Den her onsdag i dag, har været næsten lige så crappy, som onsdag i sidste uge var god!
-eller så god som en dag nu kan blive, når man konstant kan mærke sin puls i begge øreflipper efter en heftig omgang piercing med efterfølgende instant-strech...
Men onsdag i sidste uge var ægte god, og for at skabe ligevægt og harmoni, så måtte der komme en epic lorte-dag til at rette op på euforifølelsen af en god onsdag i sidste uge.
Min onsdag i dag startede med to børn der hylede inden de overhovedet var ordentlig vågne.
Stressfølelsen af at være kostbare ti minutter bagud er i den grad hysteri og angstprovokerende. Ti minutter er faktisk lang tid om morgnen, og hvorfor de føles længere og mere værdifulde om morgnen end på andre tidspunkter, det er der ingen der ved.
Katastrofalt sent på den, blev ældsten ikke fulgt ind i dussen, men sparket ud af bilen, som jeg dog havde taget farten en anelse af... -mest pga et sving...
Og det var heldigvis kun tæt på jeg kørte ind i en pæl, fordi jeg havde travlt med at vinke og holde øje med at barnet, trods brutal aflevering, kom godt og nogenlunde helskindet ind i dussen...
Videre til yngstens børnehave... Hvor afleveringen gik foruroligende gelinde, hvilket jo i sig selv giver anledning til koldsved og indre uro... Men sådan kan én der dagen forinden fyldte 4 år (og sm skreg sig selv i søvn aftenen forinden på grund af frustrationer over hun ikke måtte spille Nintendo hele natten) jo være en overraskende (tikkende bombe) faktor.
Derefter (næsten) direkte fugleflugtslinje mod hospitalet. Eller så meget direkte fugleflugtslnje man nu kan tilbagelægge i en grønmeallic Renault Laguna stationcar fra 1967 aka "dødsfælden" der går i stå i tide og især utide... Og det er i hvertfald ikke fordi den person der fører det (u)stolte automobil ikke helt er omskolet fra diesel til benzinkøretøj...
Adskillige hasarderede manøvrer senere, bliver den katastrofale morgen reddet af en nattevagt der netop havde fået fri. Hej verdens bedste parkeringsplads!
Men det lidt bedre humør blev omgående manet i minus igen ved mødet med verdens tyndeste kaffe!
Heldigvis kunne jeg gå ind på operationsstuen med yndlingskollegaerne og gemme mig bag mundbind, kittel og skarpe instrumenter.
På vej hjem vil jeg råde bod på episk dårlig morgen ved at købe mine børn med boller og varm kakao. Manglede bare lige kakao og smør. Hvordan i helvede kan det lade sig gøre at bruge over 300,- i Fakta??? På smør (som godtnok var øko) og kakao? Jøsses...
Hjemme er børnene kun oppe at slås to tre gange mens menuen blev tilberedt, hvilket jo er ret godt klaret, dersom at riste tre boller og varme en gryde med kakao jo ikke er verdens mest avancerede traktement.
Det eneste gode der er at sige om utallige søskendeslagsmål er at det i den grad er udmattende. Så kamphønerne sov sødt og artigt allerede 19.15.
Summasumarum: god parkeringsplads og tidligt sovende børn.
Er der mere valium?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar