Hurra og tak!

Så skulle jeg lige logge ind, her på bloggen, for at skrive endnu et vredt og moraliserende indlæg. Men SÅ blev jeg helt befippet, fordi jeg opdagede, at der nu her været 1500 besøgende på bloggen siden jeg startede den. Og dét er jo alligevel lidt lang tid siden jeg gjorde, men jeg kan se der for alvor begyndte at ske ting og sager, efter jeg begyndte at skrive med jævne mellemrum.

Jeg synes 1500 er et højt besøgstal på en blog der ikke indeholder ET eneste billede, eller EN eneste opskrift eller "gør det selv-give away", men udelukkende bogstaver, ord, tekst og en lille bitte smule tegn... (det var tre mere, hvis man ikke tæller den ene parentes med)

Jeg ville ikke gide at gå igang med at læse en så kedelig udseende blog, med mindre jeg kendte forfatteren, og så er jeg ikke sikker på jeg gad alligevel. Men jeg er nu heller ikke den store blog-læser. Hverken tekst eller billed-blog.

Jeg tror bare ikke jeg er tilstrækkelig interesseret i andres liv, eller nysgerrig om man vil. Måske er det fordi ingen har et bedre liv end mig, når det går godt, og ingen har et værre liv end mig, når det går skidt. Og ingen er mere kikset end mig på godt og ondt. Og jeg er ikke bange for detaljer!

Jeg er godt klar over at mange har haft flere besøgende end mig, og en kortere levetid, men der er sikkert også mange der har flere venner en jeg har. Mine læsere er bare som mine venner: MEGET bedre, klogere og værdifulde! -og det selvom jeg jo er verdens dårligste ven selv, og en middelmådig blog-rapporter...

Hurra for mine læsere. Jeg sætter stor pris på Jer, og tak fra mig!