søndag den 16. august 2009

Har vi alle nok I os selv?

Lever vi virkelig i en verden, hvor vi har nok I os selv? Hvor vi er os selv nærmest? -Altså indtil lokummet brænder, og vi gerne vil have andres hjælp? Det synes jeg, at jeg oplever i større og større omfang.

Vi hjælper gerne andre, så længe vi ikke selv skal sætte os selv på spil. Og vi gør bestemt ikke noget for at hjælpe andre, med mindre vi opfordres til det.
Eller gør vi?

Jeg kender en skøn skøn kvinde, der har to fantastiske sønner. Den ældste er knap to år og den yngste er tre-fire måneder. Ja, hun har nok at se til, og hendes mand er oven i købet selvstændig erhvervsdrivende, og arbejder længe hver eneste dag. Alligevel har hun omtanke for andre, og overskud til at vise andre at hun tænker på dem og anerkender det de gør.

Så sent som i fredags ved jeg, at den ældste søns dagplejer blev beriget med en lækker weekendpakke, bestående af dameblade og chokolade. Og ja, det tager 7 minutter at købe det hos den lokale købmand, men det betyder alverden at få det. Det er en kæmpe anerkendelse, og et dejligt kram at få.

Jeg synes det er for sjældent man oplever at man gør sådanne ting for hinanden, og jeg bliver SÅ glad når det sker. (også når det sker for andre) Jeg kunne godt tænke mig, at vi alle blev noget bedre til at vise vores anerkendelse.


onsdag den 29. juli 2009

The taste of sweet vendiction

Ninja på vej til Zoo (for at møde HeidiS og Svante). Ninja skal krydse gennemgående, og suverent mest trafikerede vej i Aalborg.
Ninja er halvvejs ovre vejen, da hun med sin super-hørelse hører automobil med udrykning. Ninja kan ikke se automobil med udrykning og standser derfor bilen på kørebanen mellem vejbanerne, sådan Ninja faktisk ikke holder til gene for nogen på den vej Ninja var ved at krydse (hvilket jo er ret hensigtsmæssigt når der kommer et udrykningskøretøj).
BAGVED Ninja befinder sig en kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes med hornet i buuuuuund. Ninja lukker øjnene og knuger hårdt om rattet på sort Focus, alt imens Politibil med udrykning kommer blæsende rundt om hjørnet. Ninja kører videre med kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes i røven. Da Ninja skal stoppe for rødt lys, kaster Ninja sig snublende i klip-klapper ud af sort Focus, og marcherer hen til kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes.
Ældre gråhåret mand i kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes har vinduet åben og Ninja brøler ind af vinduet, at Ninja da er nødt til at standse bilen, dersom der kommer et køretøj med udrykning (ordrette vendinger er cencureret af red.). Ældre gråhåret mand i kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes UNDSKYLDER mange gange :overrasket sejrs-smiley: Ninja returnerer tilbage til sort Focus indeholdende datter på snart 5 med et MEGET spørgende udtryk... Ninja ignorerer datters på snart 5 spørgende udtryk og har i øvrigt en dejlig dag i Zoo!


Ældre gråhåret mand i kæmpe 4-hjulstrukken Mercedes dytter nok ikke af sort Focus i nærmeste fremtid!

lørdag den 13. juni 2009

Overspringshandlinger in extremis

Så sidder jeg her med knas tørre kontaktlinser og forsøger at blinke... Spekulerer på hvem der har smurt dem ind i tapetklister.

Jeg burde springe rundt og forberede til sommerferien på mandag, men hvorfor gør jeg det ikke bare så? Fordi jeg ikke kan blinke og deraf ikke kan se noget!

En anden årsag til jeg ikke drøner rundt og "ordner", er at jeg er ganske uvant med at sidde her i fred og ro. Det er nemlig på dette tidspunkt at yngste midens koncert plejer at være på sit højeste.  Men heldigvis brugte hun tilsyneladende sin kvote af skrig og skrål tidligere i dag, da vi diskuterede om hun var træt eller ej. Kan det overraske nogen at mor vandt? (igen)...

Nå, jeg må hellere lægge vasketøj sammen og klynge noget nyt op.

-Altså når jeg lige har tjekket Facebook og slyngebarn...

Nyt hjem -en slags brugsanvisning

Så har jeg oprettet en blog... Det siger "de" jo "man" skal for at være med på beatet.

Det er lidt som at flytte ind i et helt nyt hjem. Alt står klar til at blive præget i den retning man gerne vil have. Lidt ligesom med børn. Men det er altså lettere at enten flytte ind i et nyt hjem, og på sigt vel også billigere, eller at oprette en blog.

Jeg er sådan én der ikke kan sætte kommaer, men det generer ikke mig. Måske generer det dig, men det er jeg da bare ligeglad med.

Jeg anvender " " når jeg bruger et ord hvor jeg måske himler lidt eller på anden måde bruger ordet lidt skævt. Omkring skævt kunne man faktisk med rette kaste et sæt "" "" omkring.

() kunne jeg forestille bruges omkring en længere indsat sætning, eller omkring et ord der både kan høre hjemme i sætningen, men også kan undværes

 * * sætter jeg om de reelle handlinger jeg foretager mig. *kigger lidt rundt* og håber på "man" forstår hvad jeg mener...

Der vil forekomme tastefejl, da jeg som bekendt sigter godt, men rammer skidt.

Nå, men velkommen til MIG MIG MIG her i blog-land.