Den store årsberetning anno 2013. Fuck You most of the way
Dette herrens år startede ret godt. 6 timer i hulen med la familia nytårsaften! Best new year ever!
Afløst af et telefonopkald fra min mor, der fejrede sit nytår med en rask omgang lungebetændelse. På nær rask, for er I tovlige, hun var vag...
Nogle går ind i det nye år med nyt blæk i kroppen, andre med en heftig antibiotikakur. Sådan er vi jo heldigvis så forskellige.
Det hele tydede på at år 2013 ville blive et godt år. DET HELE!
Men karma er en sur kælling som hader mig, så jeg var ikke mere end lige trådt over tærsklen til det nye år, får jeg fik første drag over nakken.
Enhjørningen valgte at låne Pegasus' vinger og flyve af helvede til. Håber ikke de sidder i nærheden af mit bord. Men no hard feelings, udover dem der blev søndertrampet i stumper og stykker. Men hey! Look at me! I'm still breathing, shining and stuff.
Heldigvis mistede jeg interessen for enhjørningen og enhjørninge i al (u)almindelighed, og konverterede tilbage til de mere konventionelle relations konstellationer.
Det gode ved massivt blodmangel akkompagnieret af heftig migræne med dertil hørende hallucinationer er at man helt glemmer at man er heartbroken. Nårh ja, og så en heftig peptalk og et par kærlige nyrehug af selveste Satan O.
Jeg startede år 2013 med et massivt jernmangel. Om i overført betydning kunne have noget med min interesse for enhjørninge og regnbuer at gøre, det kan vi kun gisne og lave dårlige vittigheder om. Men én ting er sikkert. Jeg bliver nok aldrig vampyr. Well Edward... Now I said it, now You know.
Vi lever i et velfærdssamfund, og har adgang til gratis ydelser qua vores tvungne indbetaling af skat. Det betyder at ydelser i sundhedsvæsenet er gratis for skatteyderen, også undersøgelser hvor primære formål er at udrede for indre blødninger ved hjælp af meget meget meget!!! lange slanger...
Kombinationen af en læge med tendens til at (over)dramatisere, og et sundhedsvæsen der ikke er for fin til at undersøge patienterne i hoved og røv, medførte, før jeg fik set mig om, at jeg lå på en briks med en slange nede i halsen og flere forskellige typer af kropsvæske ud af ansigtet. På ingen måde et stolt øjeblik i mit liv... Mere stolt blev det ikke da turen kom til den anden ende, men de helt vidunderlige drugs jeg fik i den forbindelse, fik faktisk vendt situationen til noget helt vidunderligt. Og mellem os sagt, så er jeg ikke for fin til at lægge røv til en anden gang, såfremt jeg kan få Rapifen og Dormicum med som bisiddere. I think I love the both of You! At man så kendte hende der stod for doseringen og administration af sprøjterne var garntrisse også et plus for min mentale tilstand.
Og hey! Look at me! I'm still breathing and shining and stuff. Godtnok ikke så shiny som Edward, men nu har vi jo også fundet ud af jeg ikke hører til på vampyrfakultetet, så det er udelukkende min personlighed der shiner! Nå ja, en heftig jerntabletkur, intens terapi med spinat og røde bøffer bidrog også til kuløren kom retur i mine kinder.
Livet som enlig mor gør at internettet bliver din bedste ven. Man kan få ALT på nettet! Lige fra en fiktiv kæreste til én mere fiktiv kæreste.
Det gode ved den slags kærester er at de ikke roder, snorker eller på andre måder irriterer én rigtigt.
Det dårlige er at man glemmer hvordan det er at føre en ægte samtale ude i den virkelige (totalt intimiderende) verden.
Det gode ved netkærester er at det kan blive mega intenst. Man kan jo stort set altid få fat i hinanden. Dét er også den dårlige ting ved netkærester. Kontakten kan være virkelig stressende, fordi det er så intenst, og fordi man altid kan få fat i hinanden. Det gode er, at man aldrig skal fake hverken en hovedpine, eller en orgasme for den sags skyld. Det dårlige er at man glemmer hvordan det rent faktisk er at fake såvel en hovedpine som en orgasme. Det gode er at man er fri for nogen form for berøring, hvilket også godt kan være en dårlig ting... Og sådan er der gode og dårlige ting ved cyberrelationer...
Jeg har taget orlov fra dén facet af nettet. Men jeg har ikke smækket med nogle døre derinde, hvilket også ville være ret usædvaneligt, da jeg ikke (som sådan) tror man kan smække med en cyber-dør... Men jeg har nu alligevel besluttet mig for at gå den mere hmmm konventionelle vej, hvad relationer angår... Jeg skal bare lige have fundet ud af hvordan man begår sig ovre i det der konventionelle departement. Men so far går det egentligt ret godt. Mennesker er ikke så forfærdelige som jeg husker dem, eller også har de virkelig taget sig sammen...
Som blodprocenten steg, gjorde temperaturen udenfor det samme. Foråret bankede på efter 22 måneder med sne, undskyld massiv sne! Det forår fik jeg en gave som jeg sent vil, glemme. primært fordi den står på hylden i min dagligstue, men mest fordi jeg ikke før, og i skrivende stund, siden har fået sådan en fin ting. I vores familie har vi et stramt gave-skema, og ingen giver hinanden gaver "bare fordi". Denne her gave sorterer under kagegorien "bare fordi", og selvom omstændighederne omkring det hele var helt fucked up, så er jeg stadig utrolig glad for mit kæmpe store sølvæg fra Summerbird! (og også for plastic-enhjørningen, der hedder Allan, som blev leveret som en lille bonusgave fra en anden, og ganske særlig person).
Så startede det der skulle vise sig at blive den mest fantastiske sommer i mange mange år!
Efter at have ventet på mit børnebidrag, kom det (med tilbagevirkende kraft) efter en ventetid på "kun" 11 måneder! Way to go! Det betød at jeg rent faktisk kunne spendere en is til mine døtre, som alle andre forældre, når vi var ude og handle. Og endda andre is end dem til 5,- i IKEA, selvom man på ingen måde skal kimse af en softice til KUN 5,- og det var KUN FEM KRONER!
Sommeren var god. Vejret spillede alle trumfkort, og havde sat en hitparade på med pisse hamrende godt vejr! Og det var som om vejret skulle råde bod på den uendelig lange vinter, for sommeren blev til sensommer og sensommeren blev til indian summer, og vi ved jo alle at indian summer er det vejrmæssige svar på porno!
Jeg fandt ud af at der er en grund til at havne er så populære. -og det er ikke på grund af lugten. Inde i byen er grænsen mellem duften af frisk limfjord og dunsten af knap så frisk limfjord hårfin. Men den dårlige lugt drukner i det gode miljø. Et utal af aften flaneringer med chihuahuaerne blev det til. De kom næsten helt i form og alt muligt.
Jeg blev (gen)forelsket i København endnu engang i sommer. Tror aldrig jeg slår helt op med den by, selvom jeg har indset vi ikke rigtig har en fremtid sammen. Tror sagtens vores forhold ville kunne fungere, hvis det ikke var fordi vi boede så langt fra hinanden.
Jeg fejrede min kære venindes fødselsdag i København denne sommer, og det var så dejlige nogle dage, at jeg helt kom i tvivl om det i virkeligheden var MIN fødselsdag...
Heldigvis fik jeg en undskyldning for at gense byen i august, da en dejlig ven udsatte sig selv for at holde sin 40 års fødselsdag. Den dag var på alle måder god. Selv gåturen hjem til Nansensgade fra det mest afsides sted på Amager var god.
Det sidste besøg i København i år bød på helt ekstraordinære oplevelser. Udover en gedign frokost-brandert, et helt ekseptionelt kup udi strikketrøjer fik jeg besøgt Blocks and Walls klatrecenter. Hvis der findes et lille stykke af Paradis på denne jord, så er det på det lidet flatterende lettere afdankede industriområde på Refshaleøen!
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det kunne være ren optur at klatre sig selv til blods. Og med blods mener jeg BLODS!
Men alle smerter og al dårligdom blev elimineret med et besøg på restaurant LeLe! Aldrig er jeg blever serviceret så fremragende, som på LeLe. Min veninde og jeg fik den extended prinsesse-behandling. Og at maden var helt vidunderlig gjorde den meget regnfulde aften til en solskins-aften.
Klatring og ture til København blev sat på kraftig stand by, da jeg sidst i november tilsyneladende havde fået et prøvemedlemsskab i den klub der hedder STRESS!!!
Omkring fem uger (min arbejdsgiver har det helt eksakte tal på dage timer og minutter) var jeg i en tilstand hvor det at trække vejret var en helt uoverskuelig bedrift i sig selv. Godt kroppen kunne finde ud af det selv.
Men hvad er det der gør at man kaster håndklædet i ringen? Det kan der være mange grunde til, og dem skal jeg ikke komme nærmere ind på her.
Mit største issue på den konto var den følelse jeg havde af at være en svækling. Jeg havde svært ved at acceptere at det kunne tage mig en hel dag at tømme opvaskemasknen, og det er ikke fordi jeg har flere sager i min opvaskemaskne end andre (går jeg ud fra) Min mor mente at min situation kunne fikses med en god gedign omgang rengøring og piller. Hvilke piller aner jeg ikke, men det kunne da ikke passe at jeg ikke kunne få noget der kunne klare ærterne for mig, så jeg kunne få overskud til st få gjort rent og nippet de visne blomster af rosenbusken. Rosen skal jo se ordentlig ud, hvad vil naboen tænke eller ikke tænke. Hvad hun så,tænkte, når jeg mødte hende iført min "jeg ligner én det er død-dragten" er ligegldigt, så længe rosen ser ordentlig ud!
Men som jeg lærte at acceptere, at jeg burde undgå de der ikke bidrog med noget godt til min ikke for gode mentale tilstand (som i min mor) og jeg begyndte at søge dem jeg kunne mærke gav mig ro og gjorde mig glad, afslappet og godt tilpas, begyndte jeg også at acceptere at min krop bare var træt helt ind til benet. Og SÅ lige pludselig en dag kunne jeg mærke at den begyndte at reparere sig selv.
Ugentlige kaffedriknings sessioner udviklede sig til endnu et come back på klatrng, som udviklede sig til en radikal ændring af livsstil, herunder et medlemsskab i Fitness World, som rent faktisk bliver benyttet. Det er jo ikke det samme at drikke proteindrik, hvis man ikke har svedt, haft ondt over det hele og kastet blod op inden. Min krop, og især min hjerne, vil have motion. Jeg tror jeg har et indbygget barometer, der får kroppen i uhellig alliance med hjernen til at te sig, når min muskelmasse har reduceret sig med x antal procenter... Det er bare et gæt, men ikke et dårligt gæt, hvis vi antog at min holdning havde noget at sige... Men det er godt for mig at omgive mig med nogle der har en plan, og som kan motivere mig til selv at have en plan og endda at følge den. Nå ja, som heller ikke går i panik over jeg er som jeg er. Rolig og ukompliceret uden så meget pis er det nye sort, har jeg hørt.
Wood Wood er i hvertfald ikke, da jeg ikke formoder det helt suveræne og overlegne brand vil sættes i bås med noget så alment ejet som sort...
Set i bakspejlet har 2013 ikke været så slemt, men det det har udmærket sig ved, er at det har været ægte slemt, NÅR det har været slemt!
Så 2013! Fuck You most of the way.
