VANVID 19

VANVID 19

Efter et par ugers isolation, har Danmark været på den anden ende!

På trods af en lettere intens stemning på landets hopsitaler, på grund af en truende pandemi og deraf følgende mangel på diverse, hvor man desuden har hidkaldt alle de der kan, og har noget at tilbyde rent sundhedsfagligt, til at være i beredskab. 

På trods af at folk dør i hobetal ude i verden og verden er på randen af opløsning, så afholder det så sandelig ikke Danmark fra at padle rundt i egen andedam (med nogenlunde afstand til hinanden).

Parcelhus-Danmark været i  dyb dyb krise, over de manglende muligheder for at komme af med haveaffaldet!

Den stolte Tinka nissehue-nation har talt igen!

Med en flaske Round Up i hånden, og minderne om en Kählervase de aldrig fik, har de danske parcelhusejere talt!

“Vi kan ikke klare mere modgang, og hvis vi ikke kan komme af med den gigantiske byrde af afklippede grene (og i så rigelige mængder, fordi der ikke har været andet at tage sig til, nu man hverken kan tage til Bingo eller på familietur til det nærmeste storcenter) og visne blade, så smider vi det i naturen, ellers får vi et sammenbrud!!!”

Meget kan man byde en velfærdsnation, men at tage hovedet ud af røven på sig selv, er tilsyneladende for meget forlangt!

Det sidder selvfølgelig også meget langt oppe og godt fast, så det kræver en manøvre man ikke hidtil har set, at skulle gøre et SÅ drastisk tiltag! - og her er etablering af 7-8 nye pandemiafsnit indenfor rekordtid INGENTING!

Der er ingen grænser for den anerkendelse og respekt for de der er villige til at lægge hele deres hverdag om.

Uhhhh ha! DEM beundrer vi!

Men når det kommer til os selv, og vores egne behov ikke dækkes, SÅ er fanden løs i Laksegade!!! (Selvfølgelig med afstand, og hamstret håndsprit i lommen)

De basale behov er jeg med på skal dækkes, bevares! Men selv de basale behov kan ændres fra overflod til ja, netop BASALE! Vi har bare glemt hvad der er need to have, og hvad der er nice to have... (en pæn have er i min afstumpede verden NICE to have)

-og i en (relativt kort) tid som denne, så skulle det være muligt at slække på disse behov, hvis vi slår lidt knuder på os selv - hvilket jeg godt kan se bliver lidt besværligt, når man samtidig har hovedet oppe i røven på sig selv...

Gå hellere ind og tag jeres Tinka nissehue på! Nyd jeres Kählervase, sorter lidt i dyrekortene fra Billeren og tag hovedet ud af røven - den er ikke en hat!

COVID-19

COVID 19

Efter et par ugers isolation, kan jeg fornemme den tiltagende frustration blandt småbørnsfamilierne!

Måske går det op for nogle forældre, hvor afskyelige deres børn i virkeligheden er?

Måske får mange en helt anden opfattelse af pædagogers og lærers dagligdag, hvor de ikke kun skal deale med børnene, men også med børnenes forældre?

Jeg er i hvertfald glad for jeg ikke er i den branche, og jeg synes det er prisværdigt, at der er nogen der gider!

Mine børn er ikke så slemme, fordi de er store nu, og kan beskæftige sig selv.

Det kunne de egentlig også da de var mindre.

Jeg har aldrig været sådan én der har underholdt mine børn - der har aldrig stået entertainer på mit visitkort (faktisk har jeg ikke noget visitkort, hvis sandheden skal frem).

Det der har været mest skræmmende for mig, under den her undtagelsestilstand vi befinder os i, er at det slet ikke går mig på at skulle undgå andre mennesker - det er på nange måder befriende.

Når jeg så er sammen med andre mennesker, kan jeg mærke en tiltagende irritation overfor en del af dem...

Eller skræmmende og skræmmende er nok så meget sagt, med mindre man vil gøre et drama ud af noget, som reelt set ikke er et problem.

Men så i hvertfald bemærkelsesværdigt. Ja, det er bemærkelsesværdigt, at jeg faktisk synes det er okay at være anbefalet at blive hjemme, og mindske omgangen med andre mennesker.

Jeg har ikke foretaget de vilde ændringer i min hverdag, hvilket nok skyldes, at jeg er én af dem, der ikke kan arbejde hjemmefra, selvom det kunne give neurokirugi en helt ny og spændende facet, men er nødt til at tage på arbejde.

Min hverdag på arbejdet vil dog i en periode være omdirigeret til at hjælpe til med at varetage Pandemiafsnitterne, som man har etableret på hospitalet.

Jeg vil ikke sige at jeg ligefrem glæder mig til at skulle træde direkte ind i materien, men det er en god erfaring at gøre sig, og følelses af at gøre nytte hvor behovet er størst virker umiddelbart, trods mit massive menneskehad, som en udemærket idé..

Børnene arbejder hjemmefra, og de gør det overraskende godt.

Ambitionerne er høje, og fliden ligeså med skolearbejdet. Oprydning efter sig selv kunne være bedre. MEGET BEDRE!

Men det er Sisyfos om igen, blot med flere end en enkelt sten at rulle op ad bjerget.

Følelsen af at blive overbegjort i kaskader af grus, der vælter ned fra bjerget fra tid til anden, er ihvertfald ægte...

Vejret har vist sig fra sin pæne side, og det har affødt adskillige gåture både “oppe bagved” og på stranden.

Chihuahuaernes form er skarpere end nogensinde, og de nyder især selskabet 24/7.

Dog har de ikke udvist samme glæde, som den hund der var så glad for dens menneskefar og menneskemor var hjemme hos den hele tiden, at den logrede konstant - indtil den ikke logrede længere, fordi den forstuvede sin hale af at logre...

Jeg er ikke bekymret for at skulle leve i fortsat isolation et stykke tid. 

Det skal jeg nok klare. 

Det skal VI nok klare i vores lille familie.

Jeg kan godt være bekymret for om alle formår at holde kadencen, og være standhaftige, men jeg håber ikke man bukker under.

Jeg kan stadig gå på arbejde, og føle jeg gør en forskel, dog med tiltagende mangel på værnemidler...

Jeg kan tage ud at handle.

Jeg er i mit hjem, som er trygt.

Jeg er sammen med mine børn, som er sunde og raske, og som i sjældne øjeblikke også er i stand til at føre normale samtaler - de unormale samtaler er dog de sjoveste,

Den her isolation er INGENTING for mig - for os!

Vi HAR været på visit i Helvede, dengang Emma og jeg var tæt på isoleret det meste af en måned på en hopsitalsstue.

Den her isolation er a walk in the park - med god afstand og ikke mere end 10 personer samlet , naturligvis!

Forskellen på det her og dengang er, at dengang var vi ret alene i det, mens vi nu er et helt land, ja det meste af verden om det her, og hvis vi holder tungen lige i munden, og helst i vores egen i disse tider, hvis vi lader være med at gå i panik, men tænker os om, hvis vi bekæmper smitten og frygten, og opfører os klogt og fornuftigt, så skal vi nok klare den.

Jeg er i hvertfald ikke nær i knæ endnu, så COVID 19, bring it on!!!