onsdag den 9. marts 2011

Er det bare sådan mit liv skal være?

Er det meningen jeg skal leve et liv med en familie der giver mig ordrer og evaluerer mit "job" som mor?

Det skulle man tro, eftersom min ældste datter på seksethalvt en dag sagde til mig, i forbindelse med jeg rørte fiskefars sammen, ved den kendsgerning at der var laks i farsen: "sådan mor! -du arbejder godt!!!" -Tak øhmmm tror jeg nok??!?!!...

Ældsten er ikke så langt fremme på ordre-fronten som husets lille selvfede Gadaffi! Jeg har aldrig troet at mennesket helt reelt var i stand til ligefrem at bjæffe en ordre, men det kan Karla. Eller en uskøn kombination af bjæf og hvæs. Eller i hvertfald vredt og utålmodigt!

Er det meningen jeg skal leve et liv med en Chuhuahua-Klammert, der for et godt ord skambider alle de (heldigvis) døde ting så som legetøj og tøj i det hele taget, den kommer i nærheden af?
Og skal jeg finde mig i, at den i værste siddende stil med en uelegant glidende bevægelse TØRRER sin røv på køkkengulvet??? Her er jeg så i et enkeltstående tilfælde glad for vi IKKE har rya i køkkenet.

Ja ja ja, så sælg eller bortadopter dyret! -og stå i evig skam, skyld og ikke mindst gæld til ældstebarnet, som i virkeligheden jo er de barn der mindst fortjener at blive straffet... Altså det ville nok være en rigtig dårlig idé. Eller, den dårligste idé var jo at anskaffe sig den tykke brune molester (Klammerten), og den næstdårligste idé er så at afskaffe sig den. Den er jo også hyggelig nok. Når den sover... Én af de ting den har til fælles med "dem" (børnene).

Det er derfor sovning på alle måder er fantastisk. Det er fantastisk at sove og det er fantastisk når andre sover. Altså med undtagelse af Morten, der ikke på nogen måde har ret til at sove! OVERHOVEDET! Men det er der vel egentlig ingen ægtemænd/kærester der har ret til. Vel?

Den "bedre" halvdel kan bare ikke gøre det så godt som én selv. Det er jo en kendsgerning, at det er 1000 gange mere hyggeligt OG charmerende når JEG prutter i sofaen, end når "han" gør det. Han burde KUN prutte udenfor, eller han har faktisk slet ikke ret til at prutte!
Og der er ved den søde grød heller ingen der kan sove mere irriterende end "ham". Han kan jo finde på at snorke, hvilket er ganske frastødende og neandertals-agtigt, mens det er ubeskriveligt charmerende når JEG snorker, fordi JEG snorker på sådan en hyggelig måde!!!

Men OMG hvor kan man være tør helt mede i mellemgulvet, når man har snorket en lille bitte smule. Og der findes ikke spyt nok i hele verden, til at fugte de Sahara-lignende slimhinder.

Nå, men tørre slimhinder er intet ved siden af den kvalme jeg har erhvervet mig, siden mit migræneanfald for 4 uger siden. Migrænen gik heldigvis over efter tre dage. Og helt ærligt... Efter at have testet samtlige migrænepræparater vagtlægen kunne mobilisere, så kan jeg med overraskelse meddele at TREO ryddede dansegulvet! Desværre efterlod mirgænen sig et ligge visitkort, eller "tag" som det hedder i moderne munde, i form af en meget vedholdende murrende og insisterende kvalme.

Kvalme til ingen verdens nytte! Jeg er hverken gravid, ELLER har tabt mig. Så kvalmen er bare en(dnu) en irriterende luft/gas, som man prøver at ignorere, men som bare altid er der...

Og hold nu kæft hvor er min røv blevet stor!

Hvad fanden er meningen?





Ingen kommentarer:

Send en kommentar