Efterfølgende dag var om muligt varmere end foregående dag, og den dag var varm! Nok mest på grund af rejse-situationen, og påklædningen, der var blevet monteret i et noget koldere Danmark.
Men jo, en varm dag!
Derfor besluttede vi at bruge dagen i vandet!
Fra sidste år kunne jeg nemlig helt præcist huske hvor der var et ret vidunderligt kinderbad! Altså bortset fra det der med at jeg helt præcist kunne huske det, og de der kender mig ved, at min stedsans er lige så eksisterende som sympatiske nazister (er det en upassende sammenligning, nu vi befinder os i Tyskland? - i så fald: undskyld!)
Manglende hukommelse og manglende stedsans er en sprængfarlig cocktail - især i 35 graders bagende sol, mens man er iført rygsæk udtamponeret med badehåndklæder, svømmevinger, dykkerbriller og rent tøj.
Småsvedende (hvor småsvedende i denne situation betyder kampsvedende og på grænsen til at blive svitset helt af af solen) kommer der en ældre dame, og spørger os på tyskengelsk om vi har brug for hjælp.
Jeg fortæller hvad vores planlagte destination er, og vi er tættere på, end jeg har turdet drømme om. Havde jo lært forventnings-lektien af Beck's ice dagen forinden!
Velankommet til Monbijou Kinderbad bliver første dukkert effektueret, og dagen går med skiftevis at føle sog helt futtet af i solen og overvinde sig selv til at komme under vandet i poolen - som er glædeligt overraskende ren!
Karla er stor i slaget, og spenderer is til os alle, hvilket på mange måder gør eftermiddagen helt perfekt!
Vi når lige hjem og får skyllet klorvandet og babyurinen af, inden vi skal mødes med min ældste storebror, hans kone, min fætter og hans kone til aftensmad.
Det er lidt komisk, at holde familiemiddag i Berlin, når vi bor i en radius af 45 km fra hinanden i Danmark, men det var sagomeLme hyggeligt!
Berlin Welcome card er er must, for at færdes med Ubahn, Sbahn, busser og Metro. Men der er også en del andre fordele.
Udover at give fri befordring i ovennævnte køretøjer, så kan man, hvis man nærlæser den lille, ved første øjekast uoverskuelige, bog der følger med, score sig en del rabat på forskellige ting.
Blandt andet gav det 25% rabat på hovedretterne, der hvor vi spiste den aften med min familie, og det det er sparet, er tjent - som min mor siger...
Lørdag skulle være en lidt alternativ dag, så derfor valgte vi simpelthen at starte dagen med at spise sushi!
Hvis man ikkr kan spise sushi til morgenmad i 30 graders varme, så ved jeg snart ikke hvad!
Især pigerne havde det varmt, fordi de havde nogle penge der brændte helt vildt, og i tænkeboblen over deres hoveder, kunne man de der stod RITTER SPORT med utroligt store bogstaver!
Med julelys i øjnene indtog vi Ritter Sport butikken, og Kay - den kække chokolade-murer fra sidste år, strålede over gensynet!
Mens de customized chokolade-kvadrater hærdede, spenderede jeg drinks i caféen! Mest fordi jeg havde akut espresso-insufficiens, og lidt fordi jeg kunne shoppe drikkevarene med 25% rabat!
Jeg begik bare én fatal handling den dag! - at tage pigerne med ind i &other stories!
Emma var så ekstatisk, at hun næsten ikke blinkede én eneste gang, og Karla gjorde hvad Emma gjorde, bortset fra hun også shoppede er par flashy zebrastribede solbriller, der nu nærmest er vokset fast på hovedet af hende!
Efter shopping fortsatte vi til Brandenburger Tor(a) - som Karla insisterer på at kalde den, som i dagens anledning var endestationen for dette års CSD.
CSD (Christopher Street day) som er Berlins gay pride.
Priden hedder CSD, fordi det i sin tid (1969 - selvfølgelig...) var på en bar på Christopher Street i Greenwich Village på Manhattan, homoseksuelle gjorde et aktivt oprør mod politiets angreb på homoseksuelle, og det var også tydeligt, efter paraden at dømme, at der er langt mere politik indblandet, end pride paraden i København, som i mine øjne mest er en kærlighedsfest draperet i regnbuefarver og glimmer.
De elementer manglede bestemt heller ikke i Berlin, og SKAL man sætte homoseksuelle mænd i bås, så kan de altså noget med glimmer (og fjer og tyl og palietter og og og) som andre (mænd) ikke kan!
Pigerne tog hele situationen med drag-queens, mænd iført gasmasker - kun, kvinder med overskæg og høj musik med ophøjet ro og en cool attitude, som kun ninja-børn kan.
Det der rystede dem mest, var den sko der kom flyvende gennem luften i forbindelse med et tandem bungee-jump! Vi håber inderligt at skoen er tilbage hos sin ejer, da der var forfærdeligt meget knust glas på gaden!
Efter er ordentlig én på oplevelses-sinkadusen, drager vi hjem i vores "eget hood", og spiser aftensmad på et lille pizzasted.
Karla og jeg får spags med kødsovs, og Emma vælger en pizza med pepperoni.
Det var så da pepperoni-pizzaen blev serveret, at det gik op for os, at pepperoni i tyskland (og muligvis også italien og andre lande) ikke er den det underlødige spegepølselignende udskæring, men små surt syltede søde chilier! SUPER... En pizza med pepperoni hedder en SALAMI-pizza i Tyskland (og muligvis også i mange andre lande...)
Men jo, en varm dag!
Derfor besluttede vi at bruge dagen i vandet!
Fra sidste år kunne jeg nemlig helt præcist huske hvor der var et ret vidunderligt kinderbad! Altså bortset fra det der med at jeg helt præcist kunne huske det, og de der kender mig ved, at min stedsans er lige så eksisterende som sympatiske nazister (er det en upassende sammenligning, nu vi befinder os i Tyskland? - i så fald: undskyld!)
Manglende hukommelse og manglende stedsans er en sprængfarlig cocktail - især i 35 graders bagende sol, mens man er iført rygsæk udtamponeret med badehåndklæder, svømmevinger, dykkerbriller og rent tøj.
Småsvedende (hvor småsvedende i denne situation betyder kampsvedende og på grænsen til at blive svitset helt af af solen) kommer der en ældre dame, og spørger os på tyskengelsk om vi har brug for hjælp.
Jeg fortæller hvad vores planlagte destination er, og vi er tættere på, end jeg har turdet drømme om. Havde jo lært forventnings-lektien af Beck's ice dagen forinden!
Velankommet til Monbijou Kinderbad bliver første dukkert effektueret, og dagen går med skiftevis at føle sog helt futtet af i solen og overvinde sig selv til at komme under vandet i poolen - som er glædeligt overraskende ren!
Karla er stor i slaget, og spenderer is til os alle, hvilket på mange måder gør eftermiddagen helt perfekt!
Vi når lige hjem og får skyllet klorvandet og babyurinen af, inden vi skal mødes med min ældste storebror, hans kone, min fætter og hans kone til aftensmad.
Det er lidt komisk, at holde familiemiddag i Berlin, når vi bor i en radius af 45 km fra hinanden i Danmark, men det var sagomeLme hyggeligt!
Berlin Welcome card er er must, for at færdes med Ubahn, Sbahn, busser og Metro. Men der er også en del andre fordele.
Udover at give fri befordring i ovennævnte køretøjer, så kan man, hvis man nærlæser den lille, ved første øjekast uoverskuelige, bog der følger med, score sig en del rabat på forskellige ting.
Blandt andet gav det 25% rabat på hovedretterne, der hvor vi spiste den aften med min familie, og det det er sparet, er tjent - som min mor siger...
Lørdag skulle være en lidt alternativ dag, så derfor valgte vi simpelthen at starte dagen med at spise sushi!
Hvis man ikkr kan spise sushi til morgenmad i 30 graders varme, så ved jeg snart ikke hvad!
Især pigerne havde det varmt, fordi de havde nogle penge der brændte helt vildt, og i tænkeboblen over deres hoveder, kunne man de der stod RITTER SPORT med utroligt store bogstaver!
Med julelys i øjnene indtog vi Ritter Sport butikken, og Kay - den kække chokolade-murer fra sidste år, strålede over gensynet!
Mens de customized chokolade-kvadrater hærdede, spenderede jeg drinks i caféen! Mest fordi jeg havde akut espresso-insufficiens, og lidt fordi jeg kunne shoppe drikkevarene med 25% rabat!
Jeg begik bare én fatal handling den dag! - at tage pigerne med ind i &other stories!
Emma var så ekstatisk, at hun næsten ikke blinkede én eneste gang, og Karla gjorde hvad Emma gjorde, bortset fra hun også shoppede er par flashy zebrastribede solbriller, der nu nærmest er vokset fast på hovedet af hende!
Efter shopping fortsatte vi til Brandenburger Tor(a) - som Karla insisterer på at kalde den, som i dagens anledning var endestationen for dette års CSD.
CSD (Christopher Street day) som er Berlins gay pride.
Priden hedder CSD, fordi det i sin tid (1969 - selvfølgelig...) var på en bar på Christopher Street i Greenwich Village på Manhattan, homoseksuelle gjorde et aktivt oprør mod politiets angreb på homoseksuelle, og det var også tydeligt, efter paraden at dømme, at der er langt mere politik indblandet, end pride paraden i København, som i mine øjne mest er en kærlighedsfest draperet i regnbuefarver og glimmer.
De elementer manglede bestemt heller ikke i Berlin, og SKAL man sætte homoseksuelle mænd i bås, så kan de altså noget med glimmer (og fjer og tyl og palietter og og og) som andre (mænd) ikke kan!
Pigerne tog hele situationen med drag-queens, mænd iført gasmasker - kun, kvinder med overskæg og høj musik med ophøjet ro og en cool attitude, som kun ninja-børn kan.
Det der rystede dem mest, var den sko der kom flyvende gennem luften i forbindelse med et tandem bungee-jump! Vi håber inderligt at skoen er tilbage hos sin ejer, da der var forfærdeligt meget knust glas på gaden!
Efter er ordentlig én på oplevelses-sinkadusen, drager vi hjem i vores "eget hood", og spiser aftensmad på et lille pizzasted.
Karla og jeg får spags med kødsovs, og Emma vælger en pizza med pepperoni.
Det var så da pepperoni-pizzaen blev serveret, at det gik op for os, at pepperoni i tyskland (og muligvis også italien og andre lande) ikke er den det underlødige spegepølselignende udskæring, men små surt syltede søde chilier! SUPER... En pizza med pepperoni hedder en SALAMI-pizza i Tyskland (og muligvis også i mange andre lande...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar