Jeg hader at købe tøj! (Og sko)
Eller jeg hader at prøve tøj!
Jeg kan ret godt lide at kigge på tøj, selvom det meste ikke rigtigt falder i min smag. Især ikke hvis jeg kigger efter andre ting end grå lange cardigans og andet assorteret (gråt) strik.
Jeg blev i dag bekræftet i, at det i sandhed er et helvede, at prøve tøj!
Fandt en - hvad der lignede en helt enkel kjole i olivengrønt jersystof, som jeg tænkte kunne være rar som en casual "hop i" kjole her til sommer...
Jeg hoppede ingen steder, skulle jeg hilse og sige!
Jeg har da aldrig haft et så indviklet stykke jersybeklædning i hænderne før!
Damen spurgte kækt om det gik godt, hvor jeg frustreret hvæsede "nej", mens jeg stadig stod der i mit undertøj og kampsvedte, mens jeg hjælpeløst både foraøgte at finde vej ind i kjolen, og finde brusanvisningen, som sikkert kun sælges separat.
Langt om længe fik jeg kjolen monteret...
Ja, jeg ved ikke hvilket forvrænget billede jeg havde haft af min krop, inden jeg gik ind i det (meget lille bitte men til gengæld meget varme) prøverum, men jeg mener bestemt ikke pit bull med skummetmælksfarvede og utroligt tørre let behårede gravhundeben var ét af dem... Ikke engang en meget indviklet, men alligevel enkel i udtrykket olivengrøn jersysag fra Alexander Wang kunne forsone noget som helst her! Tværtimod!
Jeg fik det jo bevist først i 90'erne, at længden til midt på skinnebenet (dengang hed det den nye længde) ikke var mig, og hvordan kunne jeg tro, at mine små - ganske vist solide - ben har ændret sig så sygt meget på længden siden dengang? Altså jojo bevares så har ting det med at ændre sig, og det KUNNE jo være at "den nye længde" lige pludselig var blevet mig, lige så meget som batikfarvede i lilla nuancer med et touch af turkis leggins var mig dengang, men ikke på nogen måde ville være mig (eller andre for den sags skyld) i dag, altså som en slags omvendtland med tøj i batik og nye længder...
Måske gjorde mine ben heller ikke ligefrem konditionerne meget bedre, da den eneste farve der pt er på mine ben - udover skummetmælksfarven - er de mørke ar jeg har erhvervet mig gennem mit lange liv som serie 4 fodboldspiller uden benskinner - kunne jeg have skrevet (det gjorde jeg også - men jeg mente det ikke, da jeg stoppede min fodboldkarriere i Hune boldklub sidst i 80'erne)
Tror faktisk primært mine ar er sequele efter en lidt for ihærdig indsats overfor myggestik, så intet spændende at berette om på dén konto!
Håber faktisk på at mine cykelture og mine tvangsløbeture kan reducere lidt på det bastante islæt angående undertegnede. Det er bare en streg i regningen, at jeg er helt tosset med mad, slik og tung styrketræning...
Synes faktisk mit spejlbillede er pænere, når jeg står i Fitness World i lidt for stramt spandex, hængepatter og cameltoe, og ligner en opkogt gris, der står på affyringsrampen til at springe ud som partyskinke, end det spejlbillede jeg så i det lille bitte prøverum i dag i Salling.
Til genglæd er mine fødder åbenbart så flade, at den tunge - men sygt eksklusive - glasdør netop lige akkurat kunne skure henover min fodryg! Men det skyldes nok at jeg er platfodet, hvilket jo heller ikke gør noget godt for min manglende højde! Siden hvornår er forhæng i prøverum gået af mode?
Synes faktisk Salling burde investere i nogle mindre ærlige spejle. De burde alliere sig med Fitnessworld.
Men hold da helt kæft en god røv jeg havde i den der olivengrønne jersysag!
Eller jeg hader at prøve tøj!
Jeg kan ret godt lide at kigge på tøj, selvom det meste ikke rigtigt falder i min smag. Især ikke hvis jeg kigger efter andre ting end grå lange cardigans og andet assorteret (gråt) strik.
Jeg blev i dag bekræftet i, at det i sandhed er et helvede, at prøve tøj!
Fandt en - hvad der lignede en helt enkel kjole i olivengrønt jersystof, som jeg tænkte kunne være rar som en casual "hop i" kjole her til sommer...
Jeg hoppede ingen steder, skulle jeg hilse og sige!
Jeg har da aldrig haft et så indviklet stykke jersybeklædning i hænderne før!
Damen spurgte kækt om det gik godt, hvor jeg frustreret hvæsede "nej", mens jeg stadig stod der i mit undertøj og kampsvedte, mens jeg hjælpeløst både foraøgte at finde vej ind i kjolen, og finde brusanvisningen, som sikkert kun sælges separat.
Langt om længe fik jeg kjolen monteret...
Ja, jeg ved ikke hvilket forvrænget billede jeg havde haft af min krop, inden jeg gik ind i det (meget lille bitte men til gengæld meget varme) prøverum, men jeg mener bestemt ikke pit bull med skummetmælksfarvede og utroligt tørre let behårede gravhundeben var ét af dem... Ikke engang en meget indviklet, men alligevel enkel i udtrykket olivengrøn jersysag fra Alexander Wang kunne forsone noget som helst her! Tværtimod!
Jeg fik det jo bevist først i 90'erne, at længden til midt på skinnebenet (dengang hed det den nye længde) ikke var mig, og hvordan kunne jeg tro, at mine små - ganske vist solide - ben har ændret sig så sygt meget på længden siden dengang? Altså jojo bevares så har ting det med at ændre sig, og det KUNNE jo være at "den nye længde" lige pludselig var blevet mig, lige så meget som batikfarvede i lilla nuancer med et touch af turkis leggins var mig dengang, men ikke på nogen måde ville være mig (eller andre for den sags skyld) i dag, altså som en slags omvendtland med tøj i batik og nye længder...
Måske gjorde mine ben heller ikke ligefrem konditionerne meget bedre, da den eneste farve der pt er på mine ben - udover skummetmælksfarven - er de mørke ar jeg har erhvervet mig gennem mit lange liv som serie 4 fodboldspiller uden benskinner - kunne jeg have skrevet (det gjorde jeg også - men jeg mente det ikke, da jeg stoppede min fodboldkarriere i Hune boldklub sidst i 80'erne)
Tror faktisk primært mine ar er sequele efter en lidt for ihærdig indsats overfor myggestik, så intet spændende at berette om på dén konto!
Håber faktisk på at mine cykelture og mine tvangsløbeture kan reducere lidt på det bastante islæt angående undertegnede. Det er bare en streg i regningen, at jeg er helt tosset med mad, slik og tung styrketræning...
Synes faktisk mit spejlbillede er pænere, når jeg står i Fitness World i lidt for stramt spandex, hængepatter og cameltoe, og ligner en opkogt gris, der står på affyringsrampen til at springe ud som partyskinke, end det spejlbillede jeg så i det lille bitte prøverum i dag i Salling.
Til genglæd er mine fødder åbenbart så flade, at den tunge - men sygt eksklusive - glasdør netop lige akkurat kunne skure henover min fodryg! Men det skyldes nok at jeg er platfodet, hvilket jo heller ikke gør noget godt for min manglende højde! Siden hvornår er forhæng i prøverum gået af mode?
Synes faktisk Salling burde investere i nogle mindre ærlige spejle. De burde alliere sig med Fitnessworld.
Men hold da helt kæft en god røv jeg havde i den der olivengrønne jersysag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar