Anden dag i Coronaland
I dag startede med en eskursion ud af huset, nærmere betegnet til hospitalets pandemiafsnit P2, hvor min karriere som forsøgsperson skulle tage sin begyndelse.
Efter en grundig udspørgen - og blodprøver, blev jeg beriget med min formentlig sidste podning nogensinde!
Med forsikringer om at Donald T ikke ville få fingrene i mit blod og slim, lod jeg det sende til det store USA.
Hvis jeg aldrig decideret selv kommer til USA, så er det på en måde ok at vide, at jeg dog alligevel får befængt landet med mit DNA og det ondeste, der hidtil har huseret i min krop - er det den slags man kalder poetisk retfærdighed?
-har du været i USA?
-på en måde...
Da jeg vendte hjem til min isolationsdestinstion - i højt humør og i en tilstand der tilsyneladende var for god til man kunne bruge mig i det medicinske forsøg, kan jeg godt fortælle, at bøtten vendte!
Efter en god fornuftig facetime-situation med Satan O, som i dagens anledning havde pyntet sig med lyskæder og glimmerLIM, begyndte jeg at fryse som om en ny istid havde indtruffet under mine to dyner!
Man kunne køle mousser ned på rekordtid ved hjælp af mine hænder, der var to sekunder fra koldbrand, hvis jeg havde været med i Den store bagedyst...
Efter nogle timer, tog jeg mig sammen til at indtage et par magiske kapsler fra London, og i løbet af kort tid genvandt jeg blodcirkulation og kampgejst.
Fejrede det med lidt aftensmad, som Martin og Conni (som endnu engang optræder som livliner) havde lavet og leveret, resten af det Matador-afsnit, jeg i min dårligdom måtte afbryde og et par ordentlige blæs i PEPfløjten - som man siger!
Fraset at mit ansigt føles så varmt, at mit subcutane fedt er blevet til olie, så har jeg det ok igen. Det hjalp også på hele selvmedlidenhedssitustionen, at jeg fik verdens flotteste buket blomster leveret til døren!
-nå, men hvordan mon det står til i Korsbæk?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar