I går antog vi at jeg blev et år ældre, men dersom man ikke helt nøjagtigt på kroner og ører ved hvornår jeg blev født, så kalkulerer vi med en vis fejlmargin. Derfor kunne det reelt set have været i forgårs min fødselsdag faldt. Det er på baggrund af denne usikkerhed så derfor heller ikke muligt at foranstalte mig et horoskop, hvilket selvfølgelig har været en eksorbitant mangel i mit åndelige liv. Jeg er til gengæld taknemmelig for at jeg stadig har irisanalysen og håndlæsningen i behold som en spirituel plan B!
Alligevel har jeg formået (så nogenlunde) at leve et halvt liv i uvished på det fødselsdagsmæssige område, også selvom jeg fik "tildelt" d. 13. november frem for den 12. november. Mest fordi det tiltaler mig, at jeg på den måde har fødselsdag fredag d. 13. af og til. Hvert 7. år vil nogen sige, men det kan jeg ikke gennemskue, da jeg ikke helt har styr på fordelingen og intervallerne desangående skudår, og om skudår i det hele taget har indflydelse på min fødselsdag... Bliver man et år og én dag ældre de år med skudår? Eller bliver man et år på nær en dag ældrede år der ikke er? - og kan man i så fald bruge alle "på nær en dag" dagene, lægge dem sammen, og i sidste ende blive yngre et år til ens fødselsdag?
Måske er jeg i virkeligheden kun i starten af 20'erne?
Jeg vil tro en kulstof 14 prøve vil kunne få en helt klokkeklar redegørelse for hvornår jeg er født, men kan man udføre en sådan på et levende menneske - og har man overhovedet brug for et horoskop, når man er død?
Okay, det her blogindlæg skulle have omhandlet dét at blive et år ældre, og om man i den forbindelse også bliver et år klogere, men eftersom vi fastslog at det ligger hen i det uvisse om man bliver et år ældre når det kommer til stykket, så vil det stå endnu mere hen i det uvisse, om vi bliver et år klogere.
(Findes der overhovedet grader af at stå hen i det uvisse? - og kan man måle klogskab udfra et tidsperspektiv?)
Som jeg har fastslået i tidligere blogindlæg, så er jeg i hvertfald blevet mere tolerant - eller ligeglad om man vil, og noget der i den grad gjorde mig opmærksom på denne øgede tolerance (udover jeg ikke længere bliver decideret aggressiv når jeg ser eller hører Lars Lilholt) var forleden da jeg monterede en ny toiletrulle, uden på nogen måde at tage hensyn til hvordan den skulle vende!
Taget lange debatter om toiletrullens tosidede kompas i betragtning, så snakker vi alttså her noget af et kvantespring udi tolerance! Eller også er det en(dnu) en pinlig eksponering af hvor lidt der sker i mit (mentale) liv...
Jeg ved ikke om jeg decideret bliver klogere som tiden går. Jeg ved min måde at tænke på har ændret sig, og gudsketakoglov for dét! - og jeg håber da at tror min ændrede måde at tænke på, på én eller anden måde kan bidrage til klogskabsbanken, men taget i betragtning af at der findes flere nuancer af klogskab. Så derfor skal man være ualmindeligt uimodtagelig, hvis man kan undgå at lære bare en lille bitte smule hver dag...
Selvom alder blot er et tal dikteret af nogle andre tal på fødselsattesten (findes der overhovedet sådan én?), så skal jeg da ikke være for fin til at indrømme at jeg elsker, når andre, jeg betragter som ærlige mennesker med pænt god jordforbindelse, anslår mig til at være væsentlig yngre end jeg er. Om det så er mit udseende eller om det er min opførsel, det sender vi over i det der uvisse-departement sammen med min præcise fødselsdato og måling af klogskab på baggrund af en tidshorisont...
Det er jo latterligt, at man labber i sig, når andre anslår én til at være yngre end man er. Det er jo ikke det samme som at man automatisk bliver pænere, eller et bedre menneske for den sags skyld! Men det er det man vælger at høre! At se ung ud i en fremskreden alder, bliver uvilkårligt synonymt med noget positivt! Og det er sådan det er!
En anden (i nogle øjnes) underlødig ting jeg elsker og labber i mig, er alle lykønskningerne på de udskældte sociale medier! Jeg er jo helt klar over at Facebook minder mine venner om at det er min fødselsdag, men fra at konstatere det er nogen fødselsdag til at "tage handling" på det (i dette tilfælde at gide at skrive tillykke på min væg, måske pynte med et par emojis, finde en poster eller endda skrive noget der ligefrem er personligt, det synes jeg er ret værdifuldt for egoet!
Jeg bliver overrasket hvert år over hvor nange der gider gøre det for mig! Så føler jeg mig faktisk elsket og værdsat, også selvom eksperterne sikkert vil sige at det ikke er ægte.
Men hey! Den glæde jeg føler er ægte, at følelserne så er akkumuleret af noget nogle rigide eksperter vil definere som værende falsk, det er jeg i den grad ligeglad med! Især taget in mente, at ingen skal diktere mine værdiparametre!
Jeg bliver også glad af at købe eller få en ting jeg har ønsket mig,, men det ændrer jo stadig ikke det faktum at jeg stadig hader at få en lang krammer! - så vil jeg sgu hellere have en Kählervase og en bunke dyrekort!
Foranstaltningen af min fødselsdag forgik over al forventning. Mest fordi jeg sjældent har forventninger.
Skal da være den første til at indrømme, at jeg var lidt mulet ved tanken om at skulle stå op alene, da pigerne var hos det fædrende ophav. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst stod op alene på min fødselsdag, men det blev så i går- og taget i betragtning af hvordan pigernes A-menneskeradar tilsyneladende er helt i stykker, så forekom det mig (efter at have slået mig til tåls med de barske realiteter) faktisk helt ok!
Hundene er aldrig morgensure, så min fødselsdag startede med utroligt højt humør, insisterende trippen og energisk logren!
Pigerne og fædrende ophav kom med rundstykker, og under montering af kontaktlinser gik døren op, og alt var som det plejede at være - totalt kaotisk! <3 p="">
Kollegaerne blev bespist ned hjemmestøbt chokoladekage, og jeg blev senere sat til vægs af en wienerschnitzel på størrelse med Lolland, adskillige liter smeltet smør og en mængde brasede kartofler, der ville få enhver paleo-hipster til at slå korsets tegn...
Emma fik en klassisk beigefarvet børneplatte med nuggets, pommes og remou. Karla gik ombord i en børnesteak (som en voksen også sagtens kunne blive mæt af) og kartoffelrösti som hun begejstret identificerede som fiskefrikkadeller ved første øjekast, salat og béarnaise!
Jeg blev ikke blot sat til vægs af de mange kvadratmeter panerede kalveinderlår, men også af selskabet!
Min mor på snart 82 år arbejdede sig langsomt, men med en målrettethed som kun pensionister ved en kringlebuffet kan akkumulere og en sikkerhed der kunne bringe misundelsen frem i enhver isbryder, gennem sin schnitzel. Emma spiste mod alle ods også op!
Karla... Karla støvsugede sin tallerken, spiste resten af min wienerschnitzel og lidt af Emmas pommes! Jeg turde ikke kramme barnet flere timer efter, af frygt for hun ville eksplodere!
Den eneste anke Karla havde på traktementet var at hun ikke (engang) måtte få en stor fadøl til...
Efter traktementet kapitulerede vi hjem til mor for at se Vild med Dans og drikke kaffe.
Jo tak! Jeg har haft en dejlig fødselsdag!
Jeg ved ikke om jeg er blevet et (helt) år ældre, men jeg håber jeg er blevet klogere!
Alligevel har jeg formået (så nogenlunde) at leve et halvt liv i uvished på det fødselsdagsmæssige område, også selvom jeg fik "tildelt" d. 13. november frem for den 12. november. Mest fordi det tiltaler mig, at jeg på den måde har fødselsdag fredag d. 13. af og til. Hvert 7. år vil nogen sige, men det kan jeg ikke gennemskue, da jeg ikke helt har styr på fordelingen og intervallerne desangående skudår, og om skudår i det hele taget har indflydelse på min fødselsdag... Bliver man et år og én dag ældre de år med skudår? Eller bliver man et år på nær en dag ældrede år der ikke er? - og kan man i så fald bruge alle "på nær en dag" dagene, lægge dem sammen, og i sidste ende blive yngre et år til ens fødselsdag?
Måske er jeg i virkeligheden kun i starten af 20'erne?
Jeg vil tro en kulstof 14 prøve vil kunne få en helt klokkeklar redegørelse for hvornår jeg er født, men kan man udføre en sådan på et levende menneske - og har man overhovedet brug for et horoskop, når man er død?
Okay, det her blogindlæg skulle have omhandlet dét at blive et år ældre, og om man i den forbindelse også bliver et år klogere, men eftersom vi fastslog at det ligger hen i det uvisse om man bliver et år ældre når det kommer til stykket, så vil det stå endnu mere hen i det uvisse, om vi bliver et år klogere.
(Findes der overhovedet grader af at stå hen i det uvisse? - og kan man måle klogskab udfra et tidsperspektiv?)
Som jeg har fastslået i tidligere blogindlæg, så er jeg i hvertfald blevet mere tolerant - eller ligeglad om man vil, og noget der i den grad gjorde mig opmærksom på denne øgede tolerance (udover jeg ikke længere bliver decideret aggressiv når jeg ser eller hører Lars Lilholt) var forleden da jeg monterede en ny toiletrulle, uden på nogen måde at tage hensyn til hvordan den skulle vende!
Taget lange debatter om toiletrullens tosidede kompas i betragtning, så snakker vi alttså her noget af et kvantespring udi tolerance! Eller også er det en(dnu) en pinlig eksponering af hvor lidt der sker i mit (mentale) liv...
Jeg ved ikke om jeg decideret bliver klogere som tiden går. Jeg ved min måde at tænke på har ændret sig, og gudsketakoglov for dét! - og jeg håber da at tror min ændrede måde at tænke på, på én eller anden måde kan bidrage til klogskabsbanken, men taget i betragtning af at der findes flere nuancer af klogskab. Så derfor skal man være ualmindeligt uimodtagelig, hvis man kan undgå at lære bare en lille bitte smule hver dag...
Selvom alder blot er et tal dikteret af nogle andre tal på fødselsattesten (findes der overhovedet sådan én?), så skal jeg da ikke være for fin til at indrømme at jeg elsker, når andre, jeg betragter som ærlige mennesker med pænt god jordforbindelse, anslår mig til at være væsentlig yngre end jeg er. Om det så er mit udseende eller om det er min opførsel, det sender vi over i det der uvisse-departement sammen med min præcise fødselsdato og måling af klogskab på baggrund af en tidshorisont...
Det er jo latterligt, at man labber i sig, når andre anslår én til at være yngre end man er. Det er jo ikke det samme som at man automatisk bliver pænere, eller et bedre menneske for den sags skyld! Men det er det man vælger at høre! At se ung ud i en fremskreden alder, bliver uvilkårligt synonymt med noget positivt! Og det er sådan det er!
En anden (i nogle øjnes) underlødig ting jeg elsker og labber i mig, er alle lykønskningerne på de udskældte sociale medier! Jeg er jo helt klar over at Facebook minder mine venner om at det er min fødselsdag, men fra at konstatere det er nogen fødselsdag til at "tage handling" på det (i dette tilfælde at gide at skrive tillykke på min væg, måske pynte med et par emojis, finde en poster eller endda skrive noget der ligefrem er personligt, det synes jeg er ret værdifuldt for egoet!
Jeg bliver overrasket hvert år over hvor nange der gider gøre det for mig! Så føler jeg mig faktisk elsket og værdsat, også selvom eksperterne sikkert vil sige at det ikke er ægte.
Men hey! Den glæde jeg føler er ægte, at følelserne så er akkumuleret af noget nogle rigide eksperter vil definere som værende falsk, det er jeg i den grad ligeglad med! Især taget in mente, at ingen skal diktere mine værdiparametre!
Jeg bliver også glad af at købe eller få en ting jeg har ønsket mig,, men det ændrer jo stadig ikke det faktum at jeg stadig hader at få en lang krammer! - så vil jeg sgu hellere have en Kählervase og en bunke dyrekort!
Foranstaltningen af min fødselsdag forgik over al forventning. Mest fordi jeg sjældent har forventninger.
Skal da være den første til at indrømme, at jeg var lidt mulet ved tanken om at skulle stå op alene, da pigerne var hos det fædrende ophav. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst stod op alene på min fødselsdag, men det blev så i går- og taget i betragtning af hvordan pigernes A-menneskeradar tilsyneladende er helt i stykker, så forekom det mig (efter at have slået mig til tåls med de barske realiteter) faktisk helt ok!
Hundene er aldrig morgensure, så min fødselsdag startede med utroligt højt humør, insisterende trippen og energisk logren!
Pigerne og fædrende ophav kom med rundstykker, og under montering af kontaktlinser gik døren op, og alt var som det plejede at være - totalt kaotisk! <3 p="">
Kollegaerne blev bespist ned hjemmestøbt chokoladekage, og jeg blev senere sat til vægs af en wienerschnitzel på størrelse med Lolland, adskillige liter smeltet smør og en mængde brasede kartofler, der ville få enhver paleo-hipster til at slå korsets tegn...
Emma fik en klassisk beigefarvet børneplatte med nuggets, pommes og remou. Karla gik ombord i en børnesteak (som en voksen også sagtens kunne blive mæt af) og kartoffelrösti som hun begejstret identificerede som fiskefrikkadeller ved første øjekast, salat og béarnaise!
Jeg blev ikke blot sat til vægs af de mange kvadratmeter panerede kalveinderlår, men også af selskabet!
Min mor på snart 82 år arbejdede sig langsomt, men med en målrettethed som kun pensionister ved en kringlebuffet kan akkumulere og en sikkerhed der kunne bringe misundelsen frem i enhver isbryder, gennem sin schnitzel. Emma spiste mod alle ods også op!
Karla... Karla støvsugede sin tallerken, spiste resten af min wienerschnitzel og lidt af Emmas pommes! Jeg turde ikke kramme barnet flere timer efter, af frygt for hun ville eksplodere!
Den eneste anke Karla havde på traktementet var at hun ikke (engang) måtte få en stor fadøl til...
Efter traktementet kapitulerede vi hjem til mor for at se Vild med Dans og drikke kaffe.
Jo tak! Jeg har haft en dejlig fødselsdag!
Jeg ved ikke om jeg er blevet et (helt) år ældre, men jeg håber jeg er blevet klogere!
