søndag den 24. januar 2010

Anarki i IRMA

I dag var jeg så tåbelig at frekventere IRMA med BEGGE unger. Jeg skulle jo bare lige have en bakke æg, så jeg gad ikke liiige at tage én af de mange bæredimser med ind, som jeg havde i bilen, fordi jeg var på vej hjem fra slyngemøde (will I ever learn?). NÅ, Mig og så hende der fru Hamilton og den lille søde Selma (som jo i virkeligheden hedder Anker) marcherer ind i Irma.

Selma sidder dydigt i vognen (altså på det sæde der er indrettet til at SIDDE på, og IKKE til at stå på Karla!!!) og Karla står i selve vognen, da det er det eneste sted hun ikke kan stikke af fra... -Eller hun står der i ca. 2,7 min, før hun begynder at te sig som én der lige har fået at vide at juleaften er aflyst...

Emma har fået lov til at køre med en lille vogn, så fru H og jeg kunne have vores varer i den, og ikke i vognen hos Karla (som i virkeligheden hedder Al queda-Aage).

Nå, men Al qaeda kommer op af vognen, og jeg tror, naivt, at jeg lige kan have hende på armen, mens jeg finder de der æg der... MEN det er jo IRMA for dælan, og man bliver jo fristet!!! Så der bliver spontan-købt lidt rekvisitter til fremstilling af dadelkugler som i Kur Delight :savle-smiley: -samtidig med jeg jagter rundt i butikken efter Karla, der stjæler alle de ting hun kan nå, løber alt hvad hendes små fede hjulben kan bære og som afledning, smider hun det hun har bøffet, og løber storgrinende, ja nærmest hoverende videre... Altså når hun ikke lige er i fuld gang med at smadre al ting med den lille indkøbsvogn, som hun har kapret fra Emma...

Det er altså ikke en nem opgave at pakke sine indkøb, samtidig med man skal sørge for at den konservespyramide der står med sirligt stablede dåseananasringe, ikke bliver udsat for et terror-angreb a la Aage...

Så så man lige mig med indkøbspose i den ene hånd, og en skrigende og hujende Aage i flitsbue under den anden arm tumle ud af butikken... (Men selvfølgelig sådan lidt casual og overskudsagtig) NOOOOT :looser-smiley:

tirsdag den 12. januar 2010

Jysk tur retur retur via Billeren to gange!

Kender I de dage, hvor man får en masse af de ting ordnet, som man ellers godt kunne finde på at udsætte i evigheder fordi de ikke er vildt vigtige, men nærmest kun har status som "meget rart at få ordnet (engang)"?

Sådan et projekt har jeg og pigerne fået ekspederet i dag! Altså udover at vi også nåede at være til hygge i mødregruppen...

Dagen startede selvfølge som vores de fleste dage starter: totalt kaotiske. Imagine: en seng på 160x200 indeholdende: far, mor, 4 årig prinsesse, 13 mdr. gammel hystade, 7 mdr. ung manisk chihuahua og klokken er KUN 5...

Nå, men pigerne og jeg skal i mødregruppe, så der skal pakkes. Efter at have skrabet is af vinduerne på bilen ude, såvel som inde, begiver vi os på vej ("kun" en halv time forsinkede).

Vi skal køre i ca. 7,5 min. og Karla når at hyle, tude og skrige helt vandvittigt i autostolen, men hun når selvfølgelig også at falde i søvn... Jeg forsøger (naivt naturligvis) at lirke hende over i klapperen, så hun kan sove videre, men det projekt var klart dømt til at blive en dundrende fiasko tsk tsk tsk...

Efter en hyggelig mødregruppe, drager pigerne og jeg mod City Syd. Bilen afises endnu engang ude OG inde... -og Karla giver ("heldigvis") et ekstranummer for de der muligvis ikke var opmærksomme på første forestilling. Og hun når naturligvis også at falde i søvn igen-igen. Turen tager ca. 14 minutter...

Ved Jysk sover det lille monster så tungt, at hun både snorker og savler, så jeg lader Emma holde vagt, låser bilen og skynder mig ind i Lars Larsen-imperiet for at tjekke at de har de reoler jeg vil have. Tjek!

Vi kører så om til Billeren, og jeg tror nu at Karla er så langt væk i drømmeland, at jeg rent faktisk KAN lirke hende om i klapvognen. Will I ever learn???
Barnet vågner og er selvfølgelig RASENDE!!!

Småsvedende (ja, det måtte jo komme) vælter vi ind i Billeren. Vi får opklaret, at reolerne hverken er billigere eller er tilgængelige for den sags skyld, så vi får købt en "voksen"dyne til Emma på tilbud og kapitulerer fra Billeren og returnerer til Lars Larsen inc.

Jeg får moslet Karla op i en vogn i Jysk, hvor hun (ikke overraskende, men stadig meget generende) "underholder" hele butikken (Hvor der heldigvis ikke var ret mange mennesker, -som i NOOOOT)

Reolerne skal SELVFØLGELIG hentes i vareudleveringen, hvor der var en allerh*lvedes ventetid. Karlas lunte så godt som ikke eksisterende, så valget for mig stod mellem at vente i bilen hvor Karla efterhånden var på 200 dB, eller vente ude i -14 graders frost sammen med en bøvet far og hans to hjernedøde, men meget sminkede teenagerpiger...

ENDELIG kom den rare bebumsede lagermedarbejder med reolerne, der naturligvis var meget større end jeg lige havde regnet med, og jeg blev helt i tvivl om de kunne være i bilen. Heldigvis lykkedes det undertegnede og rare bebumsede lagermedarbejder, at få presset reolerne ind i bilen på ganske uforsvarligste måde...

Retur i Billeren for at købe kurve til de nyerhvervede reoler... Karla insisterer på at STÅ i vognen, hvilket bestemt ikke er nemt, når man gøres selskab af 6 limegrønne 36x36x36 cm kurve. Karla får endnu en kortslutning, og kommer op i Mt'en (som jeg utroligt nok havde været så overskudsagtig at pakke i pusletasken ta daaaah!) Ahhh ro fra Karla for første gang i dag! Emma og jeg får købt det vi skal bruge af mad, og vi begiver os hjem igen. Karla er selvfølgelig vågnet igen og HADER autostolen...

Da jeg pakker bilen, ser jeg til min skræk at pusletasken står ÅBEN!!! Ohhh skræk ohhh rædsel!!! Jeg er blevet næsten bestjålet!!! -Eller i virkeligheden har jeg så glemt, at jeg tidligere havde åbnet pusleren for at få fat i MT'en, og selvfølgelig været så stresset med skrigende KArla, binde MT og stadigvæk holde facaden som über tjekket (og ikke mindst) rolig overskudsmor :stor fed ironisk-smiley:

Hjemme får vi lavet mad, spist/kastet med mad, og faktisk også hygget på gulvet. -Eller jeg ligger på maven på gulvet og Emma og Karla OG hunden sidder på ryggen af mig, hopper og hiver mig i håret, men på daværende tidspunkt er jeg så udmattet, at jeg faktisk synes det er rart.

Efter Karla var faldet i søvn, hyggede Emma og jeg os med div "håndværker" opgaver og tøseting.

Summa summarum: Emma er opgraderet til voksendyne, Karla er opgraderet til juniordyne. Pigernes fælles værelse er steget en smule i friværdi med nye reoler og stuen er blevet befriet for en del legesager. Så nu er det faktisk muligt at holde stående buffet for MINDST 6 personer (-altså hvis dét skulle blive aktuelt)...