søndag den 26. december 2010

Var det alt???

Så i dag skulle jeg til livsvigtig julefrokost hos min moster. Morten lå hjemme og var syg, så pigerne og jeg went solo...

Slaget skulle stå hos min fætter i Brønderslev, og selvom det er min fætter, så er det kun en ene gang om året jeg frekventerer hans residens.

Jeg valgte at tage motorvejen, som IMHO skulle være den mest skudsikre metode at finde vej på, men det ville vise sig at være en gigantisk fejltagelse. Ja, måske den største fejltagelse i år, og det endda her på falderebet af året... Brønderslev er ikke nogen stor by (som sådan), men ikke desto mindre praler byen (i hvertfald på mototvejen) med, at der er noget der hedder Brønderslev S. Ikke at de har deres eget postnummer eller noget... (så vidt jeg ved). Brønderslev S giver i min (tilsyneladende tåbelige og virkelighedsafstumpede) verden automatisk indtrykket af, at der så også er noget der hedder Brønderslev -noget andet N, V, Ø eller hvad man nu rent geografisk mener er korrekt, så jeg kørte lystigt videre, altså så lystigt man nu kan med 65 km/t på en isglaseret motorvej... Jeg kørte og kørte og KØRTE!!! Og som nævnt er Brønderslev ikke nogen stor by, så da jeg havde kørt og kørt og KØRT!!! (i ca. 20 minutter) blev jeg da lidt efter lidt klar over, at noget var rav ruskende galt. Ig da næste skilt postulerede, at der ikke var særligt langt til Hjørring, eller Frederikshavn for den sags skyld, så var jeg nu helt klar over, at den var helt gal...

Jeg valgte at dreje fra det første og beste sted. Mod Vrå!!! Arrrgh!!! Nå, men mod Vrå det gik, og min lettere defekte stedsans sagde mig, at hvis jeg kørte mod Jerslev, så ville det nok ikke være helt tosset.

Jeg kunne se på klokken, at forsinkelsen skred længere og længere forbi silden og hen mod grønlangkålen. Og det er jo et faktum, at julen først rigtig er igang, når man sidder og spiser min mosters grønlangkål, hvorfor jeg, på en vej polstret i sne et sted tæt på Jerslev, i ren og skær afmagt og frustration over måske ikke at "nå" julen i år, kneb en lille fortvivlet tåre. Ja, det er jeg jo ikke for fin til hverken at gøre, ej heller at indrømme bagefter...

Jeg nåede frem med en lille bitte forsinkelse. Og det at jeg rent faktisk nåede frem var jo et under i sig selv, dersom jeg forinden, på samme sneklædte vej tæt på Jerslev med tårer i øjnene, havde forbandet Brønderslev langt ind i Helvede... Det er måske godt nok, at ens magt (trods alt) er begrænset...

Og hold nu kæft hvor jeg fik indhentet julen! Jeg kan stadig smage grønlangkål når jeg bøvser...

Men Brønderslev S??? Og ikke andet??? -Var det alt???

Ingen kommentarer:

Send en kommentar