Hvilket de jo som bekendt er hver anden weekend, så danser musene ikke på bordene her, men så får jeg én på besøg!
Den person der kommer og besøger mig er en blanding af en stodder og en rigtig klam bums.
Jeg transformerer mig nemlig (desværre) til noget der mest af alt minder om en sær mand i start-slutningen af 20'erne (uden alkohol, byture og damer) så snart jeg kommer hjem fra arbejde fredag eftermiddag. Det det sker (på mest tragiske vis) er at så jeg går om bord i de bløde bukser og sofaen - med mindre jeg skal noget sygt vigtigt eller ditto spændende, så nøjes jeg med de bløde bukser...
Jeg spiser stort set kun underlødig mad. Vi snakker frysepizzaer og andre frosne ting man kan nuke i mikrobølgeovnen, bland selv slik og chips!
(Sidst jeg var alene hjemme, spiste jeg KUN slik og chips, og jeg er ikke stolt over det)
Jeg havde vagt den weekend der refereres til i dette blogindlæg, og på mange måder lægger det jo en naturlig dæmper for aktiviteterne.
Men alligevel var der jo ingen grund til at gå i decideret dvaletilstand, bare fordi jeg havde vagt...
Ikke desto mindre var det situationen i ninjafæstningen.
Jeg faldt i søvn på sofaen til noget i fjernsynet jeg INGEN anelse har hvad var! Vågnede til noget i samme liga klokken jeg ved ikke hvad, da uret muligvis var en time til den ene eller anden side. Jeg mener bestemt det var mørkt ude, så jeg har en kraftig formodning om at det var nat, eller også så det hele bare sort ud, fordi jeg havde pletter for øjnene af at rejse mig for hurtigt fra sofaen.
Det var i hvertfald helt sikkert derfor jeg faldt ude i køkkenet lige så lang jeg var! Eller lang og lang er nok også så meget sagt, men faldt - det gjorde jeg! SLASK!
Opvasken i køkkenvasken er så gigantisk, at man skal have ilt med, hvis man skal nå toppen af den, og kompas for blot at kunne navigere mellem tallerkener og glas og diverse. Især diverse-departementet er ret omfattende, og kreativiteten af alternativ anvendelse af mine køkkenting er imponerende.
Selvom jeg nærmest har etableret en slags forskansning på sofaen, så er jeg decideret rystet over hvor rodet her er! Måske FÅR jeg rent faktisk besøg af nogen - når jeg sover, der kommer og roder???
Måske er her en poltergeist??? Uanset hvem der kommer og roder - ville det så være for meget forlangt, at vedkommende lige tog opvasken? Ja, jeg spørger bare!!!
Søndagen endte med jeg (tapper som jeg var) tog mig sammen. Jeg rejste mig fra mit stodder-bumse-weekendleje og tog ud og trænede. Ikke så meget for at træne, men mere for at få et bad, da det på pågældende tidspunkt virkede mere overskueligt at pakke en taske, køre 4 km i humørbussen, alibitræne en time og bade, end det var at tømme brusekabinen for vasketøj... Ja! Vi er på dét level af bumseri!
Men som man siger: det har ikke været en rigtig søndag, hvis man ikke har brugt hele dagen på ingenting, og man i den grad ærgrer sig over det kl 20:30
Den person der kommer og besøger mig er en blanding af en stodder og en rigtig klam bums.
Jeg transformerer mig nemlig (desværre) til noget der mest af alt minder om en sær mand i start-slutningen af 20'erne (uden alkohol, byture og damer) så snart jeg kommer hjem fra arbejde fredag eftermiddag. Det det sker (på mest tragiske vis) er at så jeg går om bord i de bløde bukser og sofaen - med mindre jeg skal noget sygt vigtigt eller ditto spændende, så nøjes jeg med de bløde bukser...
Jeg spiser stort set kun underlødig mad. Vi snakker frysepizzaer og andre frosne ting man kan nuke i mikrobølgeovnen, bland selv slik og chips!
(Sidst jeg var alene hjemme, spiste jeg KUN slik og chips, og jeg er ikke stolt over det)
Jeg havde vagt den weekend der refereres til i dette blogindlæg, og på mange måder lægger det jo en naturlig dæmper for aktiviteterne.
Men alligevel var der jo ingen grund til at gå i decideret dvaletilstand, bare fordi jeg havde vagt...
Ikke desto mindre var det situationen i ninjafæstningen.
Jeg faldt i søvn på sofaen til noget i fjernsynet jeg INGEN anelse har hvad var! Vågnede til noget i samme liga klokken jeg ved ikke hvad, da uret muligvis var en time til den ene eller anden side. Jeg mener bestemt det var mørkt ude, så jeg har en kraftig formodning om at det var nat, eller også så det hele bare sort ud, fordi jeg havde pletter for øjnene af at rejse mig for hurtigt fra sofaen.
Det var i hvertfald helt sikkert derfor jeg faldt ude i køkkenet lige så lang jeg var! Eller lang og lang er nok også så meget sagt, men faldt - det gjorde jeg! SLASK!
Opvasken i køkkenvasken er så gigantisk, at man skal have ilt med, hvis man skal nå toppen af den, og kompas for blot at kunne navigere mellem tallerkener og glas og diverse. Især diverse-departementet er ret omfattende, og kreativiteten af alternativ anvendelse af mine køkkenting er imponerende.
Selvom jeg nærmest har etableret en slags forskansning på sofaen, så er jeg decideret rystet over hvor rodet her er! Måske FÅR jeg rent faktisk besøg af nogen - når jeg sover, der kommer og roder???
Måske er her en poltergeist??? Uanset hvem der kommer og roder - ville det så være for meget forlangt, at vedkommende lige tog opvasken? Ja, jeg spørger bare!!!
Søndagen endte med jeg (tapper som jeg var) tog mig sammen. Jeg rejste mig fra mit stodder-bumse-weekendleje og tog ud og trænede. Ikke så meget for at træne, men mere for at få et bad, da det på pågældende tidspunkt virkede mere overskueligt at pakke en taske, køre 4 km i humørbussen, alibitræne en time og bade, end det var at tømme brusekabinen for vasketøj... Ja! Vi er på dét level af bumseri!
Men som man siger: det har ikke været en rigtig søndag, hvis man ikke har brugt hele dagen på ingenting, og man i den grad ærgrer sig over det kl 20:30
Holder selv meget af den slags dage herhjemme :D
SvarSlet