fredag den 15. februar 2013

My bloody valentine

Mon ikke vi alle overlevede den forhadte valentinesdag i går? Og hvor er det efterhånden blevet moderne at hade alle former for "højtider". Men hvorfor hader "vi" dem? Og hvorfor ELSKER vi at ytre os om HVOR meget vi hader dem, eller som minimum HVOR lidt de siger os. Men de siger os åbenbart ikke lidt nok, til vi bare kan lade højtiden glide hen over hovedet på os, og lade som ingenting. Hvorfor den kontrære indstilling? Er det fordi der sker for lidt ovre i det der vejret, til vi gider brokke os over det? Eller har vi bare efterhånden indset, at vejret ikke lader sig ændre qua brok? Valentinesdag er muligvis den der står nummer et på folks hadelister. Primært fordi den er en amerikansk kommerciel højtid, det KUN er blevet skabt for at blomsterhandlere og chokoladefabrikanter skal tjene penge. Faktisk er det en højtid DE har skabt sammen! -altså undtagen alt det jeg lige skrev. For hvis vi i vores had og foragt gider bruge TO minutter på at undersøge hvad det virkelig er vi hader, så ville vi opdage, at højtiden er en hedensk tradition fra den Romerske storhedstid (tak Ulla). Men det er bare nemmere at hade noget, hvis det er amerikansk, for alt man kan kalde noget amerikansk komemercielt bras er meget mere legalt at hade. Vi ved jo alle, at ALT fra USA er fyyyy! Jojo, bevares, der er jo 364 andre dage på året, hvor man kan overdænge hinanden med kærlighed, i stedet for at være romantisk på kommando, og det er på sin vis også rigtigt nok. Men man bestemmer jo selv om man vil deltage i legen. Og hvis man ikke vil deltage, så lad dog være! Please! Men lad dog også være med at proklamere HVOR latterligt man synes det er, og HVOR hypet det er, og derigennem mere eller mindre implicit proklamere hvor latterlige de, der gerne vil være med i legen er... Især taget i betragtnng at de samme højtidshadere jo holder jul, som om noget er kommercielt. Jeg mener, en fejring af én man ikke engang med sikkerhed ved har eksisteret. Valentinesdag er trods alt kun en enkelt dag, hvor julen varer tre måneder. TRE måneder hvor man åbenbart skal pisse hygge sig... -på kommando... -altså hvis man vælger at deltlage i legen! For man bestemmer jo heldigvis selv! Der er ingen lov eller krav om at man hopper med på noget af det. Man kan selv vælge hvad man vil. Endda også det der jul. Men der er bare kommet en helt ny dimension i julekonceptet, ja, et konkurrencemoment -om man vil. Konkurrencen går i sin simpelhed ud på at blive først færdig med at købe julegaver. Og allerede sidst i august begynder de første triumferende statusopdateringer at poppe op på Facebook om at dette års julegaveindkøb er overstået. En underkategori til "først med julegaverne" er "hvem kan bage mest"... Jeg er ligeglad. Folk må gøre hvad de vil. Butikkerne kan pynte op med julesager til midsommer, og det ville ikke røre mig. Måske ville jeg undres, men ofte er klimaet i Danmark faktisk meget velegnet til sne og juletema omkring midsommer, og så kan man jo kalde det "at få det bedste ud af det hele" Fejring af bryllupsdag er også romantik på kommando imo så. Jojo bevares, man fejrer en dag der formentlig var dejlig, hvor man fik hinanden. Men dét kan man jo OGSÅ gøre de 364 andre dage på året. Eller 363 dage, fordi valentinesdag jo lige skal fejres også. Det er verdens dårligste argument for at hade valentinesdag, og vi ved jo alle, at de kvinder der siger det ikke betyder noget at få blomster og chokolade netop dén dag er fulde af løgn. Valentinesdag eller ej, så vil vi jo ha blomster og chokolade HVER dag! Men så vidt jeg er informeret, så er valentinesdag ligeså meget en dag, hvor de der er (hemmeligt) forelskede kan tilkendegive deres kærlighed til den anden -sådan uden moms, som man siger. Altså hvor hemmelige beundrere kan komme ud af busken og tilkendegive deres kærlighed pr brev. -hvilket man jo også kan gøre de andre 364 dage om året... Jaja, jeg begynder at fatte det... Lad nu være med at være så sure og kontrære. Det er kedeligt og småligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar