torsdag den 17. september 2009

Distræt... MIIIIG???

I går var jeg måske en kende stresset... Skulle have madklub, og lave fiskefrikadeller til 5 voksne, 3 børnehavebørn og 3 tumlinge-mider. (Det er dælme mange fiskedeller sku jeg lige hilse at sige)

1. jeg har fyldt en pande med deller, som steger stille og roligt. Der er kaos i stuen og jeg må ind og udrede. (emhætten buldrer og der dufter kraftigt-lifligt af fiskedeller i hele huset) efter børne damage-controllen begynder jeg at rydde op og sådan... Og jeg når næsten at GLEMME dellerne...
Jeg mener, man kan da ikke glemme man er ved at lave mad (henviser til forrige parantes...)

2. jeg "holder vagt" ved 2. hold deller. Vasker lidt op af det der ikke kan være i maskinen. Fiser tager ikke notits af det FØR stanken når min næse, og jeg tænker: hvad fanden er dét der stinker sådan? Mon Karla har skidt. = Jeg har altså nået at glemme jeg fes, i den tid det tager at formidle fisen, til resultatet giver sig til kende...

3. da jeg skulle i seng, går jeg i bad og børster tænder og tager linser ud. Jeg går så lige ind i stuen igen for at sige noget til Morten. Går ud på badeværelset igen, vel nok primært for at tisse, men begynder at børste tænder igen... OG forsøger at tage linser ud igen. Det første lader sig gøre, det gør det andet (gudskelov) ikke.

Konklusion: Er trods alt glad for jeg ikke havde TO sæt linser i i går...


Og tænk... JEG har ansvaret for, ikke ét, men hele TO børn
!!!

Emmas fødselsdag.

Dagen startede naturligvis med stress.
Karla vågnede kl. 7.22, og inden nogen jubler, så skal det siges hun sov af r*ven til i nat... Så det manglede sørme bare at damen holdt lav profil!

Mad-spyd skulle fabrikeres. Og her vil jeg sige, at jeg var glad for jeg har en fortid som professionel piercer... Dét kom mig virkelig til gode...

Da jeg kunne høre rød stue (22 mand stærk) i indkørslen, var alt klart! Altså næsten... Emma skulle liiige have tøj på. En overdimensioneret prinsesse kjole er altså bare ikke praktisk når man skal holde gulv-picnic i verdens mindste stue, jeg skulle liiige i en anden bluse end den jeg havde sovet i, Karla skulle liiige standses i at spise hundens mad og hunden skulle liiige standses i at æde servietter, paptallerkener og andre ikke hunde-relevante emner.

Midt i al kaoset beslutter Morten sig for at kapitulere med hund og baby... Og efterlader mig alene iført nattøj med rød stue. TAK Morten!!!

Rød stue indfinder sig, og æder rub og stub alle de fine spyd. Alt jeg har tilbage er et par billeder...

Lige så brat de var ankommet, ligeså brat tog de retræten :ånde lettet op-smiley:

Jeg får foretaget lidt damagecontrol, Morten vender hjem fra sit flyverskjul for atter at flygte til et "vigtigt møde" (Jeg véd bare han har et motelværelse hvor han sniger sig til at få sovet mere end mig! -hvis han så bare havde en affære, så var det noget andet, men MERE søvn end mig er skilsmissegrundlag!)

Jeg prøver at få Karla til at sove i soveværelset, med den lumske bagtanke at jeg selv kunne tiltuske mig en lille morfar, men den går ikke! hunden omer rundt, Emma er SÅ spændt på legeland senere og Karla skider i bleen...

Jeg kaster håndklædet i ringen og lufter hunden, pakker ungerne og kapitulerer til legeland.

Emma morer sig kosteligt, mens underskuds-taber-mor indhalerer en stor cola-zero i ét sug, Karla er ved at prikke øjnene ud på en anden baby, som "heldigvis" kommer op til sin mor og får lidt trøste-COLA!!! Morten var også:OMG-smiley:, ja selv Emma var :OMG-smiley: over synet af "mor-giver-baby-cola-ved-at-suge-det-op-i-sugerøret-og -hælde-det-ind-i-baby"

Efter en (trods alt) hyggelig eftermiddag i legeland (utroligt hvad en stor cola-zero, en latterlig lille latte og en lille rest af Karlas frugtmos kan gøre), drager familien mega-kikset over mod Jensens bøfhelvede...

Emma får en platte med alt godt fra frituregryden, Karla får en hakkebøf med bagt kartoffel, Morten bygger sin egen burger :kikset-smiley: og jeg vælger det dyreste på kortet i ren og skær trods over han lod mig alene i stikken i nattøj med rød stue!

hjemme igen synger Karla fødselsdagssang for Emma på sin helt egen måde i TRE kvarter!!! -og Wilma skider på gulvet, fordi hun har ædt alle rød stues rester...

Da der er nogenlunde ro, får Emma sin lille ekstra-gave i form af et staffeli. Stor succes! Jeg går tur m Wilma og Emma kommer i seng.

Hun har, efter eget udsagn, haft en FANTASTISK dag (hun må ikke have bemærket hvor kaotisk her var), og at hun gerne vil det samme i morgen...

Nu er her ro! Karla har sunget færdig, og ligger nu og snorker i sengen, Emma ligger på sit værelse og føler sig sikkert meget som én på 5 år, Wilma ligger på ryggen på mig og bjæffer i søvne, Morten ser DVD og jeg sidder i totalt ergonomisk-katastrofe-position og skriver...

Snart skal jeg have et bad og i æsken.

Pheeeeew en dag. Godt der er hele 40 dage til Karla har fødselsdag...
:panik-smiley:

Så glemte jeg sgu babyen!!! -altså næsten...

Ja, det er rigtigt!!! Jeg glemte at hente Karla i vuggeren...
Jeg henter Emma (tjek) og vi skal ud og bytte en af hendes fødselsdagsgaver som jeg HAR husket at putte i bagagerummet (tjek). Vi kører mod toys r us (tjek) halvvejs går det op for mig at klokken er 15.45, og Karla stadig er i vuggestuen (tjek, jeg mener :OMG-smiley:)
Ikke at der er noget galt i det, da vuggeren først lukker ved 17-tiden, men det er mere tanken om jeg rent faktisk ikke skænkede det, at hente hende, en tanke...

Jeg var så fokuseret på at Emma og jeg skulle afsted og bla di blah...

Nå, men jeg får vendt bilen, og mumler et eller andet om mega-dårlig mor osv, og søde Emma siger: "Jeg synes du er verdens bedste mor"

Nå, men jeg får hentet Karla, som selvfølgelig ikke har opdaget noget, men som sikkert vil bruge det mod mig, når hun bliver teenager, og ikke må komme til fest hos Tobias på 21 der er alene hjemme (og man kan så undre sig over hvorfor han ikke er flyttet hjemmefra)

Nå, men jeg huskede Mortens fødselsdag...

Begge børn er i deres senge (mener jeg)
Morten er her...
Wilma er her (hun ligger PÅ mig, så jeg næsten ikke kan nå tasterne)
Jeg er her -en slags...

Det bliver bedre i morgen-det bliver bedre i morgen-det bliver bedre i morgen...