søndag den 28. februar 2016

Hverdags-ferie-glimt og dybe tanker om helbred...

Det har faktisk ingen betydning hvorfor og hvornår vi skal ud af døren - det er ALTID kaotisk!

Sådan var det også i går, da vi skulle på familie-turné nordenfjords.

Vi skulle ikke engang tidligt afsted, men alligevel formåede jeg at forlade hjemmet iført støvler, bluse, jakke og strømpebukser - KUN! Men det har jo aldrig været en skam at forlade sit hjem uden nederdel, bare man opdager det INDEN man når hen til bilen!
Jojo nederdelen blev monteret. Endda uden at jeg skulle tage hverken jakke eller støvler af!
Tilbage til bilen! - og selvom vi ikke skulle tidligt afsted, så var vi selvfølgelig allerede sent på den!

I bilen er to børn og to hunde. Tjek! -TO hunde?!?! Men vi har jo pt. TRE hunde!!!
Hvor fanden er Pixie?!?!
Børnene løber rundt og leder efter Pixie, der godt KAN have en tendens til at blive væk.
Men hun var ikke at finde... Indtil det slog mig, at hun muligvis havde lidt samme skæbne som nederdelen, altså være blevet glemt!!!
Tilbage til huset, låse op og hej Pixie! Pixie kom glad løbende hen over gulvet som i: hej er I hjemme nu? Og ikke som i: I glemte mig!!!
Jeg tror ikke helt hun havde opdaget, at hun var blevet glemt, så det er ikke noget vi taler om - mens hun hører det!

NU afsted! Alle børn, hunde og beklædningsgenstande er hvor de skal være!

Første stop Helvedes Forgård aka Aalborg Storcenter! - der var overordentligt velbesøgt, taget i betragtning af at det var sidst på måneden.
Det viser sig så, at det rent faktisk allerede var blevet en slags FØRST på måneden, eller lønmæssigt i hvertfald. Den havde jeg, til ingens overraskelse, ikke lige fanget, men min netbank bekræftede, at det nu er først på måneden - selvom kalenderen stadig siger sidst på måneden, så man KAN med lidt god vilje godt nå at blive broke, allerede inden måneden når at blive først på den...
Emmas briller skulle fikses, da "nogen" havde bøjet stellet... Hurra for stelgaranti!

Familie turnéen forløb problemfrit og helt uden det store drama, bortset fra at jeg glemte at give mor den fine buket tulipaner, jeg havde købt i Billeren, men i sådan en situation skal man ikke være for fin til at vende bilen - heller ikke selvom man næsten er nået til Vadum, og mor var gået i seng!

Lidt senere hjemme - end planlagt...var noget af det sidste jeg sagde til børnene: "man smider altså emballagen væk, når man har taget den sidste brækpose!"
Emma har hostet en del på det sidste, og som tidligere blogindlæg beskriver, så kan voldsom hoste medføre (ufrivillige) opkast - ikke at opkast nogensinde er frivillige, med mindre man virkelig er fuld!
Qua Emmas lange periode med hoste og almen dårligdom, funderede jeg over om hun overhovedet har  et decideret immunFORSVAR, eller om hun måske i stedet er blevet udstyret med et immunCIVILFORSVAR eller måske endda et immunHJEMMEVÆRN? Hvilket ikke ville falde i god jord hos hendes fædrende ophav, dersom han jo selv har været en stolt soldat - eller han har gået til soldat i de unge dage...
Forestiller mig hvordan immunhjemmeværnet dirigerer bakterierne til deres retsmæssige placeringer:
Streptokokker! I skal parkere i halsregionen!
Mycoplasma pneumoniea parkerer i lungerne!
OOOG
Feber og almen utilpashed skal parkere hvor der er ellers er plads!
Ro på ro på dér!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar