Jeg tog i Silvan i går, efter jeg var færdig på hospitalet. En overraskende god dag i ambulatoriet, alt og alle taget i betragtning...
Men Silvan... Det er sandt, at jeg omgående får nye behov, straks jeg træder ind af døren. Og selvom jeg KUN skulle have en lille håndrive af billigste model, så formåede jeg at komme derfra med TO værktøjskasser, planteskovl (nu har jeg så 3 af dem, men man kan vel reelt ikke få for mange planteskovle... vel?), mælkebøtte-optagnings-inator, mos-opflånings-inator OG selvfølgelig håndriven (som jeg nu har 2 af...)
Hjemme igen og helt overstadig over mine vidunderlige køb går jeg i flæsket på vores bed ude foran huset. Luge, luge, luge... Indtil jeg ser en stor sort Mondeo (eller denne var vel egentlig ikke større end andre Mondeoer... but still) køre op til huset og får uventet besøg af hende der blev forsøgt kvalt af sin paykopatiske eks-kæreste. Sofus, hunden var også med, og Sofus og Wilma er IKKE venner... Eller jeg er sikker på at Sofus var fine venner, men chihuahuaen var ikke parat til at indgå relationer med en kæmpe stor Rhodesian Ridgaback, selvom han er rigtig rigtig sød.
Efter hyggeligt besøg var det tid at få "dem" fodret af, med fiskefrikadeller og hvad dertil hører. Jeg luger færdig efter maden, og da "han" går i seng og tager Karla med, hygger Emma og jeg os med at reparere hendes cykel, gå tur med Klammerten og spise snacks.
Jeg afslutter dagen med en Coors light og et fodbad!
Så i dag da jeg skulle op af sengen... Eller jeg mener: Så i dag, da jeg forsøgte at stå op af sengen...
Hvorfor helvede har jeg det som om jeg har spillet bowling den halve nat? -Det gode ved at have så ondt i ballerne, er at det giver mig en vished om, at jeg stadig har noget der minder om muskler. Og det ville imidlertid også vise sig, at det ikke kun var ballerne den var gal med, men lad mig sige det sådan: det var ballerne der havde det værst...
Ikke desto mindre kastede jeg mig hovedkuls ud i projekt terrasse straks efter morgenmaden.
-hvor idiotisk det var, vil formentlig vise sig i dén grad i morgen...
"De" fik hver smækket en cykelhjelm på hovedet, og cyklede ud i det blå. Eller så meget ud i det blå, som man nu kan kommer her i vores lukkede område... "han" gik (heldigvis) op for at sove efter vagten, så jeg var ALENE!!!
Efter tre timers intensiv oprydning, fejning og mosfjerning (thank God, eller Silvan for mos-opflånings-inator) blev det tid til frokost. "De" inkl. naboyngel skulle jo have noget at leve af, efter tre timers cykling og pirat/sørøver-leg iført stort hvidt tyl og højt hår.
Overskuds-mor smurte madder, skrællede frugt og grønt og hvis jeg ikke havde ondt i røven, så fik jeg det, skulle jeg hilse og sige, EFTER jeg gled i et stykke gulerod som Klammerten i øvrigt havde gjort krav på, og imidlertid fortrudt, og derefter smidt på stuegulvet... Satans til Klammert!
Efter frokost i bagende sol, blev projekt terrasse genoptaget! Og der blev fejet igennem, må jeg nok sige... Hvis fejning var et land... -måske skulle jeg begynde at gå til curling...
Da jeg var færdig med at feje og flå mos op, forkælede jeg mig selv med en alkoholfri øl, for at fejre at jeg var færdig med at feje... Alkoholfri eller ej, det gjorde godt helt ud i de multitraumatiserede baller, og ja, jeg SAD faktisk ned! "De" fik is...
Jeg pakkede Forden med affald, mens "de" var til snobrød sammen med nabo-yngel og nabo-yngels far. Så jeg kunne i ro og mag aflægge genbrugspladsen et besøg. Jeg var så ikke den eneste der havde fået den geniale idé. Aldrig har jeg set så mange trailere på ét sted!!! -og så mange træskobeklædte mænd med ølvom og ternede skjorter for den sags skyld...
Og der hersker åbenbart en hel særlig kultur i det træskobeklædte trailer-segment. Der var indforståede blikke, diskrete nik og en hel usædvanlig trafikal anarkisme jeg aldrig har set før. Og jeg tror nok jeg steg i agtelse ved altså for det første at ligne én af gutterne. Og så ved at vifte en genbrugsplads-gæst ind foran mig. Det indforståede blik OG diskrete nik dryppede af taknemmelighed. Jow jow, man forstår vel at begå sig.
Det var også derfor jeg valgte at tage en ærestur med endnu mere skrald.
Efter jeg fik produceret aftensmad og tømt opvaskemaskemaskine skulle aftensmaden indtages. "Han" kom frem fra gemmerne under stenen og "de" kom ind med kinder der strålede af sol og en hel dag ude... Og efter badet et humør der tydeligt bar præg af en dejlig udedag. Ja, jeg sagde ikkenoget om at deres humør på nogen måde var dejligt, men heldigvis var de så trætte, at de allerede nu sover tungt, trygt og sødt.
Mens "han" puttede "dem" fik jeg gjort badeværelset rent og tørret støv af i stuen.
Der er nu ikkenoget så godt for ens motivation, som en tur i Silvan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar