensinde! Min jomfrutur på løbebåndet havde utroligt meget til fælles med Titanic! Jeg gik bare på grund, allerede efter 2 kilometer...
I går var ikke meget bedre! Slet ikke da jeg ville tage min hættetrøje af, MENS jeg "løb" og i den forbindelse fik aktiveret nødstop-funktionen! Ikke godt for mit flow! Eller flow og flow... Altså jeg løb bare nærmest ind i selve komandocentralen på løbebåndet med en hættetrøje draperet omkring hovedet! Godt der kun var 15-20 stykker til stede i cardio-departementet...
Til gengæld svedte jeg som en skampisket araberhest! Eller i hvertfald en shetlandspony i finsk svedehytte... Jeg er nok mest en løbemæssig pendant til shetlandsponyen. Lidt for solid i det, upassende pelset og udstyret med utroligt korte - men solide ben!
I morgen bestiger jeg (som man siger) igen løbebåndet, og løber mod det uendelige!
(Og jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at belønne mig selv med en god gedign røvfuld bulgarian splitsquats bagefter!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar