Jeg kan godt være kritisk, og endda krakilsk - påstår nogen, men det er sjældent jeg brokker mig, hvis der ikke er en reel grund til det, selvom "reel grund" KAN være relativt. Jeg synes dog i bund og grund jeg er ret medgørlig. Om det så mest er i bund eller grund, det ved jeg faktisk ikke helt?!?!
Med massakren i Frankrig og muhammedtegningerne i Danmark in mente har ytringsfriheden fået et hak i tuden. Ganske vist har det, i nogens øjne, været provokerende ja direkte fornærmende ytringer man har formidlet, og man kan også spørge sig selv om det virkelig var nødvendigt, og om det var manglende respekt for de der tog det ilde op.
Mange af os besidder en ret bredspektret humoristisk sans som kan grænse over i en imødekommenhed for det satiriske og endda det sarkastiske.
Men hvad med de der ikke gør? Skal vi ikke vise dem hensyn? - det er jo trods alt deres dag der bliver ødelagt, fordi de ikke formår at distancere sig eller opfange de ofte finurlige hentydninger, der i andres øjne er morsomme og til tider endda lattervækkende.
Eller skal vi, der sidder højt på humorpiedestalen ignorere at der er nogle der er i minus på humorkontoen og bare klø på med vores intelligente humoristiske udbasuneringer?
Jeg kan ikke med folk der ikke har humoristisk sans, som i overhovedet ikke. Eller jeg kan ikke med folk der ikke er skarpe nok til at følge MIN yderst intelligente og subtile form for humor.
Jeg kan sagtens bevæge mig i forskellige aspekter af humor, og fanger også det meste, men ofte har jeg fejlagtigt overvurderet andres humoristiske intelligens, hvilket har resulteret i at den bold man kastede ikke gribes, men bare hopper hen af gulvet, for til sidst at trille til den af sig selv går i stå. En utrolig lang proces, hvis man selv synes man har draperet bolden i verdens bedste punchline.
Et eksempel:
Vi sidder og taler om et søgesystem på mit arbejde, og snakken går over på andre søgemaskiner.
Jeg meddeler, at hvis det ikke findes på Google, så eksisterer det ikke. (1. forsøg på at implementere humor i samtalen) (lidt på niveau med: hvis man ikke kan købe det på Ebay, så eksisterer det ikke - og er i øvrigt ikke værd at eje)
"Man" kigger uforstående på mig, og jeg beslutter mig for at give et eksempel.
Jeg nævner, at "nuttet nazist" ikke findes (hvilket det ikke gør, hverken på Google eller i virkeligheden, hvorfor postulatet faktisk er dobbelt så sjovt - og ja, jeg ved godt at I nu alle googler "nuttet nazist")
"Man" begiver sig ud i en redegørelse om, at nu består min søgning jo også af TO ord, hvilket jo komplicerer søgningen... (Selvom det jo slet slet ikke var der vi skulle ud, men det blot var en "kæk" bold der blev kastet, som dog blev grebet, men kun for at blive skrællet for ethvert humoristisk islæt)
Nogen har måske bemærket at mine statusopdateringer og blogindlæg ikke altid er decideret anerkendende i henhold til aspekter i min hverdag... Det er slut nu! Jeg har implicit fået en venlig ment mundkurv på! Jeg skriver ikke længere hvis jeg synes jeg omgåes humorforladte typer, som i min verden i øvrigt heller ikke lever op til de forventninger jeg har til en person i pågældende funktion (Hvad kalder man forresten en person der ALDRIG har besiddet humoristisk sans? Jeg mener, hvis man er humorFORLADT, så må man jo have HAFT humor på et tidspunkt, ellers kan man jo ikke blive forladt? Uhumoristisk?)
Der bliver snakket i krogene om det jeg skriver - har jeg hørt... Jeg ved også godt hvem det er der snakker, og de har så netop inkasseret sig en "begrænset profilvisning" på det forhadte sociale netværkssted Facebook.
Jeg har simpelthen set mig nødsaget til at censurere for at kunne bevare min ytringsfrihed.
Jeg håber ikke jeg bliver taget af dage, fordi jeg skriver fra hjertet (og ikke mindst hjernen), men jeg KAN komme i alvorlige problemer, fordi jeg åbenbart er så interessant, at min virksomhed ude i det der cyber bliver overvåget OG vidererapporteret til instanser der kan gøre livet surt for mig!
Hej stalker, hav er hæslig dag!
Ps. Når jeg så en sjælden gang ramler ind i én der kan holde min humorkadence, så er det ren optur!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar