Den følelse af lettethed og og eufori, når migrænen slipper sit jerngreb i det indre af kraniet - og også lidt det ydre, er ubeskrivelig!
Udmattelsen ligeså, men en udmattelse, der kan sidestilles med en stor sportspræstation, da man samtidig er opløftet.
Dumheden ved den gentagne manglende anerkendelse omkring det faktum at det ER migræne og ikke en almindelig hovedpine, er ligeledes ubeskrivelig og kronisk.
Hvorfor finder jeg mere ræsonement i at tro jeg kan sove det væk - eller endda ignorere det væk? Det kan jeg jo aldrig, og jeg ved at det er den umage, men alligevel simple kombination af designerkemikalier, der i sidste ende i løbet af sølle 20 minutter afslutter lidelserne hver eneste gang! Treo, Primeran, Kuracid og lur.
Det må være min evige tro på kroppens egenformåen, der eliminerer fornuften - og muligvis en lille smule manglende realisme desangående. Den manglende selverkendelse tillægger jeg smerterne, der som regel bosætter sig i højre side af hovedet.
Ja, hele hovedet! Fra øjet ud i øret for at afslutte i tænderne. Det er tænderne der er afgørende faktor for om det er et slemt eller mindre slemt anfald. De øverste kindtænder er som regel obligatoriske, men en sjælden gang inddrages de nederste kindtænder og lidt af højre side af halsen også - så snakker vi i sandhed et spektakulært anfald. Her kræver det en to trinsraket med Treo, Primperan, Kuracid og lur!
Jeg har altid haft det lidt anstrengt med migræne - eller rettere det segment, der holder sig denne lidelse!
Jaja du har migræne, klap klap k.l.a.p...himle himle h.i.m.l.e (mens man klapper)... Var udløsende faktor for denne omgang migræne en knækket negl eller at du ikke fik den Royal Copenhagen vase på udsalg, som du sådan havde håbet på? Himle himle!
MEN der er ikke altid en decideret udløsende faktor. Nogle gange kommer migrænen bare anstigende spontant for hyggens skyld.
Derfor kan man selvfølgelig stadig købe noget fra Royal Copenhagen, for at se om det kan lindre symptomerne...
Jeg er holdt op med at granske i udløsende årsagsfsktorer, fordi jeg ikke tror der er nogen for mit vedkommende.
Ikke alt har en forklaring og/eller en årsag. Heller ikke migræne.
(Og jeg nægter simpelthen at få lavet den der piercing der - som i min verden har fået samme lavstatus som E-cigeratten, den smarte asymetriske korthårsfrisure med farvedetaljer og håndledstatoveringen med børnenes navne og fødselsdato. Jeg tror ikke på den piercing har nogen effekt, og tro kan som bekendt flytte bjerge - men det kræver en tro)
Jeg er holdt op med at have ondt af mih selv. Det er nu en generel indstilling - som dog af og til fordrer en kalibrering. Men som udgangspunkt har jeg ikke ondt af mig selv. Det ændrer jo ikke så meget for mig.
Til gengæld glæder jeg mig over, at børnene er så store og kloge, at de kan give mig den ro jeg har brug for, når der bliver hamret for fuld udblæsning.
Hvis jeg blev kureret for migrænen, så ville jeg jo heller ikke opleve den eufori der er forbundet ved migrænens ophør!
Udmattelsen ligeså, men en udmattelse, der kan sidestilles med en stor sportspræstation, da man samtidig er opløftet.
Dumheden ved den gentagne manglende anerkendelse omkring det faktum at det ER migræne og ikke en almindelig hovedpine, er ligeledes ubeskrivelig og kronisk.
Hvorfor finder jeg mere ræsonement i at tro jeg kan sove det væk - eller endda ignorere det væk? Det kan jeg jo aldrig, og jeg ved at det er den umage, men alligevel simple kombination af designerkemikalier, der i sidste ende i løbet af sølle 20 minutter afslutter lidelserne hver eneste gang! Treo, Primeran, Kuracid og lur.
Det må være min evige tro på kroppens egenformåen, der eliminerer fornuften - og muligvis en lille smule manglende realisme desangående. Den manglende selverkendelse tillægger jeg smerterne, der som regel bosætter sig i højre side af hovedet.
Ja, hele hovedet! Fra øjet ud i øret for at afslutte i tænderne. Det er tænderne der er afgørende faktor for om det er et slemt eller mindre slemt anfald. De øverste kindtænder er som regel obligatoriske, men en sjælden gang inddrages de nederste kindtænder og lidt af højre side af halsen også - så snakker vi i sandhed et spektakulært anfald. Her kræver det en to trinsraket med Treo, Primperan, Kuracid og lur!
Jeg har altid haft det lidt anstrengt med migræne - eller rettere det segment, der holder sig denne lidelse!
Jaja du har migræne, klap klap k.l.a.p...himle himle h.i.m.l.e (mens man klapper)... Var udløsende faktor for denne omgang migræne en knækket negl eller at du ikke fik den Royal Copenhagen vase på udsalg, som du sådan havde håbet på? Himle himle!
MEN der er ikke altid en decideret udløsende faktor. Nogle gange kommer migrænen bare anstigende spontant for hyggens skyld.
Derfor kan man selvfølgelig stadig købe noget fra Royal Copenhagen, for at se om det kan lindre symptomerne...
Jeg er holdt op med at granske i udløsende årsagsfsktorer, fordi jeg ikke tror der er nogen for mit vedkommende.
Ikke alt har en forklaring og/eller en årsag. Heller ikke migræne.
(Og jeg nægter simpelthen at få lavet den der piercing der - som i min verden har fået samme lavstatus som E-cigeratten, den smarte asymetriske korthårsfrisure med farvedetaljer og håndledstatoveringen med børnenes navne og fødselsdato. Jeg tror ikke på den piercing har nogen effekt, og tro kan som bekendt flytte bjerge - men det kræver en tro)
Jeg er holdt op med at have ondt af mih selv. Det er nu en generel indstilling - som dog af og til fordrer en kalibrering. Men som udgangspunkt har jeg ikke ondt af mig selv. Det ændrer jo ikke så meget for mig.
Til gengæld glæder jeg mig over, at børnene er så store og kloge, at de kan give mig den ro jeg har brug for, når der bliver hamret for fuld udblæsning.
Hvis jeg blev kureret for migrænen, så ville jeg jo heller ikke opleve den eufori der er forbundet ved migrænens ophør!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar