lørdag den 22. september 2018

Efterår for nogen - forår for mig...

Næææ! Se! Det er blevet efterår! 
-hvad fanden rager det mig?!?! Skoven ligner jo et Bo Bedre fra 70’erne!!!

Sådan kunne man høre Casper Christen rase over efteråret i radioen i 90’erne, hvor 70’erne tilsyneladende var et skældsord.
Nu er 70’erne blevet moderne igen, og brun er ikke længere en decideret kikset farve.

Efterår er min foretrukne årstid. Jeg føler en helt anden energi, end jeg gør på de andre årstider.
Jeg har ikke MERE energi - det må I absolut ikke tro, men jeg mærker en anderledes energi, eller (sinds)stemning, om man vil.
Efteråret er muligvis mit forår,for selvom det hele visner og forgår udenfor, så er der en masse andet nyt “liv” der starter om efteråret:
Spillestederne er så småt kommet i fulde omdrejninger igen, efter en sommer uden den store aktivitet, og koncertprogrammerne kører på højtryk.
Museerne åbner nye udstillinger og bøgerne får en fornyet tiltrækningskraft på mig.

Efteråret er den årstid hvor mine intellektuelle sanser vil fodres, måske fordi jeg har tilbragt en hel sommer med rosé-drop? Ej, det er bare gas. Det har jeg ikke! (det var gin/tonic) og haft travlt med udeaktiviteter fra tidlig morgen til sen aften. 
Jeg har rejst mere i sommer, end jeg plejer, tror jeg. Og alle aktiviteterne har forårsaget, at min hjerne ikke formår at fordybe sig i noget der kræver bare et minimum af dybere tankevirksomhed - desværre.
Det er ikke fordi viljen og lysten ikke har været der, men den er bare mere overdøvende om efteråret.

Efteråret er en årstid der ikke er larmende, som foråret og sommeren er, men naturen synes at være under en form for midlertidig afvikling, og forbereder sin lange vinterdvale, og den til tider sparsomme sol samtidig med de tiltagende kortere dage giver ro i mit hoved - også selvom stormen Knud raser og raserer...

I går aftes var jeg i byen! 
Ja! I BYEN! HELT TIL KLOKKEN 2:00!!!
-og da jeg gik over CW Obels plads, kunne jeg se den manglende accept af sommerens retræte, og jeg kunne se på det stablede udendørsmøblement, at man stadig klamrede sig krampagtigt til det efterhånden køligere og køligere kølvand efter den ekstremt lange varme sommer.
Der er ikke noget negativt i det, men skal blot betragtes som en observation.

Jeg har da også nydt den varme sommer, og vænnet mig til en temperatur der lå stabilt på lidt mere end varm, som ville være en charterrejse til Gran Canaria i august værdig.
Jeg nyder bare efteråret lidt mere.