Jeg tror det hele startede en skøn lun forårsdag inde hos Birger Christensen på Strøget. Ja, ham med de pisse dyre tasker og de etisk uforsvarlige pelse. Stine og jeg var inde og kigge, for ingen af os havde råd til noget som helst derinde. -ikke engang at låne toilettet tror jeg...
Og for at gøre en lang og kedelig historie kort, så blev jeg lagt an på af: en homoseksuel... MAND!!! -og jeg tror ved min salighed IKKE det var fordi han sådan eksperimenterede med at prøve noget "nyt", som i at prøve en pige, MEN fordi han troede jeg var af hankøn! -hvad man ikke skal udsættes for, bare fordi ens ældste netop havde omsat mine bryster til to meget velnærede kinder af slagsen: hun får ikke sand i munden, selvom hun falder med fjæset ned i sandet i sandkassen... Nå, på den anden side, så kan man jo ikke tillade sig at være kritisk i min alder... (bryster eller ej) Og jeg forsikrer!!! Jeg HAR faktisk bryster!!! -jeg har dem bare ikke altid med...
Så befinder man sig i hankønsligaen... Og vænner sig lidt til det. Jeg begynder at lære at vægte de små glæder i livet, som f.eks. stadig at blive kaldt MOR af børnene. At få lov til at bevare mit skab i omklædningsrum 24 i kælderen på hospitalet (for kvinder!) og med min "nye" identitet, så er det pludselig mere legalt at gå i Mortens tøj... (og pænere, efter han har smidt 45 kg) -altså til mig... Det passer bedre...
At jeg så af og til føler mig ganske transvestit-agtig i kjole, det er der jo ingen der ved, udover mig (og nu Jer der læser)
Men her i sidste uge blev jeg alligevel "omklassificeret". Eller jeg er i hvertfald ALDRIG blevet kaldt en MAND før... -og slet ikke af små drenge i indkøbsvognen i Billeren, og de må da vide hvad de taler om... Eller vi diskuterede da godt nok livligt de tre-fire første afsnit af X-factor, om Sara var en dreng eller pige...
Senere samme dag, eller nærmere betegnet aften/nat, måtte jeg, nærmest undskyldende, meddele én af vores sekretærer (som jeg var endt i byen med... hvordan det ku gå til, det har jeg ingen idé om), at jeg hverken boede inde i en lille lejlighed inde midt i byen, at jeg var gift og havde børn med en MAND og at jeg rent faktisk var tættere på de 40 end de...26... (altså det sidste var i den grad flatterende, og i min alder, så labber man den slags "fordomme" i sig, som en gammelsulten baggårdskat pelser en røget makrel...)
HELDIGVIS er jeg ikke typen der har fordomme om andre OVERHOVEDET!!! Og derfor tog jeg det også som det mest almindelige, ja nærmest en selvfølgelighed, at tatovøren, hende med sort latex og vaseline, både var en habil strikker OG hækler!!! Og i øvrigt lige havde strikker babytøj... Altså der er jeg nok mere typen der godt kan lide at høre Sproglaboratoriet på P1
Og apropos (som også er et ganske underholdende program på P1), så skal jeg i nærmeste fremtid have skrevet ind til selv samme laboratorium vedrørende ordet "godeste", som vi sikkert (næsten) alle kan blive enige om ikke kan bøjes på denne måde... I hvertfald ikke før man sætter et "du" foran. Pludselig har vi en helt gyldig ordkonstellation, baseret på ord, hvor halvdelen ikke er anerkendt som ord... Sært ikke?...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar