Det der med familie

Man kan ikke selv vælge sin familie - siges der, men det kan man godt - siger jeg.

Man kan også vælge fra. 

Det er jo ingen hemmelighed, at min familie ikke altid er materiale til julehæftet i Familie journalen, men det er det nok de færreste familier der er.

I en årrække har jeg nok valgt en lille gren af min familie fra (ubevidst). Ikke fordi jeg ikke ville dem, men det virkede på en sær krampagtig måde ikke så oplagt decideret at bonde med min 10 år yngre nevø. Når man selv er 20 år, så har man ikke skide mange fælles referencegeundlag med én på 10 år - og slet ikke en irriterende dreng, der KUN interesserede sig for biler - og lidt for plæneklippere...

Heller ikke da han var 20 og jeg 30 år var fællesgeindlaget særligt udpræget.

Største fremskridt var nok, at vi ikke slog hinanden (så meget) mere...

Nu er der igen gået 10 år, og det er som om aldersdistancen mellem ham og jeg er blevet mindre, selvom 10 år stadig er 10 år.

Jeg føler i hvertfald sjældnere og sjældnere trang til at banke ham - mest fordi jeg er pænt sikker på at tabe stort!

Han er blevet voksen - på en måde. Han er blevet kæreste og far! Og som Thomas Helmig sagde (eller var det Claes Anthonsen) "når mænd får børn, så bliver de fædre" (jeg tror faktisk det var Claes Anthonsen der sagse det, mens han meget OCD-agtigt stod og vaskede op)...

Springet fra dreng til mand er stort, springet fra mand til kæreste KAN være stort -for nogen, men springet fra mand til FAR er kvante! Muligvis det største spring i hele mandens liv - eller i hvertfald indtil hans egne børn selv får børn, men udviklingsmæssigt er børnebørn ikke så stort, som det nok er følelsesmæssigt, da man gerne skulle være nogenlunde færdigbagt, når man får børnebørn...

For at blive far, skal man helst finde én der gider at være mor. Selvom man kan meget nu om stunder, så er der (trods alt) stadig ét punkt hvor kvinden er decideret uundværlig.

Min nevø er det min mor kalder "sådan en god dreng" og gode drenge får gode kærester. Min (voksne) nevø har i hvertfald fundet en ret god én af slagsen! 

Det har været dejligt, at få prukket hul på dén del af den familiære byld!

Det har været ret fedt at "udvidde" på familiefronten.

Og jeg glæder mig!

Den store årsberetning anno 2015 - fucking fedt!

Året startede med blod, sved og tårer! Eller i hvertfald blod og sved, sushi og godt selskab i hulen.
Jeg gik ind i det år -der nu ret så kraftigt går på hæld, med en ny tatovering! Jeg kan næsten ikke komme på en bedre måde at starte en nyt år på!
Et år der skulle vise sig, at blive ét af de bedste for mig i en række af mange fucking ringe år...
Året startede knap så godt for andre. -og her tænker jeg naturligvis hverken på EBOLAudbrud i Afrika eller JORDSKÆLV i Nepal. Nej, det rangerer dybere og langt mere tragisk!
Det er selvfølgelig den store tragedie i København!
Ahaaa! Vil den skarpe læser tænke. Terrorangrebet i København i Krystalgade!
NEJ NEJ og atter NEJ! Det er ENDNU værre!
Jeg tænker selvfølgelig på alle de ulykkelige børn, (og ikke mindst deres forældre) der IKKE kunne stå på på forreste række og overvære FROZENshowet!
Det vil være et mirakel, hvis de børn nogensinde formår at føre en normal tilværelse, med SÅ store ar på (Disney)sjælen, men mon ikke mor fejer de værste forhindringer af vejen?
De stærkeste børn (og forældre) nåede knap nok at hele, før en ny frustration af en ny og hidtil uset karakter ville vise sig! Glemt var skolereformen, Ebola (nårh nej, den kom aldrig helt på tale i det her segment) og glemt var jordskælvet i Nepal!
Dansk Supermarked var den onde og gennem gemene bagmand for en gigantisk shitstorm på både internet OG landsdækkende tv - godtnok ikke i bedste sendetid, men alligevel.
DYREKORTENE!!!
Sjældent har man set det ganske land i oprør, som vi så det under dyrekort-KATASTROFEN!
Det blev endda klaget til ombudsmanden!!! Om der kom noget ud af det, det ved jeg faktisk ikke, men jeg må tilstå, at jeg heller ikke har gjort mig de store anstrengelser, for at finde ud af det...

"Vi vil have alt"-generationen fik et drag over nakken, men jeg er overbevist om at mødrene nok skal komme til hægterne igen. De SKAL komme til hægterne igen. Hvem fanden skal ellers feje for børnene?!?!

Det kan være ret lækkert at blive vækket af en håndværker - har jeg hørt...
Jeg prøvede det en enkelt gang i det tidlige forår. Det er yderst sjældent jeg har herrebesøg i soveværelset, men det havde jeg den morgen klokken pænt tidligt, og ikke bare én men hele TO håndværkere vækkede mig...
Jojo, det lyder vildt spændende og det hele, hvis det ikke var for måden de vækkede mig på.
Der er formentlig ikke mange der har prøvet at blive vækket af to håndværkere, og slet ikke ved de stod udenfor vinduet på et stillads og afmonterede pågældende vindue.
En pæn brat opvågning - på nær pæn! Men så kan man da sige man har prøvet det! ✔️ Jeg priste mig i dén grad lykkelig over, at jeg (som altid) var draperet i adskillige lag velassorteret flonel!
Men man kom godtnok hurtigt ud af sengen - dét gjorde man!
Årsagen til vækningen var jo at vi skulle have nyt tag!
Er stadig lidt overrasket over at se hvordan en næsten midaldrende kvinde formåede at te og skabe sig til at hele ejendommen skulle "beriges" med nyt tag, men på den anden side, så har jeg alligevel ikke noget at bruge 1300,- til hver måned de næste 75 år!
Har til gengæld i mit hævnlystne primitive sind håbet inderligt på, at vores efterårs OG julevejr kunne give det nye tag en bette rusketur, bare for at irritere, men det er som om mine bønner ikke helt er blevet hørt.
Men herregud! Hvad er 1300,- om måneden (de næste 100 år) sammenlignet med et godt naboskab.
Det er da en billig pris for idyl...

Jeg har ikke været så vred i år, sammenlignet med de andre år, og derfor har jeg ikke skrevet så mange vrede indlæg.
DOG har jeg været lettere irriteret, og i år har en stor del af min irritation været forårsaget af familie-"eksperterne"
Jaja, nemlig! De der pisse rummelige MEN alligevel formanende typer, der helt præcis ved, hvordan en familie skal køre, uanset om vi snakker kernefamilie eller skilsmissefamilie.
Det er egentlig ikke så supervigtigt om familien er det ene eller det andet! Dét der er pisse fucking vigtigt, og som er fundamentet for enhver familiær KATASTROFE er hvordan familiens reglement og principprogram er desangående brug af devices!
Devices er årsag til ALLE former for familie-ruin!
Devices er de nye hugorme! (Og helt ærligt, hvor mange blev rent faktisk bidt af hugorme med
katastrofale følger, set i forhold til den stemning ens forældre havde pisket op?)
Eksperterne dikterer skærmtid! Skræmtid??? Alt er godt, hvis Amalie-Rosalina er begrænset til skærmtid i weekends mellem kl 8:30-8:45 og hverdage mellem kl .17:45-18:00. Sikke en stressfaktor! Tænk hvis Esther-Isabella sov over sig i weekenden og tænk hvis Alexander-Leopold var ude og spille fodbold om eftermiddagen? SÅ MISTER DE JO SKÆRMTIDEN!!! - og med den enorme indflydelse børn (nu om dage) har på hverdag, såvel som ferie, så er vi jo ude i et mere eller mindre omfattende vedtægtsforetagende med dispensationsanordninger og jeg ved snart ikke hvad, i stedet for at forældrene nosser sig selv lidt op, og siger "sluk det lort, og skrid ud og leg" og nogle gange er ting ikke til forhandling, og så er verdens bedste argument "fordi jeg siger det, og jeg bestemmer, for jeg er voksen"
Jeg har det stramt med "eksperter" især når agendaen er så gennemskuelig og tåbelig!

Jeg fik et crush først på sommeren, eller jeg var impliceret i et crush. Men man kan godt sige at jeg fik det, fordi det var mig som at der var den der blev kørt ind i... Bang! Lige op i røven på humørbussen sad den hvise Skoda Octavia stationcar!
Har gået til fysioterapeut, som en anden cross fitter, og jeg kan sige så meget, at det går ikke super godt. Overvejer endda at begynde til cross fit, da minus og minus nødvendigvis må give plus!
Til gengæld fik jeg et vidunderligt (parallelunivers) eventyr med Tristan! Lægen der skulle tilse min ryg efter ulykken!
Åhhh Tristan der var smuk som en elver! Tristan med det naturlige underspillede men helt vidunderlige fald i det bløde blonde hår! Tristan der var høj, slank og sådan lidt glimmeragtig i sin hud, alt efter hvordan lyset faldt.
Jeg må indrømme, at jeg havde gjort lidt ekstra ud af mig selv. Lagt let make up, været i bad OG tage deodorant på - alle mulige steder! Jeg var mere end almkindeligt klar til konsultationen med Tristan!
Tristan der i virkelighede  viste sig at være en tamilsk lavstammet lidt mere end let buttet men utroligt flink lægedame!
Har efterfølgende lagt min navneforfængelighed lidt på hylden, og skulle jeg få en snert af navneforfængelighed, så må vi ikke glemme at jeg hedder Helle, hvorfor jeg på ingen måde kan tillade mig at være navneforfængelig - at all...
Humørbussen har klaret crushet noget bedre end chaufføren rent karosserimæssigt.

Udover et crush, blev jeg forelsket i sommer!
Det er som regel når man mindst venter det, at det sker! Og det her var ganske uventet på alle tænkelige måder. Faktisk var det slet ikke meningen.
Det skulle (for mit vedkommende) have været en hurtig flirt, og ikke mere, men jeg blev omgående smask forelsket, og kunne slet ikke få nok!
Det er selvfølgelig BERLIN jeg snakker om!
Aldrig har en by flået gulvtæppet væk under mine fødder på en så helt igennem fabelagtig måde, som Berlin gjorde i sommer!
Det var egentlig ikke meningen vi skulle til Berlin i sommer, men pludselig så jeg mig selv (kl 3:45) konfirmere lejlighedsbooking, togbilletter og google Berlin for begyndere!
Altså det var jo SÅ ment to be!
Jeg ELSKER Berlin, og jeg tror også Berlin på sin egen måde elsker mig! (Hvem gør ikke dét?)
Jeg har en date med Berlin til sommer igen, og jeg glæder mig!

Sommeren i Berlin var sommer i koncentreret udgave, hvilket var godt, da man blev dejlig  mæt af sol og varme, og rustet til at tilbringe resten af den danske sommer i slagregn og orkanlignende tilstande (desværre ikke nok til at fucke taget hjemme op) i en lånt campingvogn på en 6 stjernet campingplads...
Var det ikke for at muligheden for at ligge i sengen og drikke dyr californsk cabernet direkte af flasken havde været der, så var jeg muligvis frosset ihjel, eller jeg havde i hvertfald ikke levet længe nok, til at få regnet ud, at der rent faltisk er noget der minder om centralvarme i en campingvogn af den kaliber vi boede i.
Man tændte for varmen lige ved siden af den kontakt der var ved spabadet til højre for biblioteket...

Sensommeren var til gengæld lang, ja nærmest uendelig, og den lagde kimen til det mildeste efterår i mands (og kvinders - for den sags skyld) minde!
Det fejrede jeg med adskillige liter boblevand på terrassen  i godt selskab af naboen! Altså ikke den midaldrende skab-vorne nabo, men den unge lettere alkoholiserede lægesekretær-nabo!

For at rette op på asti-dellen, og også måske en panik-reaktion på at mine elskede naboer skulle flytte,
gjorde jeg som enhver midaldrende mand i panikalderen ville gøre! Jeg købte en moutainbike!
Udover at spare en masse penge på benzin, så har jeg fået tykke lår og lægge, haft byldeagtige smerter i - ja gæt selv hvor (det var stik mod alle odds ikke en byld, kan jeg forsikre om...) og fået et helt afslappet forhold til at færdes i det offentlige rum iført neongul jakke og cykelhjelm! Nogle gange har jeg også tøj på, bare for at aflede opmærksomheden...

Med et crush og en forelskelse i den lånte trolley, sammenlagt med frygten for at dø alene, eller som minimum få ophævet 3års-forbandelsen, tænkte jeg det var på tide at søge og finde den ægte kærlighed! Den vi alle drømmer om, den utallige sange har sit udspring fra - og film for den sags skyld, og hvor søger og finder man ægte kærlighed?
TINDER selvfølgelig!
Eller jeg har brugt utrolig lang tid på Tinder, fordi jeg i et radioprogram havde hørt, at alle mændene enten sad med en guitar og så ønme ud, eller stod storvildsjæger-agtigt iført Ecco trekkingsandaler, beige bermudashorts og en meget kulørt polo fra Ralph Lauren, eller "Ralph Lauren" hvis den var købt on location, ved siden af en tiger der var så dopet, at Christiane F mentalt ville være jagerpilot-material.
Tinder irriterer mig, men det drager mig også, og jeg har
faktisk hørt, atder er et par stykker, der har fundet hinanden på Tinder og formået at akkumulere ægte kærlighed!
Jeg har så også set et par stykker, der ikke burde være på Tinder! Jeg er nemlig ikke helt sikker på deres koner/kærester synes det er verdens bedste idé - og så har jeg ikke sagt for meget!

Jeg har selv fået et par match på Tinder! Desværre ikke med hverken mænd med guitars eller flankeret af dopede tigerdyr.
Har ellers været pænt målrettet med at gøre mig til netop over for præcis dem, men jeg er muligvis ikke en type der appellerer til all inclusive i Thailand-segmentet.
Jeg har betragtet Tinder, som et antropologisk studie med feltpraktik, og ikke som en kærlighedskanon, og heller ikke selvom der er nogle få der har fundet hinanden og kærligheden der.
Jeg vælger at betragte dem, som de få der også kunne være blevet bidt af en hugorm...

Det er ret tydeligt, at 2015 har været et roligt år for mig, hvilket i dén grad har været tiltrængt!









Nårh ja, så fik jeg ikke én men hele TRE (mini) Kählervaser med striber i de korrekte farver, i julegave (uden byttemærke), så 2016 undgår nok ikke at få en Kählerkommentar med på vejen!
Til gengæld nåede jeg at blive kysset, og dermed få ophævet 3års-forbandelsen. Det var dejligt! - og det har ikke en skid med Kählervaserne at gøre.

Et år ældre? Et år klogere?

I går antog vi at jeg blev et år ældre, men dersom man ikke helt nøjagtigt på kroner og ører ved hvornår jeg blev født, så kalkulerer vi med en vis fejlmargin. Derfor kunne det reelt set have været i forgårs min fødselsdag faldt. Det er på baggrund af denne usikkerhed så derfor heller ikke muligt at foranstalte mig et horoskop, hvilket selvfølgelig har været en eksorbitant mangel i mit åndelige liv. Jeg er til gengæld taknemmelig for at jeg stadig har irisanalysen og håndlæsningen i behold som en spirituel plan B!
Alligevel har jeg formået (så nogenlunde) at leve et halvt liv i uvished på det fødselsdagsmæssige område, også selvom jeg fik "tildelt" d. 13. november frem for den 12. november. Mest fordi det tiltaler mig, at jeg på den måde har fødselsdag fredag d. 13. af og til. Hvert 7. år vil nogen sige, men det kan jeg ikke gennemskue, da jeg ikke helt har styr på fordelingen og intervallerne desangående skudår, og om skudår i det hele taget har indflydelse på min fødselsdag... Bliver man et år og én dag ældre de år med skudår? Eller bliver man et år på nær en dag ældrede år der ikke er? - og kan man i så fald bruge alle "på nær en dag" dagene, lægge dem sammen, og i sidste ende blive yngre et år til ens fødselsdag?
Måske er jeg i virkeligheden kun i starten af 20'erne?
Jeg vil tro en kulstof 14 prøve vil kunne få en helt klokkeklar redegørelse for hvornår jeg er født, men kan man udføre en sådan på et levende menneske - og har man overhovedet brug for et horoskop, når man er død?

Okay, det her blogindlæg skulle have omhandlet dét at blive et år ældre, og om man i den forbindelse også bliver et år klogere, men eftersom vi fastslog at det ligger hen i det uvisse om man bliver et år ældre når det kommer til stykket, så vil det stå endnu mere hen i det uvisse, om vi bliver et år klogere.
(Findes der overhovedet grader af at stå hen i det uvisse? - og kan man måle klogskab udfra et tidsperspektiv?)

Som jeg har fastslået i tidligere blogindlæg, så er jeg i hvertfald blevet mere tolerant - eller ligeglad om man vil, og noget der i den grad  gjorde mig opmærksom på denne øgede tolerance (udover jeg ikke længere bliver decideret aggressiv når jeg ser eller hører Lars Lilholt) var forleden da jeg monterede en ny toiletrulle, uden på nogen måde at tage hensyn til hvordan den skulle vende!
Taget lange debatter om toiletrullens tosidede kompas i betragtning, så snakker vi alttså her noget af et kvantespring udi tolerance! Eller også er det en(dnu) en pinlig eksponering af hvor lidt der sker i mit (mentale) liv...

Jeg ved ikke om jeg decideret bliver klogere som tiden går. Jeg ved min måde at tænke på har ændret sig, og gudsketakoglov for dét! - og jeg håber da at tror min ændrede måde at tænke på, på én eller anden måde kan bidrage til klogskabsbanken, men taget i betragtning af at der findes flere nuancer af klogskab. Så derfor skal man være ualmindeligt uimodtagelig, hvis man kan undgå at lære bare en lille bitte smule hver dag...

Selvom alder blot er et tal dikteret af nogle andre tal på fødselsattesten (findes der overhovedet sådan én?), så skal jeg da ikke være for fin til at indrømme at jeg elsker, når andre, jeg betragter som ærlige mennesker med pænt god jordforbindelse, anslår mig til at være væsentlig yngre end jeg er. Om det så er mit udseende eller om det er min opførsel, det sender vi over i det der uvisse-departement sammen med min præcise fødselsdato og måling af klogskab på baggrund af en tidshorisont...
Det er jo latterligt, at man labber i sig, når andre anslår én til at være yngre end man er. Det er jo ikke det samme som at man automatisk bliver pænere, eller et bedre menneske for den sags skyld! Men det er det man vælger at høre! At se ung ud i en fremskreden alder, bliver uvilkårligt synonymt med noget positivt! Og det er sådan det er!

En anden (i nogle øjnes) underlødig ting jeg elsker og labber i mig, er alle lykønskningerne på de udskældte sociale medier! Jeg er jo helt klar over at Facebook minder mine venner om at det er min fødselsdag, men fra at konstatere det er nogen fødselsdag til at "tage handling" på det (i dette tilfælde at gide at skrive tillykke på min væg, måske pynte med et par emojis, finde en poster eller endda skrive noget der ligefrem er personligt, det synes jeg er ret værdifuldt for egoet!
Jeg bliver overrasket hvert år over hvor nange der gider gøre det for mig! Så føler jeg mig faktisk elsket og værdsat, også selvom eksperterne sikkert vil sige at det ikke er ægte.
Men hey! Den glæde jeg føler er ægte, at følelserne så er akkumuleret af noget nogle rigide eksperter vil definere som værende falsk, det er jeg i den grad ligeglad med! Især taget in mente, at ingen skal diktere mine værdiparametre!
Jeg bliver også glad af at købe eller få en ting jeg har ønsket mig,, men det ændrer jo stadig ikke det faktum at jeg stadig hader at få en lang krammer! - så vil jeg sgu hellere have en Kählervase og en bunke dyrekort!

Foranstaltningen af min fødselsdag forgik over al forventning. Mest fordi jeg sjældent har forventninger.
Skal da være den første til at indrømme, at jeg var lidt mulet ved tanken om at skulle stå op alene, da pigerne var hos det fædrende ophav. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst stod op alene på min fødselsdag, men det blev så i går- og taget i betragtning af hvordan pigernes A-menneskeradar tilsyneladende er helt i stykker, så forekom det mig (efter at have slået mig til tåls med de barske realiteter) faktisk helt ok!
Hundene er aldrig morgensure, så min fødselsdag startede med utroligt højt humør, insisterende trippen og energisk logren!
Pigerne og fædrende ophav kom med rundstykker, og under montering af kontaktlinser gik døren op, og alt var som det plejede at være - totalt kaotisk! <3 p="">
Kollegaerne blev bespist ned hjemmestøbt chokoladekage, og jeg blev senere sat til vægs af en wienerschnitzel på størrelse med Lolland, adskillige liter smeltet smør og en mængde brasede kartofler, der ville få enhver paleo-hipster til at slå korsets tegn...
Emma fik en klassisk beigefarvet børneplatte med nuggets, pommes og remou. Karla gik ombord i en børnesteak (som en voksen også sagtens kunne blive mæt af) og kartoffelrösti som hun begejstret identificerede som fiskefrikkadeller ved første øjekast, salat og béarnaise!
Jeg blev ikke blot sat til vægs af de mange kvadratmeter panerede kalveinderlår, men også af selskabet!
Min mor på snart 82 år arbejdede sig langsomt, men med en målrettethed som kun pensionister ved en kringlebuffet kan akkumulere og en sikkerhed der kunne bringe misundelsen frem i enhver isbryder, gennem sin schnitzel. Emma spiste mod alle ods også op!
Karla... Karla støvsugede sin tallerken, spiste resten af min wienerschnitzel og lidt af Emmas pommes! Jeg turde ikke kramme barnet flere timer efter, af frygt for hun ville eksplodere!
Den eneste anke Karla havde på traktementet var at hun ikke (engang) måtte få en stor fadøl til...

Efter traktementet kapitulerede vi hjem til mor for at se Vild med Dans og drikke kaffe.

Jo tak! Jeg har haft en dejlig fødselsdag!
Jeg ved ikke om jeg er blevet et (helt) år ældre, men jeg håber jeg er blevet klogere!

Når børnene er ude...

Hvilket de jo som bekendt er hver anden weekend, så danser musene ikke på bordene her, men så får jeg én på besøg!

Den person der kommer og besøger mig er en blanding af en stodder og en rigtig klam bums.
Jeg transformerer mig nemlig (desværre) til noget der mest af alt minder om en sær mand i start-slutningen af 20'erne (uden alkohol, byture og damer) så snart jeg kommer hjem fra arbejde fredag eftermiddag. Det det sker (på mest tragiske vis) er at så jeg går om bord i de bløde bukser og sofaen - med mindre jeg skal noget sygt vigtigt eller ditto spændende, så nøjes jeg med de bløde bukser...

Jeg spiser stort set kun underlødig mad. Vi snakker frysepizzaer og andre frosne ting man kan nuke i mikrobølgeovnen, bland selv slik og chips!
(Sidst jeg var alene hjemme, spiste jeg KUN slik og chips, og jeg er ikke stolt over det)

Jeg havde vagt den weekend der refereres til i dette blogindlæg, og på mange måder lægger det jo en naturlig dæmper for aktiviteterne.
Men alligevel var der jo ingen grund til at gå i decideret dvaletilstand, bare fordi jeg havde vagt...
Ikke desto mindre var det situationen i ninjafæstningen.

Jeg faldt i søvn på sofaen til noget i fjernsynet jeg INGEN anelse har hvad var! Vågnede til noget i samme liga klokken jeg ved ikke hvad, da uret muligvis var en time til den ene eller anden side. Jeg mener bestemt det var mørkt ude, så jeg har en kraftig formodning om at det var nat, eller også så det hele bare sort ud, fordi jeg havde pletter for øjnene af at rejse mig for hurtigt fra sofaen.
Det var i hvertfald helt sikkert derfor jeg faldt ude i køkkenet lige så lang jeg var! Eller lang og lang er nok også så meget sagt, men faldt - det gjorde jeg! SLASK!

Opvasken i køkkenvasken er så gigantisk, at man skal have ilt med, hvis man skal nå toppen af den, og kompas for blot at kunne navigere mellem tallerkener og glas og diverse. Især diverse-departementet er ret omfattende, og kreativiteten af alternativ anvendelse af mine køkkenting er imponerende.

Selvom jeg nærmest har etableret en slags forskansning på sofaen, så er jeg decideret rystet over hvor rodet her er! Måske FÅR jeg rent faktisk besøg af nogen - når jeg sover, der kommer og roder???




Måske er her en poltergeist???  Uanset hvem der kommer og roder - ville det så være for meget forlangt, at vedkommende lige tog opvasken? Ja, jeg spørger bare!!!

Søndagen endte med jeg (tapper som jeg var) tog mig sammen. Jeg rejste mig fra mit stodder-bumse-weekendleje og tog ud og trænede. Ikke så meget for at træne, men mere for at få et bad, da det på pågældende tidspunkt virkede mere overskueligt at pakke en taske, køre 4 km i humørbussen, alibitræne en time og bade, end det var at tømme brusekabinen for vasketøj... Ja! Vi er på dét level af bumseri!


Men som man siger: det har ikke været en rigtig søndag, hvis man ikke har brugt hele dagen på ingenting, og man i den grad ærgrer sig over det kl 20:30

Jeg er så glad for min cykel

Man kommer hurtigt langt omkring, og det' fordi på en cykel, der går det let som ingenting...










Eller i hvertfald næsten!


For et par måneder siden købte jeg nye cykler til pigerne og mig selv. Formålet var at få noget motion, skåne humørbussen og dermed min benzinøkonomi OG ikke mindst miljøet ved at cykle til og fra arbejde. Privatøkonomien klager heller ikke, da en rygsæk sætter en helt naturlig grænse for hvor meget man kan shoppe!
De der småture sviner, slider og koster jo sygt meget,

Alt skulle nu synes at være i SKØNNESTE orden, men når man ikke har siddet på en cykel regelmæssigt i jeg ved ikke hvor mange år - muligvis snakker vi 8-9 år, men det kan ikke siges med sikkerhed, så er der visse departementer på éns 40snart41-årige krop, der ikke er helt fit for fight, eller i hvertfald fit for cykling...

Som udgangspunkt var jeg i riiimelig form - troede jeg... Men det kommer til stadighed bag på mig, og også lidt foran, HVOR mange liter sved der rent faktisk er indkapslet i min krop, som vil ud!
For dælen jeg sveder når jeg cykler! Sveden fosser ud af min krop, som vand ville fosse ned i lejligheden på 3. hvis der var seriøs vandskade i den på 4. Tænker det kun er et spørgsmål om tid, før skimmelsvampen og det dårlige indeklima bliver en realitet...

Ikke nok med dét, så har jeg, indledningsvist, i min karriere som cyklist, også haft ualmindeligt ondt i røven - for at sige det som det er!
Efter nogle dage hvor jeg har cyklet til og fra arbejde, begyndte bagen at klage sig. Vi snakker, jeg skulle decideret tage mig sammen, for at placere bagen på cykelsadlen - og virkelig fokusere på HVOR mange penge jeg sparede og HVOR smækker min 40snart41-årige krop ville blive, ved at være tapper på cyklen!
MEN det var som om det ikke blev bedre, men nærmere værre, og jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg en sen en aften i brusebadet undersøgte mig "dér", da jeg var OVERBEVIST om at jeg mindst havde fået en byld på røven på størrelse med en mango!
Det havde jeg ikke, men jeg kunne så mærke at smerterne kom fra selve siddeknoglen. På en måde var det lidt en trøst... Men mest på en måde, og med streg under lidt!

Nu er røven blevet hærdet - eller hvad man nu siger, men jeg sveder stadig som en hvalros ville svede, hvis den sad i en svedekasse i i en sauna i solen i et sygt varmt land!
Har spekuleret på, om sveden - til vinter, ville kunne fryse til is, så jeg nærmest blev glaseret?
Jeg skal naturligvis dele dén erfaring med jer som de første!

Men altså! Det er skønt at cykle. Udover at jeg ser brandgodt ud med cykelhjelm og meget skrigende gul cykeljakke - der står UTROLIGT godt til min pink med et (in)diskret touch af lilla ansigtskulør - så gør den friske luft unægteligt et og andet (godt vel at mærke) ved den mentale tilstand. Og man får altså ikke faste balder af at køre bil...

Feriefrustrationer

Nu havde der lige været sådan en velsignet ro, men så snart der er en ferie, så er "de" der!
Jeps! De selvretfærdige nyfrelste familie-EKSPERTER! Dem der vil bestemme hvordan vi skal holde ferie med vores familie. Dem der vil bestemme hvordan vi i det hele taget skal fungere som familie, hvis vi vel og mærke vil være en god familie!

Jeg er muligvis ikke den eneste der husker, hvordan vi blev haglet ned med formaninger om hvordan VI fik den bedste sommerferie?!?!
"Eksperterne" pointerede, at børn på INGEN måde skulle have medbestemmelse i valg af rejsemål og ferieform, få så ville HELE ansvaret blæse tilbage lige i masken på barnet hvis ferien viste sig at ende ud som en total fiasko, eller endnu værre: barnet ville PÅTAGE sig FULDE ansvar for den dårlige ferie!

NU mine damer og herrer! Nu må vi gudhjælpemig ikke påbegynde ferien, uden et forudgående familiemøde desangående, så børnene kan bidrage med hvad de har lyst til, gerne akkompagneret af PICTOGRAMMER der viser hvad der skal ske, så børnene ikke bliver forvirrede!
Come nu fucking on! En timeline på mit køleskab over forudbesluttede aktiviteter vil i dén grad give MIG stress, og når mor er stresset, så får børnene hvidt brød og iPads, eller hvordan er det nu det er?
En VISUEL oversigt (hvad fanden er den, hvis den ikke er visuel?) over planlagte aktiviteter, vil ikke  - i min firkantede verden give plads til spontanitet, men til gengæld understøtte de STAKKELS børn i, at planen SKAL overholdes, ellers er der jo ingen mening med at lave en (fucking) VISUEL plan. - og da slet ikke nu hvor børnene har brugt både tid og energi på at kreere oversigten...

Hvad skete der med at børn ikke skulle pålægges et UNØDIGT ansvar med hensyn til succesraten ovre i feriedepartementet? Eller er det heeelt ok, så længe beslutningerne tages, mens man er iført nattøj og mundhulen er udtamponeret af en hjemmebagt langtidshævet økologisk speltbolle???

Jeg melder mig allerede nu som minister for dårlige forældre. Tror det er et ret populært ministerium.
I mit hjem er jeg nemlig enevældig hersker og diktator! Jeg bestemmer hvordan kagen skal skæres, og også hvilken kage! I sjældne tilfælde får børnene lov til at føre kniven, men under min kyndige vejledning. Vi spiser alle af kagen. Nogle spiser mere end andre, og ingen tvinges til kage!
Men alle tvinges til at deltage i de aktiviteter JEG har planlagt! - og det har ikke været småting for denne efterårsferies vedkommende. Faktisk har den her efterårsferie været så actionpacked, at vi ALLE glæder os til den grå hverdag starter op i morgen!
Eller også har den her efterårsferie været så fed, at vi alle har fået energi og overskud til at påbegynde den grå hverdag i morgen???
Det kommer selvfølgelig an på hvilke "ekspertbriller" der kigger...

Til gengæld har mine børn ikke faste iPad-tider, men vi kører et meget bekymringsvækkende af hoc-system... Og nogle gange er vi vilde, og holder iPad ad libitum! Men SÅ er der også moralske tømmermænd bagefter! Eller også er der ikke...
Måske når vi slet ikke at erfare bivirkningerne af et umådeholdent iPad-indtag, fordi vi stresser rundt på en mountainbike? Eller fordi vi stresser rund på en klatrevæg ELLER fordi vi stresser rundt i Fårup Sommerland?  Eller fordi vi stresser rundt i Legoland? (Hvor børnene selvfølgelig har siddet med deres iPads på både turen dertil og derfra)

Jeg tør ikke engang nævne, at turen til Legoland var spontan, og spontaniteten var ved at lide en tragisk død, dersom automobilet aka Humørbussen trådte ind i det terminale stadie aftenen før vi skulle afsted. MEN fordi vores liv ikke er skemalagt, men til gengæld ofte præget af kaos, så bilder jeg mig ind at vi har lært at navigere og håndtere fucked up situationer.
Som udgangspunkt blev Legolandsturen aflyst. En aflysning begge børn tog med stoisk ro. Det var også rigeligt, at Humørbussen hoppede og hakkede som en dromedar på kængurubenzin.
MEN vi kom afsted i banefaderens bil, og havde en FEEE' tur!

Klokken er i skrivende stund 10:54 og vi ligger alle i sengen!
Børn ligger og ser film på iPad, hundene ligger og rævesover og jeg ligger og beder til at børnene kommer godt ud på den anden ende, over de har "skærmtid" EFTER kl 10...
Burde jeg have vækket børnene kl 8 - så de kunne få deres ("ekspert" anbefalede skærmtid der skal foregå FØR kl 10?)
Nå ja, så ligger jeg gudhjælpemig også med min smartphone MENS børnene ser det!!!
Men dét er jo for DIN skyld - kære læser! - ellers ville jeg jo ikke berige dig med (endnu) et kontrært, vredt, provokerende og arrogant blogindlæg, som jeg ved du har hungret efter!
SELV TAK! :kæk selvoronisk smiley:

Undskyld kære "eksperter" fordi vi er en aktiv familie med harmoniske børn!
Undskyld kære "eksperter" fordi jeg ikke giver en skid for jeres vås! Eller det undskyld mente jeg faktisk ikke, for jeg giver ikke en skid for jeres vås, og slet ikke når I forsøger at drapere alle jeres "velmenende" råd ind i et tæt slør af pisse grimt "i er en dårlig familie" nervøst velour, når primære formål med jeres damebladskomklusioner er at forsage iPaden!

Klokken er nu 11:11 - hvilket er et pænt klokkeslet!

Hvorfor er jeg ikke fuld?

torsdag morgen var jeg lykkeligt uvidende om, hvordan dødsugen ville peake på et barometer der slet ikke hører til indenfor rimelighedens grænser!

Dagen startede - så vidt jeg husker, helt ok...

Det gik godt på arbejdet - tror jeg...

Eller det går i hvertfald så godt, at jeg har tid til at sætte mit skrummel af et amerikanerkøleskab til gratis afhentning på regionens interne køb-salg og bytte.

Nærmest inden jeg havde trykket "opret" var det afsat!
Så langt så godt!

Efter arbejde skulle jeg til fysioterapeut. Det går fremad med ryggen - kan jeg glædeligt meddele!
Efter fysioterapi ventede et forældremøde i Emmas klasse.

Emma og Karla havde enterprisen på denne dags aftensmad, og det var heldigt Maia og Nicolai kom efter naboens sofa, ellers var koteletterne nok ikke blevet så stegte som de blev efter god beta fra Maia.

Sofaen blev læsset, aftensmaden spist med velbehag. Så
Langt så godt! - igen... Men så slutter det også!

Naboen kom med flyttebilen, og pigerne var ét sammensurium af sorg og entusiasme... En ret sprængfarlig combo på en måde!

Et satans rend ud og ind og ud igen af børn og hunde.

Midt i rendet banker det på døren. Jeg åbner med en sviner parat til naboen om, at de ikke skal banke på, men bare gå ind! Vi er jo ikke så formelle her.
Men udenfor står en dame jeg aldrig har set før... Årrrrh! AMERIKANERKØLESKABET!!! Som jeg ikke havde fået tømt - overhovedet!!! Arrrgh! Panik!

Havde selvfølgelig nået at glemme, at det skulle hentes i dag - selvom vi havde aftalt det for ca. 5 timer siden!
En hurtig tømning af køleskab og fryser OG det lille stykke space der var mellem køleskab og væg - som var udtamponeret med gavepapir, køletasket og andre (utroligt mange) super vigtige sager...

Et inferno af aftensmad, køleskabs og fryserindhold OG sygt vigtige diverse sager hobede sig op i køkkenet og noget af stuen...
Men nu var det en smal sag at få køleskabet ud og afsted!
På nær det jeg lige skrev.
Det eneste smalle i dén sag, var den SMALLE passage der var ind bag køleskabet via køkkenbordet under overskabene! Altså dér hvor JEG skulle ind, for overhovedet at kunne hive stikket ud!
Altså dér hvor det samtidig gik op for mig, at den der isterningemaskine ikke havde været selvforsynende i vand... Altså dér hvor det gik op for mig, at køleskabet var koblet til en vandFORSYNING - eller hvad det nu kaldes!
Summa sumarum var at det skulle kobles FRA vand!

Jeg havde selvsagt ikke den fjerneste anelse om hvor, hvordan og hvorledes det skulle gøres - jeg mener, jeg havde jo ikke engang tænkt på at det var koblet TIL noget!

Vi "tror" vi fik vandet lukket, og jeg skruer slangerne fra hinanden.
Vi havde så IKKE fået vandet lukket, så jeg får et mindre (især hvis mindre i denne situation betyder fuldstændigt ukontrolabelt skndssygt) brusebad lige op i masken! Og jeg skulle hilse og sige, at det er sin sag, at samle en slange igen, hvor det vælter ud med vand. Men det lod sig gøre. Nu var der en post-naturkatatrofe-agtig stemning i køkkenet. En stilhed efter storm, bare med vand og kølevarer over det hele!
Jeg finder ud af at få vandet lukket, og vi får afmonteret køleslabet, læsset det og sendt det af H til (i dette tilfælde står H for Hobro)
Så langt så godt... Og det var faktisk godt såvidt...

En omfattende damagecontrol og derefter lige så omfattende rengøring af stedet hvor amerikaneren havde stået blev foranstaltet, og det andet - et langt mindre køle-fryseskab blev installeret!
Med langt mindre mener jeg helt sygt grotesk mindre!

Eftet en omfattende gang frostvarer på frys-tetris, endte jeg op med TO blå ikeaposer med frysevarer der ikke kunne være i de TO skuffer jeg nu var blevet "degraderet" til... Syntes ikke jeg havde SÅ meget i fryseren fra det gamle køleskab, men det havde jeg tydeligvis!
- hvorfor fanden har jeg også TRE økologiske kamstege??? Og kunne MINDRE end 30 meter medister ikke gøre det?!?! Ja, jeg spørger bare!

Fryseren blev fyldt til bristepunktet! Nu var det køleskabets tur!
Det gik lidt nemmere med dét! Eller i hvertfald indtil jeg skulle fylde døren op.
Valgte at stille vores 6 forskellige (nu kun 5) slags ketchup i døren, for derefter at flå døren op, hvilket resulterer i, at den ene ketchup - den der slet ikke var åbnet selvfølgelig, væltede ud og gik i stykker i en sådan grad, at der var ketchup over DET HELE! Hvorfor fanden har jeg også SEKS (nu godtnok kun fem - men alligevel) slags ketchup? Kunne mindre ikke gøre det?!?! Ja, jeg spørger bare!

Hej rengørings-Sisyfos! Jeg kører da bare lige det nye køleskab væk og vasker gulv, og vægge OG skabslåger af IGEN! Havde på dette tidspunkt kun ét enkelt spørgsmål at stille mig selv: hvorfor fanden i helvede er jeg ikke fuld?!?!
(Heldigvis bragte den reducerede køleskabskapacitet mig hen til en omfattende resteeliminering af slatter, og kl 23:30 en torsdag aften var, for mig, det helt rigtige tidspunkt at drikke resterne af en flaske god portvin direkte fra flasken! OG skylle ned med en Heineken der "desværre" heller ikke var plads til)


Men hey! Klokken 23:30 var jeg færdig! Færdig med at få sagerne stoppet ind i køkeskabet og fryseren, men også generelt færdig.
Nu kunne jeg så gå i krig med de almindelige gøremål, så som at rydde op efter aftensmaden og smøre madpakker! "Hurra" - men takket være portvin direkte fra flasken og Heineken så gik det lige akkurat!

Efter et bad hvor jeg fik skyllet indtørret usterningsmaskinevand og lidt ketchup af, kunne jeg gå i seng allerede kl 1:30 "great"