fredag den 11. december 2020

Sidste nyt fra Coronaland

 Fjerde dag i Coronaland


Dagen gik mestendels med at koncentrere mig om ikke at tisse i bukserne, mens jeg hostede, hvilket jeg gør en del - altså hoster! Jeg har endnu ikke tisset i bukserne... så vidt jeg ved!


Jeg tror også jeg var feberfri det meste af dagen, men blev dog noget varm i kindtøjet sidst på dagen. 


Pepfløjten er blevet min primære beskæfrigelse, fraset serier hvor jeg veksler mellem Scorpion på Netter’n og gode gamle Matador.

Jeg vil, når jeg kommer på den anden side af det her, undersøge mulighederne for at gøre pepfløjte til en elitesportsgren!


 Dagen går ret hurtigt, synes jeg, og til tider kan jeg slet ikke begribe, hvor den er blevet af. Til gengæld er hovedpinen temmelig vedholdende.

Fik den dog fordrevet væk fra den højre side af kraniet, men kun for den kunne gøre come back i den venstre side.


-nå, men hvordan mon står til i Korsbæk?

onsdag den 9. december 2020

Sidste nyt fra Coronaland

 Tredje dag i Coronaland


Efter en helt forfærdelig nat med kulderystelser og massic hovedpine kombineret med en god portion selvmedlidenhed blev det morgen før jeg faldt i søvn... kortvarigt!

Blev nemlig vækket kl 7:00, som jeg også nogle gange gør efter en vagt, af ekstrem høj tale-radio placeret i et vindue i det nærtliggende fællesetablissement - ganske vist ikke et vi har fri adgang til, så derfor nok også denne større irritationsfaktor.

Eftersom mit vindue holdes åbent af luftcirkulatoriske årsager, så bragede lyden direkte op i mit febersprængte ansigt!


Heldigvis havde nattens hæslige strabadser lagt sig, og jeg var ved nogenlunde form. Varmen havde jeg endda også næsten genvundet, så der var faktisk god stemning i kosteskabet - altså efter raserianfaldet var blevet brændt ned af feberen.


Lungerne erklærede sig ikke helt enige i min betragtning, og lød som knitrende lametta, men blev sat på plads af min nye bedste ven: PEPfløjten!


Senere skulle HelleB komme på besøg. Væbnet med halstørklæde og tykke trøjer hængte jeg på bedste Irene TV-stil ud af vinduet, og fik en god snak med Helle B! Det var dejligt at se hende!


Resten af dagen er gået med at småsove, holde kontakten til verden udenfor ved lige og hoste - helst uden at tisse i bukserne, hvilket indtil videre går over alle forventninger! (-og så skal vi ikke komme nærmere ind på hvor høje forventninger vi snakker...)


Mor kan slet ikke begribe hvordan jeg kan holde ud at være spærret inde på mit værelse, og synes da godt jeg lige kunne gå ned på sofaen lidt...

Men det er faktisk ikke så slemt at være her. Dels er her jo hyggeligt, og dels er det jo som bekendt verdens bedste værelse!

Overvejer at leje resten af huset ud, da det er gået op for mig, hvor lidt jeg egentlig kan nøjes med...


Aftensmaden stod på Martin og Connis carbonara-rester fra i går, og jeg har endda fået bragt netshoppede julegaver til døren af Melvin og hans menneskemor.


Tredje dag i Coronaland har, trods en virkelig dårlig start, ikke været så tosse’ igen...


-nå, men hvordan mon det står til i Korsbæk?




tirsdag den 8. december 2020

Sidste nyt fra Coronaland

Anden dag i Coronaland


I dag startede med en eskursion ud af huset, nærmere betegnet til hospitalets pandemiafsnit P2, hvor min karriere som forsøgsperson skulle tage sin begyndelse.

Efter en grundig udspørgen - og blodprøver, blev jeg beriget med min formentlig sidste podning nogensinde!

Med forsikringer om at Donald T ikke ville få fingrene i mit blod og slim, lod jeg det sende til det store USA. 

Hvis jeg aldrig decideret selv kommer til USA, så er det på en måde ok at vide, at jeg dog alligevel får befængt landet med mit DNA og det ondeste, der hidtil har huseret i min krop - er det den slags man kalder poetisk retfærdighed?

-har du været i USA?

-på en måde...


Da jeg vendte hjem til min isolationsdestinstion - i højt humør og i en tilstand der tilsyneladende var for god til man kunne bruge mig i det medicinske forsøg, kan jeg godt fortælle, at bøtten vendte!

Efter en god fornuftig facetime-situation med Satan O, som i dagens anledning havde pyntet sig med lyskæder og glimmerLIM, begyndte jeg at fryse som om en ny istid havde indtruffet under mine to dyner!


Man kunne køle mousser ned på rekordtid ved hjælp af mine hænder, der var to sekunder fra koldbrand, hvis jeg havde været med i Den store bagedyst...


Efter nogle timer, tog jeg mig sammen til at indtage et par magiske kapsler fra London, og i løbet af kort tid genvandt jeg blodcirkulation og kampgejst.

Fejrede det med lidt aftensmad, som Martin og Conni (som endnu engang optræder som livliner) havde lavet og leveret, resten af det Matador-afsnit, jeg i min dårligdom måtte afbryde og et par ordentlige blæs i PEPfløjten - som man siger!


Fraset at mit ansigt føles så varmt, at mit subcutane fedt er blevet til olie, så har jeg det ok igen. Det hjalp også på hele selvmedlidenhedssitustionen, at jeg fik verdens flotteste buket blomster leveret til døren!


-nå, men hvordan mon det står til i Korsbæk? 

mandag den 7. december 2020

Sidste nyt fra Coronaland

 Første dag i Coronaland


Blev testet positiv i går formiddags med lette symptomer i forgårs. Fordi der havde været en høj forekomst af smittede blandt kollegaerne på pandemiafdelingen, valgte jeg at melde mig syg fra dagvagten i går, og få en fast track test, som så viste sig at være positiv.

Havde tre dage forinden haft en negativ test, og også to dage inden den.

Men nu var det en ny situation, og fuldstændig overrasket over at jeg var blevet smittet, dels fordi jeg syntes at jeg havde taget alle mine forholdsregler, og dels fordi jeg var helt overbevist om at det ikke ville ramme mig. Sådan er tankegangen jo hos de fleste, kan jeg fornemme, når jeg læser om alle de heltemodige virus-obsternasige fornægtere. Altså de er ikke overbevist om, at virus ikke ville ramme mig, men at de ikke selv vil blive smittet.


Efter at have sundet mig, og truffet de nødvendige foranstaltninger, isolerede jeg mig i kosteskabet.

Jeg havde det fint, indtil sidst på eftermiddagen/først på aftenen, hvor jeg blev mere og mere forfrossen og skrantvorn, som det hedder på godt rigsdansk.

Poppede et par influenza-kapsler fra London, og fik det bedre, og priste mig lykkelig over at Matador ligger på DR-appen.


Om natten vågnede jeg, og begav mig, iført mundbind, ned i det tomme hus for at børste tænder og tage et bad. Syntes flæsket var noget lunere end normalt, til trods for jeg frøs, og besluttede at måle en temperatur, der slog ud på en flot 39,1

Fik næsten varmen under bruseren, og kampsvedte selvfølgelig da jeg skulle tørre mig.

Efter et tiltrængt bad og ditto tandbørstning krøb jeg under dynen, og sov feberen ud.


Vågnede i morges frisk fraset kvalme, og spekulerede et kort øjeblik på om jeg mon var blevet gravid... i så fald ville jeg have gået glip af den sjove del desangående, så jeg tillagde kvalmen corona.


Brugte det meste af tiden i dag på at kommunikere, blandt andet med mor, der insisterer på en telefonisk kontakt morgen og aften!

Desuden støvsugede jeg på værelset, hvilket ikke er bare sådan lige, når der næsten ikke er plads til støvsugeren og mig på samme tid - fordi døren jo skulle være lukket...

Men støvsuget blev der, og værelset virker meget større nu!


Er blevet vartet godt op af børnene, som selv var til test i dag, og jeg er spændt på om de holder kadencen.

De har både gjort rent og sager, og vores hjem har aldrig været renere. Men nu er det også en enestående mulighed én gang for alle, at få manifesteret, at det altså er DEM der roder og sviner! Måske er det langt om længe nu det også ligefrem går op for dem?!?!


Der er blevet leveret goodie bags fra gode venner og kollegaer, og jeg er blevet beriget med alt fra snacks til pep-fløjte (et aggregat man bruger til lungefys). Så jeg dør ikke af sult, men hvis det skulle ske, så dør jeg fed med utroligt velfungerende lunger!


Fraset lidt hovedpine i dag, så har jeg haft en god første dag i coronaland, og den største gene er, at jeg ikke kan få et ordentligt raserianfald uden at blive stakåndet og begynde at hoste!


-nå, men hvordan mon det står til i Korsbæk?