Jeg har trukket på smilebåndet af den lidet flatterende sammenligning der florerer på de sociale medier mellem Inger Støjberg og en kogt hamburgerryg. Det skal jeg da ikke være for fin eller frelst til at indrømme...
Jeg beundrer dem der har fundet deres politiske ståsted. Det gør jeg virkelig! Mest fordi det giver mig en tro på at de ved hvad politik handler om - og her tænker jeg ikke på folketingspolitikere, men på alle de "menige" borgere der helt præcist ved hvem de skal "holde med" og hvem de skal "buuuhe" af.
Desværre synes jeg der er en kedelig tendens til at buuuhe, og man bruger knap så meget tid og energi på at fremhæve og redegøre for hvad man selv mener, bortset fra st man mener "de andre" er nogle komplette idioter der gør alt forkert...
Jeg synes politiske synspunkter bliver manifesteret på bekostning af andre, og det er i min optik en rigtig dårlig måde at kommunikere et formentlig ellers fint budskab.
Jeg forsøger som udgangspunkt at holde mig ude af politiske debatter (og religiøse for den sags skyld), fordi jeg (på trods af forskudsopgørelse) endnu ikke er blevet så voksen, at jeg har en helt klar politisk holdning - eller en helt klar religiøs overbevisning og begge dele bunder i min egen pinlige manglende viden herom.
Jeg forstår ikke, at man som voksne mennesker, mener man kan tillade sig at hænge andre mennesker ud. Burde vi ikke, i et intellektuelt funderet land, hvor demokrati og ytringsfrihed er noget af det vi værner om, se os for gode til at kaste med mudder?
Hvor blev den gode saglige debat af?
Debatten hvor man argumenterer og ikke sviner?
Jeg er enig med de to politikere, der har ytret sig om, at det tangerer til decideret mobning, når man sammenligner et andet menneske med en kogt hamburgerryg (og den er garntrisse ikke engang økologisk) - ikke dermed sagt at jeg er enig i den politik de fører (måske er jeg, måske er jeg ikke), men jeg ser to mennesker, der ser et andet menneske, og som formår at se forbi politiske holdninger, men som ser MENNESKET!
Hvordan skal vi standse mobning i skolerne og på arbejdspladserne, når vi ikke er bedre selv?
Hvordan skal vi blive de gode forbilleder for vores børn, når de ser os opføre os på den måde?
MEN danmark er også et satirisk land, og satiren skal vi især værne om! Satire er nemlig i mine øjne, den gode form for passiv aggresiv kommunikation, der lige har det twist der skal til, for at man får den her underspillede tilfredsstillelse ved at gøre grin med andre mennesker på en måde der samtidigt kan manifestere et klokkeklart budskab, men uden at gå over den berømte streg. Den officielle definition er "angribende latterliggørelse" - hvillet KAN lyde lidt negativt... Men jeg mener bare, at der tit er et dybere mere intellektuelt og intelligent budskab, end angribende latterliggørelse.
Derfor lod jeg mig underholde af sammenligningen mellem Inger Støjberg og den kogte hamburgerryg i den overbevisning at man kan nå meget længere med satire end med mudderkastning! Især hvis man er skarp nok til at formidle satiren klogt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar