Lad os stoppe med at gøre noget i en periode!
But why?
Hvis man mener, man skal stoppe med noget, fordi det ikke er godt for én, så skal man da stoppe med det! (Ja, udråbstegn) - og ikke blot stoppe med det i en periode.
Jeg forstår ikke de begrænsninger, man nu om dage sætter for sig selv for no reason.
Hvis der er en god grund til det, så bevares, men hvorfor ikke moderere i stedet?
Det er jo latterligt at nægte sig noget i en periode. Især hvis man har tænkt sig at springe lige lukt tilbage til status quo, så snart afsoningen er tilendebragt!
Er det fordi vi efterhånden lever et liv, hvor afholdenhed fra den ene eller anden ting (som vi kan lide vel at mærke) er gået hen at være blevet en bedrift i sig selv?
Er begrænsning og afholdenhed blevet det nye bjergbestigning og marathonløb, fordi vi ikke hverken har tid, vilje eller styrke til at begå de ægte spektakulære præstationer?
Er vi nået til et punkt, hvor vi skal til at dyrke triathlon i valgfrie discipliner i afholdenhed - hvor kriteriet er: "noget man godt kan lide, men som man skal stoppe med i en periode, fordi man kan lide det for meget"?
Jeg skal ikke diktere, hvordan folk skal leve deres liv - det har jeg slet ikke tid til - fordi jeg skal bruge min tid på at gøre ting der er gode for mig, fordi de er gode for mig!
MEN! Jeg må stadig godt synes, at det er åndet, at begrænse sig selv for begrænsningens skyld!
(Så tag hellere at løbe et marathonløb. Med lidt god vilje kan det klares på en eftermiddag...)
But why?
Hvis man mener, man skal stoppe med noget, fordi det ikke er godt for én, så skal man da stoppe med det! (Ja, udråbstegn) - og ikke blot stoppe med det i en periode.
Jeg forstår ikke de begrænsninger, man nu om dage sætter for sig selv for no reason.
Hvis der er en god grund til det, så bevares, men hvorfor ikke moderere i stedet?
Det er jo latterligt at nægte sig noget i en periode. Især hvis man har tænkt sig at springe lige lukt tilbage til status quo, så snart afsoningen er tilendebragt!
Er det fordi vi efterhånden lever et liv, hvor afholdenhed fra den ene eller anden ting (som vi kan lide vel at mærke) er gået hen at være blevet en bedrift i sig selv?
Er begrænsning og afholdenhed blevet det nye bjergbestigning og marathonløb, fordi vi ikke hverken har tid, vilje eller styrke til at begå de ægte spektakulære præstationer?
Er vi nået til et punkt, hvor vi skal til at dyrke triathlon i valgfrie discipliner i afholdenhed - hvor kriteriet er: "noget man godt kan lide, men som man skal stoppe med i en periode, fordi man kan lide det for meget"?
Jeg skal ikke diktere, hvordan folk skal leve deres liv - det har jeg slet ikke tid til - fordi jeg skal bruge min tid på at gøre ting der er gode for mig, fordi de er gode for mig!
MEN! Jeg må stadig godt synes, at det er åndet, at begrænse sig selv for begrænsningens skyld!
(Så tag hellere at løbe et marathonløb. Med lidt god vilje kan det klares på en eftermiddag...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar