Mig og så min partner in crime og assorterede idiotiske hjernedøde foretagender skulle gå en dejlig tur på stranden, shoppe lidt hummerhaler og derefter hjem og pådrage os en diskret hvidvinsbrandert.
Der blev, til min store overraskelse, placeret en overordentlig stor taske på bagsædet. I hvert fald noget større end jeg umddelbart ville tage med på stranden til en gåtur i februar måned.
Jeg spurgte om man var ved at flytte ind, og der blev kækt svaret, at man blot havde medbragt lidt af hvert herunder skøjter og mange håndklæder!
Det var her det gik op for mig, at der var en skjult agenda!
Det eneste vi tydeligvis ikke skulle foretage os, var at gå tur på stranden. Der var alligevel også så meget sne, at man skulle have haft ski på (hvilket der dog ikke var i tasken - så vidt jeg ved...)
Til gengæld blev der på hele køreturen henkastet flettet små kommentarer ind vedrørende vinterbadning. VINTERBADNING!!!
Først havde jeg ikke kun nej-hatten på, men jeg var draperet i ét stort NEJ! Bare N E J!!!
Dernæst blev jeg grebet af en “det kan fandme ikke passe”-følelse... og det endte selvfølgelig i en “hold min øl, så skal jeg sataneme-situation...”
Så efter lidt parlamenteren frem og tilbage, så traf jeg en rask beslutning - som man siger, og få sekunder senere så jeg mig selv stå og tage mit tøj af i frostvejr ved siden af humørbussen!
Heldigvis havde jeg nogle dage forinden været i mosen med Destiny - den falmede polstrede marcipan pelsgris, Satan O og Aske, og jeg havde i den forbindelse efterladt mine gummistøvler i bilen.
Iført gummistøvler, bar røv, t-shirt og forrude-dækkenet til bilen begav jeg mig mod havet.
Min partner in crime spankulerede, uden hverken gummistøvler, t-shirt eller bil-dækken mod vandet på den sneklædte strand.
Det er mig stadig et mirakel, at der ikke gik koldbrand i hans underekstremiteter!
På vej ud i vandet (uden gummistøvler, t-shirt og bil-dækken, men stadig i rigtig meget bar røv) nåede jeg lige at få råbt, at vandet da ikke var så koldt, da en bølge brusede ind på mig, og jeg fik en følelse af hvordan jeg forestiller mig, det vil føles at få al sin hud skrællet af, og derefter blive sænket ned i et kar fyldt med dansk vand. Ikke den der fine med blid brus, men den billige fra Netto med virkelig skarp brus, som nogle gange føles som om man drikker et glas med tegnestifter og vrede bier!
Den prikkende smerte bkev afløst af en helt almindelig ubeskrivelig uudholdelig smerte, som så forplantede sig i en følelsløs tilstand, der forårsagede, at jeg ikke kunne andet end at gå stille og roligt op af vandet, mens min makker benede afsted.
Min krop var på nuværende tidspunkt ikke i stand til hurtige bevægelser, og ethvert forsøg på at løbe ville medføre et formodet fald, fordi mine fødder enten var faldet af ude i vandet - eller fuldstændig følelsesløse!
Tilbage i gummistøvler, t-shirt, et ualmindeligt lille håndklæde og bar røv kom der et par gående forbi som, fuldstændig pakket ind i tykke jakker, mente de lige ville sludre lidt med mig, om hvor FRISK(!) jeg var...
Så der stod jeg i frostvejr halvt påklædt i et meget lille håndklæde - og småsludrede tænderklappende, mens jeg så hvordan den anden halvdel af den (u)dynamiske duo halsede, nu delvist beklædt med frotté, men stadig på bare fødder mod bilen!
Jeg tror aldrig at jeg har siddet med nogen og spist hindbærsnitter og drukket te i min bil mens man var nøgen!
Eller jeg har heller aldrig gjort det alene - hvilket på mange måder også ville være langt mere sært, hvis man tænker over det...
Det er faktisk ikke decideret nemt at tage sit tøj på i en bil - og slet ikke når man er den der sidder i rat-siden!
Jeg kunne heller ikke finde mine underhylere, og jeg har da ved gud ikke ledt efter mit undertøj j en bil siden midt/sidst i 90’erne!
For uvidende desangående den forudgående kolde afvaskning ville to voksne mennesker i færd med at påklæde sig i en bil med duggede ruder, give anledning til en helt fejlagtig opfattelse af situationen for eventuelle forbipasserende...
Med førligheden genvundet i næsten alle tæerne, kørte vi retur mod Ålleren, pænt tilfredse med vores bedrift.
At jeg så efter et varmt bad, en nat pakket ind i fleece og to dyner stadig ikke helt har fået varmen, er en lille uvæsentlig detalje.
Til gengæld nøjes jeg ikke med kun at fryse fødder, hænder og marv her efter en timelang gåtur med den lådne klorin-ræv, 119 med Melvin-entourage i en uhellig treenighed af blæst, frost og ingen læ.
Forfrysningstilstanden har bredt sig til resten af mit i forvejen faldefærdige legeme, og i skrivende stund (uden at være dramatisk), så tvivler jeg kraftigt på, om jeg nogensinde vil få varmen igen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar