Jeg mener at holde tradition for at få skudt nogle pænt fede efterårsferier afsted.
Årstiden er én af mine yndlings, eller alle årstider er mine yndlings, men efteråret kommer bare altid på et utroligt godt tidspunkt - i modsætning til sommer, som jeg også er fan af, omend sommer efterhånden har fået en kedelig vane med at komme lidt for sent.
For første gang i jeg ved ikke hvor mange år (men vi snakker muligvis 7 år...) har jeg ikne hungret efter ferie! Men mere om det senere.
Den her efterårsferie vil blive husket, som én af de mest begivenhedsrige for mit vedkommende.
Det er ikke hver dag, man bliver genforenet med sit livs største forelskelse, men det skete for mig!
Fredag d. 14. oktober 2016 var den dag, jeg tilbragte tre vidunderlige timer i selskab med Robert Smith (og the Cure). Jeg kan næsten ikke beskrive hvordan det føltes, selvom jeg har gjort et ihærdigt forsøg i et tidligere blogindlæg.
Men altså... jeg vil sige, at betagelsen er genetableret, og jeg glæder mig og skræmmes over at kunne genskabe samme dekadente og ubetingede tilstand af kærlighed og weltschmertz, som jeg kunne "back in the days", dog med en mere moden og distanceret tilgang.
Efterfølgende har jeg hjernevasket mine børn med Cure-numre.
Den ældste er faldet til patten, og jeg er stolt! Den yngste er heller ikke decideret fjendtligt indstillet, men hun bliver lidt svære at få i nettet.
Jeg har også brugt min raw food kvote, tror jeg. Jeg kørte old school raw food stilen, med to gange tatar og én gang sushi på en weekend.
Har det fint med at spise rå fars, især når man gør det sammen med gode damer og champagne. Tatar og champagne, og efterfølgende gin tonics til horrible priser akkompagneret af et fandens dovent jazzorkester, var en helt fin måde at påbegynde en efterårsferie, der skulle vise sig at byde på lidt af hvert, og meget af noget andet.
Det hele eskalerede i efterårsferien DET HELE!
Men altså som jeg tidligere har skrevet, så peakede mit liv ultimativt d. 14. oktober mellem kl 21 og midnat! De absolut tre bedste timer i mit liv!!!
Derfra kunne det kun gå ned ned ned. Ikke ned som i nat går det ned, men ægte decideret ned!
Jeps! Den stolte karismatiske og højt elskede Humørbus kørte sin sidste kilometer, og jeg kan love jer, det gik langsomt!
Faktisk burde den slet ikke kunne køre, men vi ved jo alle, at Humørbussen var tapper! Den var tapper lige til det sidste.
Det gik imidlertid hurtigt med at få rekvireret et nyt automobil. Nogen vil måske mene, at det gik lige lovligt hurtigt, dersom motoren på Humørbussen knap nok var blevet kold, før der stod en ny og yngere model i den dertil reserverede bås på matriklen.
Den yngre model; Humørbussen #2 fik sin ilddåb allerede dagen efter den var kommet hjem.
Den skulle nemlig transportere os til Skagen, hvor vi skulle beskue og beundre lille baby Alfred, som er Theos lillebror.
Lisette, den nybragte mor, og jeg fejrede at amningen gik forrygende, ved at dele en flaske bobler! Præcis som vi plejer - også når der ikke var noget at fejre. Afvigelsen fra tidligere var, at denne gang var boblerne alkoholfri. Dels på grund af det der amning og babyen og det, men også lidt fordi jeg jo skulle føre det nye automobil, inklusiv børnene og mig selv, sikkert hjem, da vi alle tre skulle til Århus dagen efter og bouldre sammen med Luna, My og Kåre, hvor jeg må indrømme, at hipsteren klarede sig overraskende godt på væggen. Faktisk så godt, at jeg godt vil have ham med igen.
Karla fik (af)holdt fødselsdag til tiden, og for at manifestere hvilket offer jeg gør for mine børn, fordi jeg bare er sådan en mor... så vil jeg pointere OG højtideligt gøre opmærksom på at jeg var i svømmehallen i over TO timer efter fødselarens ønske.
TO timer tilbragte jeg MED min krop i selv samme vand som titusinder af andre, børn som voksne, havde deres numse inkl. døde hudceller og formentlig uacceptable egenhygiejne i.
Alligevel følte jeg lidt at jeg havde overgået mig selv, hvilket jeg også havde, mens jeg diskret, under bruseren, stod og messede: "jeg bliver aldrig ren igen" og vaskede mig men hysteriske bevægelser med en grydesvamp imprægneret i en rensende blanding af hibiscrub, trigene, rodalon, virkon og saltsyre...
Nix! Det er ikke hver efterårferie man: bliver (gen)forelsket, får ny bil og går i svømmehallen (gudsketakoglov - ja! ét ord)
Årstiden er én af mine yndlings, eller alle årstider er mine yndlings, men efteråret kommer bare altid på et utroligt godt tidspunkt - i modsætning til sommer, som jeg også er fan af, omend sommer efterhånden har fået en kedelig vane med at komme lidt for sent.
For første gang i jeg ved ikke hvor mange år (men vi snakker muligvis 7 år...) har jeg ikne hungret efter ferie! Men mere om det senere.
Den her efterårsferie vil blive husket, som én af de mest begivenhedsrige for mit vedkommende.
Det er ikke hver dag, man bliver genforenet med sit livs største forelskelse, men det skete for mig!
Fredag d. 14. oktober 2016 var den dag, jeg tilbragte tre vidunderlige timer i selskab med Robert Smith (og the Cure). Jeg kan næsten ikke beskrive hvordan det føltes, selvom jeg har gjort et ihærdigt forsøg i et tidligere blogindlæg.
Men altså... jeg vil sige, at betagelsen er genetableret, og jeg glæder mig og skræmmes over at kunne genskabe samme dekadente og ubetingede tilstand af kærlighed og weltschmertz, som jeg kunne "back in the days", dog med en mere moden og distanceret tilgang.
Efterfølgende har jeg hjernevasket mine børn med Cure-numre.
Den ældste er faldet til patten, og jeg er stolt! Den yngste er heller ikke decideret fjendtligt indstillet, men hun bliver lidt svære at få i nettet.
Jeg har også brugt min raw food kvote, tror jeg. Jeg kørte old school raw food stilen, med to gange tatar og én gang sushi på en weekend.
Har det fint med at spise rå fars, især når man gør det sammen med gode damer og champagne. Tatar og champagne, og efterfølgende gin tonics til horrible priser akkompagneret af et fandens dovent jazzorkester, var en helt fin måde at påbegynde en efterårsferie, der skulle vise sig at byde på lidt af hvert, og meget af noget andet.
Det hele eskalerede i efterårsferien DET HELE!
Men altså som jeg tidligere har skrevet, så peakede mit liv ultimativt d. 14. oktober mellem kl 21 og midnat! De absolut tre bedste timer i mit liv!!!
Derfra kunne det kun gå ned ned ned. Ikke ned som i nat går det ned, men ægte decideret ned!
Jeps! Den stolte karismatiske og højt elskede Humørbus kørte sin sidste kilometer, og jeg kan love jer, det gik langsomt!
Faktisk burde den slet ikke kunne køre, men vi ved jo alle, at Humørbussen var tapper! Den var tapper lige til det sidste.
Det gik imidlertid hurtigt med at få rekvireret et nyt automobil. Nogen vil måske mene, at det gik lige lovligt hurtigt, dersom motoren på Humørbussen knap nok var blevet kold, før der stod en ny og yngere model i den dertil reserverede bås på matriklen.
Den yngre model; Humørbussen #2 fik sin ilddåb allerede dagen efter den var kommet hjem.
Den skulle nemlig transportere os til Skagen, hvor vi skulle beskue og beundre lille baby Alfred, som er Theos lillebror.
Lisette, den nybragte mor, og jeg fejrede at amningen gik forrygende, ved at dele en flaske bobler! Præcis som vi plejer - også når der ikke var noget at fejre. Afvigelsen fra tidligere var, at denne gang var boblerne alkoholfri. Dels på grund af det der amning og babyen og det, men også lidt fordi jeg jo skulle føre det nye automobil, inklusiv børnene og mig selv, sikkert hjem, da vi alle tre skulle til Århus dagen efter og bouldre sammen med Luna, My og Kåre, hvor jeg må indrømme, at hipsteren klarede sig overraskende godt på væggen. Faktisk så godt, at jeg godt vil have ham med igen.
Karla fik (af)holdt fødselsdag til tiden, og for at manifestere hvilket offer jeg gør for mine børn, fordi jeg bare er sådan en mor... så vil jeg pointere OG højtideligt gøre opmærksom på at jeg var i svømmehallen i over TO timer efter fødselarens ønske.
TO timer tilbragte jeg MED min krop i selv samme vand som titusinder af andre, børn som voksne, havde deres numse inkl. døde hudceller og formentlig uacceptable egenhygiejne i.
Alligevel følte jeg lidt at jeg havde overgået mig selv, hvilket jeg også havde, mens jeg diskret, under bruseren, stod og messede: "jeg bliver aldrig ren igen" og vaskede mig men hysteriske bevægelser med en grydesvamp imprægneret i en rensende blanding af hibiscrub, trigene, rodalon, virkon og saltsyre...
Nix! Det er ikke hver efterårferie man: bliver (gen)forelsket, får ny bil og går i svømmehallen (gudsketakoglov - ja! ét ord)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar