lørdag den 13. juni 2015

Back to (almost) normal

Efter at have bruge hele dagen og det meste af aftenen og en flaske rosé på at komme mig over skuffelsen over Tristan, kan jeg med stor glæde meddele at jeg er med igen!

En lindrende morgenmad på den foretrukne café i decideret godt selskab kan redde de fleste dårlige oplevelser med en falsk Tristan. Som altid pegede samtalen mod hvilke stemmer vores dyr har, og selvom han muligvis aldrig har fået et lignende spørgsmål, så svarede han, at Ages (eller Åge - er ikke engang klar over om det er med dobbelt A eller bolle Å) stemme ændrede sig alt efter hvem der snakkede med ham. Aage er selvfølgelig hunden, og det var slet ikke mærkeligt, at han ikke studsede over vi snakkede om hundestemmer at all...
Elvis' stemme er lige på nippet til at gå i overgang, mens Wilmas stemme godt kan være lidt skinger, alt efter hvordan stemningen er. Pixies stemme er pisse cute og Sagas stemme er så svær at lave, at man nærmest har ondt i halsen ned til mellem brysterne efter en aften med Sagas stemme. Men Saga har også et ret markant underbid, så man kan ikke andet end forvente hans stemme er meget særlig...

Har brugt det meste af eftermiddagen på at gå på glasskår når min ældste datter var i nærheden. Hun har nemlig så'rn døjet med PTS. PræTeenageSyndrom.
Altså det kan da godt være jeg ville skilles, hver gang jeg var præmenstruel, og muligvis også flytte op på et bjerg i en lille, men luksuriøst indrettet hytte, bare for at få noget fred!
Men PMS er intet mod PTS - skulle jeg hilse og sige.

Den eneste der brændte sammen over hun havde glemt lillsøster på skolen var frk. PTS. Men det blev lyn hurtigt min skyld, fordi jeg tog det helt roligt da vi kørte ud og hentede lillesøster, der også håndterede situationen med ophøjet ro. Men ALLIGEVEL var det i sandhed en KATASTROFE og jeg var i HVERTFALD M E G A sur! According to frk. PTS...

Jeg elsker de dage man ikke bare skal påmontere en mundkurv, men også udtamponere kæften med vat eller cement, for ikke at sige noget der kan få frk. PTS og i det helt røde felt!

Da hun dramatisk proklamerede at hun snart døede af sult og hovedpine hvis hun ikke fik mad NU, og at madpakken i øvigt var ALT for lille, bed jeg i det sure æble, og inviterede børnene på franske hotdogs i Billeren.
Åhh som det da er underlødig kost, og åhh som jeg hader at se mig selv stå og fortære en så aparte konstellation af fedt og kulhydrater og fedt., hvilket på en måde er sært, fordi jeg intet har imod at konsumere en lignende sammensætning i en anden kontekst som for eksempel grill i haven.
Det er bare hele konceptet at man står der og mosler et brød penetreret af en grillpølse og i øvrigt marineret i ketchup ind i ansigtet. Det er både grotesk og vulgært, og jeg skammer mig over at have indtaget en sådan på alle måder underlødig kost! (Kost som i ernæring en slags. Ikke kost som i den anordning man transporterer sig til Bloksbjerg)

Nu livet i Ninja-ville er ved at være back to normal, besluttede jeg at foretage mig noget helt udenfor koncepterne. Og også lidt på grund af mor. Jeg gjorde (for anden gang i mit ejerskab) humørbussen ren! Eller jeg ryddede op i den og støvsugede den. Men de to gange det er sket, så er det som om den bliver større. Og det endda på trods af at bagenden er blevet trukket ind, så den i princippet burde være blevet mindre.
Men for at forhindre et nervesammenbrud hos mor, så besluttede jeg simpelthen at tage mine forholdsregler.

Efter støvsugning af humørbussen var planen at jeg skulle have en date i sengen med Netflix og min yngste datter. Men hun ligger og sover på sofaen nu på 5-6 time. Så jeg går udfra at Netflix er aflyst?
Ikke at jeg kan vide mig sikker. Det kan man tilsyneladende ikke på noget nu om dage.
Ikke at tingene bliver mindre bøvlede, men man er måske mere flegmatisk i sit bøvl, når man ved om ting er aflyst eller ej.

Det har så stor betydning for helheden, når man ved klar besked om stuff, som for eksempel små detaljer som - er Tristan en mand eller kvinde... Er mor ægte sur eller er det noget vi tillægger hende eller er hun bare skuffet og sidst men ikke mindst - har vi slået op eller ej?
Jeg er i hvertfald rimeligt afklaret med at jeg har slået op med Tristan fordi jeg var skuffet...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar