tirsdag den 15. marts 2011

Det lyder tit værre end det i virkeligheden er

Jeg blev rørt ved af en kvinde iført sort latex i går aftes... -og det gjorde lidt ondt, selvom hun brugte rigelige mængder af vaseline. Det blødte vist også lidt, men ikke mere end man kunne forvente. Morten betaler for det... -jeg fik også en Snapple af Krisser...

Men det bliver skide fint! Altså tatoveringen jeg gik igang med i går aftes... Kirsebærblomster drysset ud over min ene velnærede blævrende arm.

Ikke så mange den kommer til at ligne en sommerdug fra Lene Bjerre, og ikke så lidt at det kommer til at ligne modermærker. Ikke at der er noget galt med Lene Bjerre... -eller jo!!! -gu er der da så! Lene Bjerre er og bliver dronningen af rustik cremefarvet bondeidyl, og ikke at der er noget galt med rustik cremefarvet bondeidyl, hvis ikke det var for Lene Bjerre havde splittet konceptet totalt af...

Jeg vil hellere være musselmalet så. Musselmalet et fedt! Burde vel egentlig få lavet mega-mussel på mit ene ben, og et kæmpe stort Royal Copenhagen stempel på det andet. Kunne det evt give nogle gode rabatter på kongeligt porcelæn???!!?...

Og det lyder værre end det er. Både når vi taler om vaseline og sort latex på nøgen hud, om en lille skyts-Hitler, om at Morten og jeg aldrig ville kunne besøge Thailand uden Morten ville blive anholdt, for at gå med unge thai-drenge. Grimme gamle mand med kæmpe overskæg! Jooh, vi kender godt typen... -og hvad man ellers taler om i butikken der repræsenterer alt for mig, hvad der vedrører 90'erne.

Man piercer hinanden for hyggens skyld. Lidt som når man står ude bag ved og ryger eller drikker kaffe sammen. Men der skal jo også være noget for dem der hverken ryger eller drikker kaffe. Nu ved jeg faktisk slet ikke om ham jeg piercede i går aftes (for hyggens skyld) røg eller drak kaffe, men det ene udelukker slet ikke det andet. Og hvad er bedre at slutte en mandag aften i 90'erne af med, end at pierce tatovørens kæreste? -det skulle da lige være et glas portvin så...

Portvinen fik jeg et enkelt glas af senere hjemme efter min vagt var slut mens jeg samlede bleer og så TV. Det gjorde godt ovenpå smerte og spontane piercinger. Og i portvinens sandhedsskær gik det op for mig, hvor perfekte alle mine tatoveringer er. Jeg tror faktisk jeg har de bedste tatoveringer i hele verden! Ja, jeg kender i hvertfald ikke ret mange, der har været en så inkarneret del af "miljøet i så mange år som jeg, der ikke har en eneste dæktatovering. Selv "han" har dæk på dæk på dæk, men det er prisen for at være emsig og ude af stand til at erkende, at verdens bedste idéer IKKE kommer fra "ham", men fra MIG! :stor selvfed smiley:

Og hvad konkurrencen angår, så forventer jeg at team Ninja/Trine vinder over teamOverskæg/Trine! Jeg fører i hvertfald med flere længder, hvad halstatoveringer angår! Man er jo ikke rigtigt tatoveret på halsen, hvis tatoveringen ikke går over øreflippen...

Nå ja, når ting lyder værre end de er, så lyder skoldkopper i øjnene også værre, end de reelt er (på Karla). Men hvordan i alverden kan man se hvornår der er kommet så på skoldkopper placeret i conjunctiva? Er indikationen for sår, når barnet græder, hvergang hun blinker? Må hun så komme i institution igen? For i dag har "hun" været hjemme. Og jeg er evigt taknemmelig for at være en del af et bagland, hvor i mine øjne (ha ha ha) den bedste børneøjenlæge sorterer under. Og endnu heldigere var det, at hun havde tid til at kigge på Karla. Karla der i øvrigt er upåvirket, mere anarkistisk end nogensinde og nu heldigvis sovende...

Det eneste der faktisk ER værre end det lyder, er det faktum at jeg er gået på kur! Og så ville skæbnen, det dumme svin, at jeg blev eksponeret for DEN lækreste brunsviger i dag! Jeg mener MERE snask end dej! Aldrig har jeg set så perfekt og fuldkommen en brunsviger! Og det siger faktisk ikke så lidt, for da har jeg ved den søde grød set mange brunsvigere i mit erhverv som sygeplejerske! Ohhh yeah! I've seen stuff... greasy sweet stuff... :savle-smiley med sukkersavl i mundvigen:

Ugen er skudt igang...

Mandag: tatovering på halsen og spontanpiercing på Krissers kæreste
Tirsdag:, skoldkopper i øjnene

Det tegner godt og lyder værre end det er!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar